Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Ledende sekretær til Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Holbæk Sygehus

Vi søger en udadvendt og organisatorisk stærk ledende lægesekretær pr. 1. april 2023.

Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Holbæk Sygehus er en afdeling der brænder for at skabe kvalitet og kontinuitet for hhv. vores gynækologiske patienter og de ca. 1600 kvinder og familier, der hvert år søger vores omsorg og behandling under graviditet, fødsel og barsel.

Vi vægter højt at være en afdeling, hvor der planlægges velfunderede individuelle patientforløb med mål om at skabe lighed i sundhed, og at der ledelse og medarbejder imellem er mulighed for åbent at drøfte faglige og organisatoriske udviklingsmuligheder. Afdelingen har velfungerende arbejdsmiljø- og MED udvalg, og ligger over gennemsnit i både APV og trivselsmålinger.

Som vores nye ledende sekretær i afdelingen, vil du skulle indgå i afsnitsledelserne for hhv. gynækologien og obstetrikken. Din primære opgave bliver at organisere og understøtte kvaliteten af lægesekretærernes arbejde på afdelingens gynækologiske og obstetriske afsnit, men tillige - i samarbejde med den øvrige ledelse - at bidrage med den strategiske ledelse af sekretærgruppen og patientforløbene.

 Vi ønsker en ledende sekretær der vil understøtte vores ambition om:

  • at bruge potentialet i personalegruppen til at skabe gode (tværfaglige) resultater
  • at levere høj kvalitet såvel inden for afdelingens egne rammer, som i de samlede patientforløb
  • at sikre kvalitet i patientforløb samt overholdelse af afdelingens administrative servicemål
  • at anvende ny teknologi i patientbehandlingen
  • at have en synlig og involverende ledelsesstil samt evne til at koordinere og prioritere
  • at opretholde et helhedsperspektiv samt skabe og formidle sammenhænge og mening
  • at udvikle og implementere nye arbejdsgange og metoder med henblik på at sikre optimal ressourceudnyttelse og patientbehandling

 Vores nye ledende sekretær skal gerne have følgende personlige kompetencer:

  • gå-på-mod
  • lyst til tværfagligt samarbejde
  • blik og evner for personale-, faglig-, drift- såvel som strategisk ledelse
  • en løsningsorienteret tilgang, gerne med kreativitet og nytænkning
  • være rutineret bruger af Sundhedsplatformen med indgående kendskab til LPR3, registrering og kodning

Hvis du har ledererfaring og lederuddannelse vil dette være en fordel.

Vi tilbyder

Ledelse af en efterhånden erfaren sekretærgruppe, der brænder for det gode patientforløb og for at sikre høje kvalitetsstandarder. En engageret ledelsesgruppe der ligeledes er passioneret i arbejdet med det gode patientforløb, som tør gå nye veje, og som ser et dynamisk og velfungerende arbejdsmiljø som væsentligt for både personale og patienter.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så glæder vi os til at høre fra dig! Vi byder også gerne på en kop kaffe og en rundvisning.

 

Ansøgningsfrist: Mandag den 20. februar 2023

Der planlægges samtaler: Uge 8 2023   

Yderligere oplysninger: Chefjordemoder Heidi Fischer tlf. 24 92 22 18 eller Cheflæge Mette Schou Hammerum 24 92 22 14

 

 

 

 

 

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Heidi Fischer
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2023
  • Regionens jobnr.
    024016
  • Quick-nr.
    443989
  • Indrykningsdato
    31-01-2023
  • Ansøgningsfrist
    20-02-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Heidi Fischer
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2023
  • Regionens jobnr.
    024016
  • Quick-nr.
    443989
  • Indrykningsdato
    31-01-2023
  • Ansøgningsfrist
    20-02-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.