Nuklearmedicin & PET på AUH søger igen igen bioanalytikere og radiografer, AUH
Vi er i lykkelige omstændigheder. Flere af vores kollegaer skal på barsel. Vi søger derfor nye kollegaer. Vi har tre vikariater ledige til besættelse pr. 1. april 2023 eller efter aftale. Et vikariat på 12 måneder og to vikariater på 9 måneder. Du kunne være nyuddannet eller erfaren bioanalytiker, eller radiograf med mod på at prøve et nyt speciale.
Har du lyst til arbejde med den nyeste teknologi og de dygtigste folk inden for specialet?
Så kom og bliv en del af vores fantastiske afdeling.
Stillingerne er som udgangspunkt fuldtid, med fri i weekender og på helligdage. Afdelingens åbningstider er 7.30-16.00, samt en dag om ugen, hvor vi har åben til kl. 18.
Nuklearmedicin & PET er kendetegnet ved et uformelt tværfagligt samarbejde og medarbejderinddragelse, som bidrager til at vi i fællesskab løser vores opgaver inden for klinik, forskning og uddannelse. Til dagligt udfører vi klinisk fysiologiske undersøgelser og behandlinger med radioaktive lægemidler, samt skanninger på gammakameraer, SPECT/CT skanninger og et stort antal PET/CT undersøgelser, primært inden for onkologi, neurologi og inflammation.
Vi har
- en afdeling, hvor patientens undersøgelse og samlede forløb er i centrum
- en stor afdeling med mange skønne og sociale kolleger der har let til smil og latter
- et forpligtende fællesskab, hvori den enkelte medarbejder bidrager til egen læring og udvikling, hvor efter– og videreuddannelse er for alle faggrupper
- tradition for at alle faggrupper deltager i afdelingens projektarbejde
- et fyldestgørende introduktionsprogram, der tilrettelægges efter kvalifikationer og erfaringer. Forudgående kendskab til specialet er ikke en betingelse
Vi forventer, at du
- er en god samarbejdspartner med respekt og forståelse for tværfaglighed
- har et bredt menneskesyn og en positiv tilgang til verden
- har lyst til at arbejde med svært syge patienter i en længerevarende patientkontakt
- evner at arbejde i et dynamisk miljø, hvor der er mange bolde i luften
- har gode IT færdigheder og har lyst til at arbejde med teknisk udstyr
Dine opgaver hos os sammensætter vi i fællesskab ud fra dine kvalifikationer, men typiske opgaver hos os er at forberede patienter, udføre udvalgte nuklearmedicinske undersøgelser, gennemføre udvalgte PET/CT og SPECT/CT skanninger. Du skal være glad for den tætte og længere varige patientkontakt, da vi bruger en del tid sammen med vores patienter.
Kom endelig forbi til en kop kaffe og en uformel snak, hvis opslaget har vakt din nysgerrighed – henvend dig til overbioanalytiker Line Rasmussen på 2476 7528 eller konstitueret overbioanalytiker Kaspar Pahira Vraa på 2282 9257
Tjek gerne vores hjemmeside ud.
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst for faggruppen. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation. Der må påregnes en prøvetid på 3 måneder.
Samtaler forventes afholdt i uge 8
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Line Bendtsen Rasmussen
lineramu@rm.dk
2476 7528 - Stillingstyper
Radiograf - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2023 - Regionens jobnr.
51263 - Quick-nr.
443479 - Indrykningsdato
20-01-2023 -
Ansøgningsfrist
07-02-2023 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×