Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Intro i akutmedicin på Holbæk Akutafdeling og Rigshospitals Traumecenter

 

Er du til blå blink, ultralyd og akutte procedurer ? På Holbæk Akutafdeling er du lægen i front, der tager imod de svært akutte patienter og styrer orange og røde kald. Du vil opleve en spændende afdeling med fart over feltet, hvor man både håndtere bl.a. hjertestopspatienten, akut abdomen, reponere ankelfrakturer og meget meget mere.

Uanset om du skal være akutmediciner eller du skal videre i andre specialer, så er der noget at lære hos os.

Vi tilbyder en intro-stilling i akutmedicin i en kombination mellem Holbæk Akutafdeling (9 mdr) og Rigshospitalets Traumecenter (3 mdr). Du får en klinisk uddannelse der kombinerer en førende akutafdeling med et ophold på et Level 1 traumecenter

Vi tilbyder

  • En hverdag med akutte patienter fra alle slags specialer.
  • Teamleder ved orange og røde kald
  • Supervision af speciallæger hverdag
  • Oplæring i akutte procedurer (lumbalpunktur, FAST, pleuradræn, reponering af frakturer mm).
  • EMCC-kursus
  • To gange ugentlig undervisning 
  • Skadestueerfaring

Vi forventer

  • Engageret og energisk læge med interesse for det akutte
  • Du kan bevare overblikket i pressede situationer
  • God til at samarbejde og kan lige ar arbejde i teams
  • Interesseret i at lære nye ting og lære andre nye læger op.

Arbejdsopgaver:

De primære opgaver som mellemvagt er at modtage, vurdere, undersøge og igangsætte akutbehandling. I dagstid kan man være allokeret til enten modtagesektionen, skadestuen eller akut diagnostisk enhed.

I modtagesektionen vil du have enten ”kørsel A”, ”AKS” eller ”procedure læge” funktionen, samt nogle gange være teamleder for enten team 1 eller 2. Hvert team består af 5 yngre læger (mellemvagter og forvagter) og en bagvagt. Derudover er der yderligere 2-3 bagvagter på arbejde i dagstid. 

Om natten vil man - når bagvagten går hjem kl.23.00- være den der ansvaret i akutmodtagelsen, skadestuen og akut diagnostisk enhed. Der er altid to mellemvagter og tre forvagter om natten. Bagvagten kan altid kontaktes på telefon og der er altid anæstesi og medicinsk bagvagt og kirurgisk bagvagt til stede i huset. 

Akutafdelingen i Holbæk
Afdelingen består af modtagesektion, skadestuen og akut diagnostik enhed.

Modtagesektionen:
Modtagesektionen er en travl afdeling og vi modtager patienter fra alle specialer. Her modtager vi mange kørsel A, hvor der laves orange eller rødt kald, samt modtager mange mindre akutte patienter. De fleste af dine arbejdstimer vil være i modtagesektionen.

Skadestuen:
Du vil få 1-2 vagter i skadestuen i måned i dagstid foruden nattevagter hvor man dækker skadestuen med resten af vagtholdet. Her lærer man at se genkende fraktur på røntgen, suturere, håndtere akutte øjenskader og vurderer om der er behov for traumekald.

Akut diagnostik sengeafsnit:
Er vores akutte sengeafsnit hvor vi udreder og behandler simple problemstillinger og uafklaret patienter som kræver yderligere undersøgelser. Her vil du få 1-2 vagter i hver måned.

Rigshospitalets Traumecenter (3 måneder)
Rigshospitalets TraumeCenter og Akut Modtagelse er en højt specialiseret enhed, der modtager svært tilskadekomne og alvorligt akut syge patienter. Under dit ophold på Rigshospitalet arbejder du som forvagt i regi af Ortopædkirurgisk Afdeling, HovedOrtocenteret. Dit arbejde består i at bemande skadesfunktionen i Traumecenteret samt at assistere ortopædkirurgisk bagvagt ved modtagelsen af svært kvæstede (traumekald). Traumecenteret modtager cirka 1000 traumepatienter per år.
Skulle opholdet på
Rigshospitalet mod forventning ikke kunne planlægges, forløber hele introstillingen på Holbæk Akutafdeling.

 

Kompetencer du vil opnå:

Du lærer at triagere, visitere, sørger for flow i afdelingen samt at behandle de hyppigste akutte tilstande indenfor medicin og kirurgi. Du lærer at anvende ABCDE-gennemgang og træffe beslutninger i akutte situationer. Du får mulighed for at lære en række procedurer herunder anlægge UL vejledt PVK, DVT-skanne, lumbalpunktur og pleuradræn mm. Desuden kan du udvikle kompetencer indenfor lederskab i form at teamleder rollen og ansvarshavende om natten. Du øver at være den andre læger konferer med og der er mulighed for at være vejleder i løbet af ansættelsesperioden.

Kurser
Som del af din introstilling, får EMCC-kurset. Det er undervisning der ligger ud over hvad der normalt ligger i introuddannelsen. Derodvoer kan du aftale individuelt med din vejleder, hvad du har behov for.

Fleksibilitet i dit arbejdsliv
Der er mange ting der skal passe i et arbejdsliv, og vi lægger vægt på at du er glad for dit arbejde og at det passer med resten af dit liv. Kombinationsstillingen med Rigshospitalet er en fuldtidsstilling, men vi tilbyder andre stillinger hvor du kan være på deltid efter behov. Det har vi sådan set allerede rigtigt gode erfaringer med fra andre forløb. Bare spørg!

Hvis du er interesseret og gerne vil høre mere om stillingen er du velkommen til at skrive til cheflæge Peter Hallas: phaa@regionsjaelland.dk eller ringe på tlf:

Der er også altid mulighed for at komme forbi afdelingen og møde nogle af de andre yngre læger.
Du kan læse mere om afdelingen her:https://ugeskriftet.dk/nyhed/et-dogn-med-akutmediciner-han-har-flere-storre-lungeembolier

Vi besætter løbende stillingerne, og tager eventuelt opslaget ned igen når den rigtige kandidat er fundet.

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Peter Hallas
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2023
  • Regionens jobnr.
    024053
  • Quick-nr.
    444062
  • Indrykningsdato
    01-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    19-02-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Peter Hallas
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2023
  • Regionens jobnr.
    024053
  • Quick-nr.
    444062
  • Indrykningsdato
    01-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    19-02-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.