Region Nordjylland

Nyre- og Urinvejskirurgi: Læger

Reberbansgade 15, 9000 Aalborg

Afdelingslæge, Urologisk Afdeling

Er du optaget af den benigne del af urologien? Og har du lyst til at bidrage til vores benigne teams videreudvikling?

Finder du også energi i at supervisere vores unge kolleger i specialet?

Så skal du læse videre her og sende os en ansøgning!

Ved Urologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, er en stilling som afdelingslæge ledig til besættelse fra d. 01.04.2023 eller efter aftale.

Om Aalborg Universitetshospital 
Visionen for Aalborg Universitetshospital er at være patientens hospital med
mennesket i centrum. Hospitalets kerneopgave er at skabe sikre og effektive forløb
med patienten som partner. Som universitetshospital udvikler Aalborg
Universitetshospital morgendagens behandling og uddanner morgendagens
medarbejdere. Aalborg Universitetshospital er det største og højest specialiserede
hospital i det nordjyske sundhedsvæsen - og Nordjyllands største arbejdsplads med
knap 6.800 ansatte. Se mere om Aalborg Universitetshospital via linket her.

Om specialet                                                                                                                            
Det urologiske speciale på Aalborg Universitetshospital varetager alle former for traditionel og avanceret diagnostik og behandling, herunder radikal cystektomi, radikal prostatektomi, robotassisterede nyreoperationer, stenkirurgi inklusive ekstrakorporal nyrestensknusning, endourologiske procedurer og børnekirurgi.
Urologisk Afdeling i Aalborg er førende i landet inden for robotkirurgi. Alt nyrekirurgi, blærekirurgi og prostatakirurgi foregår med robot. Afdelingen er EAU-certificeret træningscenter for robotkirurgi. Aalborg Universitetshospital og Karolinska Universitetssjukhuset er som de eneste i Norden certificeret til at uddanne urologiske robot fellows. Afdelingen tilstræber kontinuerligt at have en læge i robot-fellowship.
Det urologisk speciale deltager i multidisciplinære teamkonferencer som en integreret del af hverdagen. 
Afdelingen er opdelt i tre fagteams, blære-prostatateam, nyreteam og benigne team, under ledelse af en ledende overlæge/specialeansvarlig overlæge.


Kvalifikationer  
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i urologi, der har bred og indgående viden, erfaring og interesse indenfor udredning og behandling af benigne urologiske sygdomme og tilstande. Særligt ønskes ansøger at have interesse for og evt. kompetencer indenfor Chronic Pelvic Pain Syndrome (CPPS).
Vores afdeling har stort fokus på uddannelse og supervision, hvorfor en vigtig del af din opgave også vil være supervision af yngre kolleger i uddannelsesstillinger. Du vil have mulighed for at påvirke strukturen for læringssituationerne og supervisionen, hvorfor gode ideer og organisatoriske input vil være et klart ønske.
Der lægges stor vægt på personlige kvalifikationer og interesse for fagområdet. Erfaring eller ønske om at deltage i videnskabelige aktiviteter anses som fordel.  

Vagtstruktur  
Afdelingslæger indgår i bagvagtlag med tilkaldevagt.

Forskning  
Afdelingen har en velfungerende forskningsenhed med 1 aktiv ph.d.-studerende tilknyttet, yderligere 2 ph.d.-studerende på vej samt 3 forskningsmedarbejdere.
Afdelingen er allerede involveret i mange projekter, og ambitionerne er store for fremtidens forskningsenhed i Urologisk afdeling. Den nyansatte afdelingslæge forventes at engagere sig i afdelingens forsknings- og udviklingsprojekter. 

Undervisnings- og uddannelsesforpligtigelser  
Afdelingens læger deltager i undervisningen af medicinstuderende på bachelor- og kandidatniveau.  
Afdelingen fungerer som uddannelsesafdeling i urologi, og alle afdelingens læger forventes at deltage i uddannelsesopgaven for læger under uddannelse.  
Alle læger forventes at deltage i klinikkens interne undervisning. Afdelingen deltager i undervisning og uddannelse af sygeplejepersonale. 

Løn og ansættelsesforhold. 
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst indgået mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og Yngre Læger. 

Stillingen er forbundet med vagtforpligtigelse. 
Der skal påregnes udefunktion.
 
Ansøgningen  
Ansøgeren vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller:

•    medicinsk ekspert  
•    sundhedsfremme  
•    kommunikation  
•    samarbejde  
•    organisation og ledelse  
•    akademisk kompetence  
•    professionalisme  
 
Aalborg Universitetshospital har udarbejdet et skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøgere til speciallægestillinger i Region Nordjylland. Da en del af skemaet skal udfyldes af ansøger, bedes skemaet rekvireret på Region Nordjyllands hjemmeside:
http://www.aalborguh.rn.dk/Service/Kompetenceskema
Ansøgningen vedlægges kopi af speciallægeautorisation, curriculum vitae indeholdende publikationsliste. Særtryk ønskes ikke medsendt ansøgningen. Ansøgningen stiles til Cheflæge Thomas Halphen. 

Yderligere oplysninger 
Kan fås ved henvendelse til Cheflæge Thomas Halphen, e-mail: t.halphen@rn.dk eller tlf. 51144320. 

Ansøgningsfrist: 
20.02.2023
 
 
Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. 
 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Thomas Boserup Halphen
  • Adresse
    Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Urologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2023
  • Regionens jobnr.
    15562
  • Quick-nr.
    444210
  • Indrykningsdato
    03-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    20-02-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Thomas Boserup Halphen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Urologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2023
  • Regionens jobnr.
    15562
  • Quick-nr.
    444210
  • Indrykningsdato
    03-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    20-02-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.