Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Esther Amundsensvej 36, 2400 København NV

Vil du være med til at forme vores nye ambulante akutteam? Vi udvider med to kollegaer med sundhedsfaglig baggrund!

Psykiatrisk Center København søger behandlere, der har lyst til at arbejde med patienter i den akutte fase. Du har en faglig baggrund som ergoterapeut, fysioterapeut, social- og sundhedsassistent, socialrådgiver, psykolog eller sygeplejerske.

Størstedelen af patientkontakten vil være ved hjemmebesøg og ved telefonkonsultationer.

 

Hvem er akutteamet?

Akutteamet og akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital udgør tilsammen det akutte beredskab i Psykiatrisk Center København. Vi har fælles ledelse, og vi er i november 2022 flyttet til et helt nybygget moderne hospital.

Vi er et behandlerteam med stor erfaring og bred tværfaglig sammensætning. Vi er uddannet ergoterapeut, plejer, socialrådgiver, læge og sygeplejersker.

 

Gode grunde til at blive en del af vores team:

  • Du bliver en del af en meget stabil medarbejdergruppe som har været ansat i 6 år og opefter
  • Engageret, seriøs og faglig tilgang til patienterne
  • Mulighed for terapeutisk arbejde
  • Tværfaglig sparring vægtes højt
  • Supervision hver 14. dag
  • Der er meget højt til loftet, let til sjov og ballade.

 

Din rolle og arbejdsopgaver

Akutteamet tilbyder korte intensive behandlingsforløb til patienter, der bliver henvist via akutmodtagelsen, sengeafsnit eller fra fællestelefonen for de psykiatriske akutmodtagelser. Alle patientforløbene er unikke og formes i samarbejde med patienten til dennes behov ud fra en kognitiv og recovery-orienteret tilgang.

Formålet er at forebygge og afkorte indlæggelser samt facilitere relevante indlæggelser.  Teamet afdækker i samarbejde med patienten behovet for hvilke tilbud/behandling, der er relevant for patienten.

Derudover er vi med til at:

  • sikre brobygning mellem psykiatri og kommune/somatik/socialpsykiatri/misbrugsbehandling
  • inddrage pårørende
  • stabilisere patienten i den akutte fase

 

Hvem er du?

Vi søger to kollegaer med relevant psykiatrisk erfaring.  

Du har en faglig baggrund som ergoterapeut, fysioterapeut, social og sundhedsassistent, socialrådgiver, psykolog eller sygeplejerske.

Da meget af dit arbejde vil være hjemmebesøg, er det vigtigt, at du trives i en selvstændig rolle og at du er god til at skabe tillidsfulde relationer på kort tid. 

 

Hvad tilbyder vi?

Du får en spændende hverdag med alsidige arbejdsopgaver og fagligt engagerede kolleger.

Du bliver en del af et udviklende læringsmiljø, hvor du får:

  • Et velfungerende team med et godt sammenhold, højt engagement og bred faglighed
  • En afvekslende dagligdag med masser af udfordringer og stor mulighed for indflydelse på egne arbejdsopgaver
  • Daglig fordeling af patienter og sparring i tværfagligt forum
  • Grundig introduktion til centrets, kommunernes og samarbejdspartneres tilbud
  • Mentorordning ved behov for dette
  • Supervision hver anden uge
  • Rig mulighed for kurser og uddannelse.

Arbejdstiden er kl. 8-16. Der arbejdes hver 9. weekend, fredag, lørdag og søndag kl. 10-18, samt en vagt hver anden uge kl. 12-20.

 

Løn og vilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. 4. 2023 eller efter aftale. 

Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst og forhandles af din forhandlingsberettigede organisation.  

 

Vil du være vores nye kollega?

Hvis du vil vide mere om stillingen eller møde dine kommende kolleger i akutteamet, er du meget velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Anne Mette Jørgensen på 29 99 95 84

 

Søg stillingen via link på siden senest den 12. februar 2023
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende

 

Fremtidens Psykiatri på Bispebjerg

Psykiatrisk Center København står over for en kompleks og spændende forandring. I de kommende år samler vi centret fysisk og organisatorisk på  Ny Psykiatri Bispebjerg.

Indflytningen foregår i faser. I 2022 flyttede afsnit ind fra Bispebjerg og Rigshospitalet som betyder, at den psykiatriske akutmodtagelse, to akutte modtagerafsnit samt to intensive afsnit nu er samlet i Ny Psykiatri Bispebjerg. I 2024 flytter yderligere afsnit ind fra Gentofte-matriklen og Frederiksberg-matrikel.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Kontaktperson
    Anne Mette Jørgensen
  • Adresse
    Esther Amundsensvej 36, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2023
  • Regionens jobnr.
    247335
  • Quick-nr.
    444078
  • Indrykningsdato
    01-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    12-02-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Adresse
    Esther Amundsensvej 36, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Anne Mette Jørgensen
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2023
  • Regionens jobnr.
    247335
  • Quick-nr.
    444078
  • Indrykningsdato
    01-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    12-02-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.