Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nannasgade 28, 2200 København N

Psykolog til Psykoterapeutisk Klinik, Psykiatrisk Center København

Vil du være med til at behandle patienter, der har udviklet PTSD efter flere forskellige traumetyper, herunder vold, ulykker og seksuelle overgreb?

Behandlingen foregår ambulant i et tværfagligt team med erfarne og omsorgsfulde kolleger - læger, psykologer, sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter - der alle indgår i et tæt dagligt samarbejde. Teamkoordinator er psykolog Julie M. Brandt.

Behandlingen tilbydes i pakkeforløb og omfatter primært psykoterapi, individuelt og i gruppe, men også pårørendesamtaler og netværksmøder samt medikamentel behandling. Den anbefalede metode til PTSD er kognitiv adfærdsterapi, men vi anvender også andre tilgange i teamet. Der er løbende supervision og mulighed for kollegial sparring ud over de fastlagte konferencer. Der er desuden gode muligheder for uddannelse og kurser. Et forskningsprojekt med en modulopbygget tilgang er under udvikling.

 

Om Psykoterapeutisk Klinik

PTSD-teamet er ét af 4 teams i Psykoterapeutisk Klinik, udover team 3 for PTSD; Team 1 for emotionelt ustabil og ængstelig evasiv personlighedsstruktur; Team 2 for depression og Team 4 for OCD og angstlidelser. I alt ca. 50 medarbejdere.

Der er flere forskningsprojekter i gang og planlagt i klinikken og fælles undervisning og møder. Samlet anvender klinikken evidensbaserede psykoterapeutiske metoder indenfor både den psykodynamiske og den kognitiv-adfærdsterapeutiske referenceramme (KAT). Psykoterapeutisk klinik er en inspirerende arbejdsplads med højt fagligt niveau, gode udviklingsmuligheder, god stemning og højt til loftet.

Klinikleder er specialpsykolog Nicole K. Rosenberg.

 

Om dig

Til denne stilling søger vi en fagperson, der dels har erfaring med og interesse for kognitiv adfærdsterapi, gerne med en eller flere af de specifikke metoder til PTSD indenfor denne hovedretning (KT, KAT, IRF, PE eller CPT), dels har erfaring med og interesse for udredning.

 

Arbejdsopgaverne vil bl.a. omfatte:

Vi søger særligt en kollega med solidt kendskab til KAT og erfaring med en af de kognitive tilgange til PTSD samt erfaring i indledende vurderinger (anamnese og diagnostik). Arbejdsopgaverne vil være:

  • Kognitiv adfærdsterapi af patienter med PTSD, primært individuelt
  • Indledende vurderinger (vurdering og diagnostik før behandling)
  • Behandlingsplanlægning og konferencedeltagelse
  • Undervisning samt evt. udviklings- og forskningsopgaver

 

Ønskede kvalifikationer:

  • Psykolog, gerne mindst med autorisation
  • Erfaring med og gerne uddannelse i kognitiv adfærdsterapi
  • Erfaring med udredning
  • Psykiatrisk og psykoterapeutisk erfaring samt kendskab til målgruppen
  • Særlig interesse for PTSD og traumefokuseret behandling.

Det daglige arbejde samt løbende undervisning, supervision og personalemøder er i Psykoterapeutisk Klinik, der er beliggende i Nannasgade 28, 2200 København N. Derudover er psykologer tilknyttet psykologgruppen på Psykiatrisk Center København under ledelse af chefpsykolog Karen Dissing Sandahl, og må i mindre omfang deltage i opgaveløsning på Psykiatrisk Center København som helhed (f.eks. supervision, krisesamtaler eller testpsykologiske undersøgelser). 

 

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Klinikleder Nicole K Rosenberg: nicole.rosenberg@regionh.dk
Teamkoordinator Julie Marie Brandt: julie.marie.brandt@regionh.dk

 

Løn og vilkår

Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse fra den 1. april 2023.

Forud for ansættelse, og efter aftale med den udvalgte ansøger, vil der blive indhentet referencer fra tidligere ansættelser jf. regionens retningslinjer.


Ansøgning

Ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse stiles til klinikleder specialpsykolog Nicole Rosenberg og chefpsykolog Karen Sandahl (kun psykologer) og sendes online via linket her på siden senest tirsdag den 14. februar 2023

Vi planlægger at holde samtaler den 22. februar 2023.

Find flere informationer om Psykiatrisk Center København på vores hjemmeside www.psykiatri-kobenhavn.dk.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Kontaktperson
    Karen Dissing Sandahl
  • Adresse
    Nannasgade 28, 2200 København N
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2023
  • Regionens jobnr.
    247204
  • Quick-nr.
    443784
  • Indrykningsdato
    27-01-2023
  • Ansøgningsfrist
    14-02-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Adresse
    Nannasgade 28, 2200 København N
  • Kontaktperson
    Karen Dissing Sandahl
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2023
  • Regionens jobnr.
    247204
  • Quick-nr.
    443784
  • Indrykningsdato
    27-01-2023
  • Ansøgningsfrist
    14-02-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.