Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Velfungerende team søger ny lægesekretær-kollega

Vi søger en ny kollega, som har lyst til at være en del af vores velfungerende team i Endoskopisk Afsnit. Stillingen er ledig per 1. marts 2023 eller efter aftale og er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men ønsker du ansættelse på deltid, kan dette aftales.

Vi har travlt, men vægter godt fællesskab og humor som del af vores hverdag. Vores team består af 7 sekretærer med forskellige opgaver og kompetencer, og som en del af vores team vil du blive tildelt dine egne specialopgaver.

Du bliver en del af en gruppe på 18 sekretærer, hvoraf de 7 har funktion i Endoskopisk Afsnit.

Du har mulighed for indflydelse på din arbejdsplanlægning, men skal påregne 6-8 vagter til klokken 18 over en periode på 6 måneder i vores reception.

Endoskopisk Afsnit

Endoskopisk afsnit er en del af Organ- og Plastikkirurgisk afdeling og er en effektiv, tværfaglig enhed hvor der udføres endoskopisk udredning og behandling af såvel elektive som akutte patienter. Vi udfører 6-7000 skopier pr år, fortrinsvis koloskopier.

En hovedopgave i Endoskopisk Afsnit er at sikre udredning af patienter for kræft i mavetarm-kanalen, især tyk- og endetarm, inden for pakkeforløbenes ventetider.

En del af aktiviteten udgøres af screeningsskopier af borgere med positiv undersøgelse for blod i afføringen i forbindelse med tarmkræftscreeningen.

Tarmscreeningssekretariatet

Det Regionale tarmsscreenings-sekretariat udgør en del af Endoskopisk Afsnittet.

I 2014 blev den nationale strategi for tarmkræftscreening udrullet og alle borgere mellem 50 og 74 år tilbydes at indgå i screeningen.

Det Regionale tarmscreenings-sekretariat er placeret ved Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus og administrerer booking og indkaldelser til koloskopi på de fire af regionens sygehuse, som varetager screeningsskopier. Endvidere varetages registrering af ydelser og besvarelse af regionens screeningstelefon. Endelig er der overlap i opgaveløsningen til den endoskopiske enhed.

Vi tilbyder

  • Mulighed for løbende kompetenceudvikling
  • Ledelse af ledende lægesekretær
  • Godt tværfagligt arbejdsmiljø og høj medarbejder- og patienttilfredshed
  • Godt socialt fællesskab

Opgaverne

De primære opgaver vil være:

  • Diverse registreringer for endoskopien og screeningssekretariatet, herunder kræftpakkeregistrering og registrering af udredningsretten
  • Booking af tider og indkaldelse af nyhenviste patienter og kontrolpatienter
  • Diverse administrative opgaver
  • Mange telefoniske henvendelser, som kræver venlig imødekommenhed og der vil forekomme spørgsmål af sygeplejemæssig karakter, som man kvalificeres til at varetage

Vi er gode til at hjælpe hinanden på tværs af afsnittene i afdelingen, derfor kan det påregnes at man ved særlige lejligheder afløser i andet afsnit.

Din profil

Du er uddannet lægesekretær, er faglig dygtig og indstillet på løbende udvikling af dine kompetencer efter afdelingens behov. Desuden har du gode IT-kundskaber.

Vi søger en kollega der er:

  • Omhyggelig og serviceminded
  • Ansvarsbevidst og arbejder både selvstændigt og struktureret
  • Fleksibel og kan lide at arbejde med mange forskellige opgaver i en travl hverdag
  • God til at kommunikere med borgere, kolleger og samarbejdspartnere
  • Humoristisk og bidrager til det gode fællesskab

Afdelingen

Organkirurgisk Afdeling har ca. 150 ansatte og er en dynamisk arbejdsplads med fokus på høj kvalitet og effektive udrednings- og behandlingsforløb (kræftpakkeforløb). Vi er en specialafdeling med særligt fokus på kræftbehandling. Blandt kerneopgaverne er udredning og kirurgisk behandling af de tre store kræftsygdomme: Tarmkræft, bryst- og hudkræft.

Hvis du vil vide mere

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Sandra Grib Christiansen på telefon 7940 5625 eller sandra.grib.christiansen@rsyd.dk

Ansøgningsfrist: Den 10. februar 2023.  

Samtaler forventes afholdt i uge 7.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Sandra Grib Christiansen
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2023
  • Regionens jobnr.
    224240
  • Quick-nr.
    444261
  • Indrykningsdato
    03-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    10-02-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Sandra Grib Christiansen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2023
  • Regionens jobnr.
    224240
  • Quick-nr.
    444261
  • Indrykningsdato
    03-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    10-02-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.