Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København

Farmakonom til Hjerteafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Brænder du for at kvalitetssikre medicinområdet, og udvikle patientforløbene i kardiologien, så er du måske vores nye kollega i Hjerteafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Om jobbet
Vi søger en farmakonom, gerne med erfaring indenfor kardiologien, til en fast stilling på 37 timer om ugen til vores sengeafsnit.

Stillingen vil både indebære daglig drift af medicin til patienterne, undervisning af dine kolleger og udviklings- og kvalitetssikringsprojekter vedrørende medicin.

Hvad består din opgaver i:

  • Daglig dossering og administration af medicin hos indlagte patienter.
  • Dosering af medicin ved udskrivelse.
  • Medicingennemgang med patienter og pårørende.
  • Stå for udlevering og registrering af specialmedicin.
  • Deltage i kvalitetsprojekter vedrørende medicin, f.eks. IV i hjemmet.
  • Oplæring og uddannelse af nye sygeplejersker/læger om dosering og administration.
  • Undervisning i medicinområdet til personalet.
  • Arbejde med utilsigtede hændelser indenfor medicinområdet.

Dine daglige samarbejdspartnere vil være plejepersonalet og lægerne i afsnittene, samt vores medicinansvarlige sygeplejersker.

Om Hjerteafdelingen
Hjerteafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har landets 2. største optageområde inden for hjertesygdomme.

På vores tre sengeafsnit Y12, Y21 og Y22 stifter du bekendtskab med den kardiologiske patient med både akutte, kroniske og komplekse problemstillinger, og med både korte og lange indlæggelsesforløb. Vi modtager patienterne direkte fra skadestuen, andre afsnit, fra eget hjem eller ambulance.

Her kan du udvikle dig såvel fagligt som socialt. Vi er en stor personalegruppe, hvor teamwork, det sociale sammenhold og medarbejdernes trivsel vægtes højt i det daglige arbejde. Ledelsen arbejder tæt sammen med den lokale arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant.  I Hjerteafdelingen løfter vi i flok, hvorfor timeout afholdes flere gange dagligt for sikre ligelig fordeling af arbejdsopgaverne.

Nysgerrig?
Hvis du vil høre mere om stillingen, eller gerne vil se afsnittene, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Jane Sax Røgind på telefon 40 26 24 31.

Ansættelse
Stillingen er fast og du ansættes til 37 timer ugentligt. Arbejdstiden ligger i dagstiden mandag til fredag som udgangspunkt. Du ansættes fra den 1. april 2023, eller efter aftale.
Løn og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst.

Søg stillingen
Vi glæder os til at høre fra dig. Send ansøgning og CV via linket.

Søg stillingen via link senest torsdag den 16. februar 2023. 
Vi ønsker ansættelse så hurtigt som muligt og afholder samtaler løbende.
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Jane Sax Røgind
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Stillingstype
    Farmakonom
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    247388
  • Quick-nr.
    444162
  • Indrykningsdato
    02-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    16-02-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Kontaktperson
    Jane Sax Røgind
  • Stillingstype
    Farmakonom
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    247388
  • Quick-nr.
    444162
  • Indrykningsdato
    02-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    16-02-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.