Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 9, 4000 Roskilde

Overbioanalytiker, Patologiafdelingen, SUH, afsnit Roskilde

 

Til vores lederteam søger vi endnu en overbioanalytiker, der brænder for ledelse med driftsansvar, til Patologiafdelingen SUH, afsnit Roskilde.

 

Patologiafdelingen ved Sjællands Universitetshospital søger pr. 1. maj 2023 eller snarest muligt en dedikeret overbioanalytiker til afsnit Roskilde. Vi søger en overbioanalytiker, der har lyst til og mod på ledelse, lyst til at indgå i vores lederteam og lyst til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde.

 

Vi ønsker en synlig, tydelig og tillidsskabende leder med en stærk motivation for at sikre afdelingens fortsatte høje kvalitet indenfor patologiområdet. Du vil indgå i et tæt samarbejde med vores ledere for laboratorieområderne og afdelingens øvrige ledelse om såvel faglige som ledelsesmæssige spørgsmål. Da afdelingsledelsen er ny, arbejdes der i ledelsesteamet med ny organisering af afdelingen og nyt grundlag for ledelse. Vi er i gang med en nytænkning af afdelingen, og vi lægger vægt på åbenhed, tillid, tværfagligt samarbejde og stor selvstændighed i opgaveløsning, hvor vi tager udgangspunkt i at være nysgerrige og modige for i fællesskab at få det til at lykkes.

 

Patologiafdelingen er en stor, varieret og spændende afdeling, der leverer et bredt spektrum af diagnostiske analyser på patientprøver i form af væv og celler. Afdelingen dækker hele Region Sjælland og vores vigtigste opgave er at levere præcise og rettidige svar af højeste kvalitet, så vores kliniske samarbejdspartnere kan sikre patienterne den bedst mulige behandling. Afdelingen er inde i en omfattende udvikling, og der er store forandringer forude i form af en flytning til det nye Sjællands Universitetshospital i Køge, en forestående akkreditering, øget niveau af digitalisering, samt en betydningsfuld forsknings- og udviklingsindsats indenfor bl.a. personlig medicin.

 

Vores forventninger til dine kvalifikationer:

  • Du er autoriseret bioanalytiker og påtager dig aktivt ansvar og lederskab gennem tydelig og transparent kommunikation
  • Du har erfaring med personaleledelse, har gennemført eller har på sigt planer om at gennemføre en lederuddannelse
  • Du har overblik, er omstillingsparat og visionær, udviser stort engagement og arbejder kvalitetsbevidst med en anerkendende, inddragende og motiverende tilgang, så dine medarbejdere ser mening i at arbejde proaktivt for samarbejdet og løsningen af opgaverne
  • Du er en synlig leder, der er serviceorienteret og bringer de forskellige faggruppers kompetencer, viden og erfaring i spil, så der kan samarbejdes på tværs om at skabe resultater
  • Du skal kunne inspirere og understøtte relevant udvikling af de nødvendige kompetencer hos den enkelte og teamet, ift. nuværende og fremtidige behov
  • Du er i stand til at udfordre vanetænkning og kultur, men med et balanceret overblik, struktur og klare mål
  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring indenfor patologi, herunder kendskab til eller indsigt i vores funktioner, men dette er ikke et ´must´

Vores nuværende struktur

På afdelingens afsnit i Roskilde er vi ca. 65 laboratorieansatte, bestående af bioanalytikere, laboranter og laboratoriemedhjælpere. Laboratoriet er opdelt i fire teams; Hist/Cyt/Frys/Immun. Til hvert team er der tilknyttet funktioner, men der er også fællesfunktioner på tværs af teams, afsnit og afdelingen, derudover er der samarbejde med klinikere i de relevante kliniske afdelinger. Du vil blive nærmeste leder for et af de fire teams og forestå den personalemæssige, driftsmæssige og overordnede faglige ledelse af de laboratorieansatte i det pågældende team. Nogle af de mange opgaver, som du vil skulle varetage er bl.a. vagtplanlægning, ferieplanlægning, arbejdsplanlægning, mødefacilitering, indgå i akkrediteringsarbejde og have apparaturoverblik i eget team.

 

Patologiafdelingens organisering, profil og uddannelsesansvar

Patologiafdelingen på Sjællands Universitetshospital betjener alle regionens sygehuse, praksissektoren, privathospitaler og regionens tandlæger. Afdelingen har aktuelt afsnit i Roskilde og Næstved og skal inden for en kortere årrække samles på Sjællands Universitetshospital i Køge. Patologiafdelingens afdelingsledelse består af en cheflæge og en ledende overbioanalytiker.

Hvert af de to geografisk adskilte afsnit ledes af en afsnitsledelse bestående af en til to overbioanalytikere. Afdelingen består i dag af ca. 180 dygtige og engagerede medarbejdere (heraf ca. 110 bioanalytikere og laboranter). Der er til afdelingen knyttet et professorat indenfor molekylærbiologi, flere lægelige lektorater og pt. 11 ph.d.-studerende, og vi har en stor og velfungerende klinisk forskningsenhed.

 

Afdelingen deltager aktivt i bioanalytiker-, lægesekretær- og speciallægeuddannelsen.

 

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af relevante tillæg.

 

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, eller ønsker du mere information, er du velkommen til at kontakte ledende chefbioanalytiker Mette Weidinger Nordmann (tlf. 24 98 77 28)

 

Svarfrist og samtaler 

Har stillingen fanget din interesse, skal ansøgning, CV samt relevante bilag sendes via linket i dette stillingsopslag. Ansøgningsfristen er 10. marts 2023. Der afholdes samtaler på afsnit Roskilde i uge 12 2023.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Mette Nordmann
  • Adresse
    Sygehusvej 9, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2023
  • Regionens jobnr.
    023932
  • Quick-nr.
    443854
  • Indrykningsdato
    30-01-2023
  • Ansøgningsfrist
    10-03-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 9, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Mette Nordmann
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2023
  • Regionens jobnr.
    023932
  • Quick-nr.
    443854
  • Indrykningsdato
    30-01-2023
  • Ansøgningsfrist
    10-03-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.