Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Farmakonomer søges til Lungemedicinsk Afsnit

I vores lungemedicinske afsnit ønsker vi at ansætte vores egen gruppe af farmakonomer, der sammen med afsnittets øvrige faggrupper, skal kvalitetssikre patienternes medicinering

Vi ønsker en gruppe af farmakonomer, der selvstændigt varetager opgaven med at sikre patienten korrekt medicin, både under indlæggelse og ved udskrivelse. Du skal derfor have interesse i det patientnære arbejde og kvalitetsudvikling.

Som farmakonom hos os bliver du en del af et bredt fagligt fællesskab, bestående af læger, plejepersonale, farmaceut, diætister og fysioterapeuter, som alle ønsker at indgå i et stærkt tværfagligt arbejdsfællesskab, hvor fokus er høj faglighed, kvalitet og patientsikkerhed. Fælles for os alle er et stort fagligt engagement og et ønske om at give den bedst mulige pleje og behandling til vores patienter.

Som farmakonom vil du have personalemæssig reference til oversygeplejersken, men have en faglig reference til afdelingens farmaceut. Farmakonomerne i afdelingen indgår desuden i et fagligt fællesskab med vores farmaceut og farmakonomer fra 3 andre afdelinger, hvor der er mulighed for sparring og undervisning i relevante lægemiddelfaglige emner.

Dine arbejdsopgaver består i

  • Dispensere og administrere medicin til indlagte patienter
  • Gennemgang af patienternes medicin ved indlæggelse
  • Dispensering af medicin til patienterne ved udskrivelse
  • Udskrivelsessamtaler, hvor du i samarbejde med patienten gennemgår medicinen ved udskrivelse
  • Dispensere og blande IV medicin
  • Kvalitetsudvikling i samarbejde med afdelingens MAS (Medicinansvarlig sygeplejerske).

Hvem er vi?

I vores lungemedicinske afsnit har vi plads til 20 indlagte patienter, som ofte har akutte og kroniske lungesygdomme.

Patientforløbene varierer i længde, men er tit karakteriseret af akutte episoder.

I lungemedicinsk afsnit har vi det godt og hyggeligt sammen, vi prioriterer og bidrager alle til et godt arbejdsmiljø.

Hos os går fællesskab, faglighed og forløb hånd i hånd. Det vil sige, at vi vedvarende arbejder på at imødekomme patienternes behov, med udgangspunkt i høj faglighed og rummelighed. Samtidig med at vi passer på hinanden og dyrker sammenholdet.

Vi søger farmakonomer der

  • Har interesse for eller erfaring med klinisk farmaci på hospital
  • Har lyst til at arbejde patientnært
  • Prioriterer det tværfaglige samarbejde højt
  • Er løsningsorienteret og serviceminded
  • Har et ønske om at være med til at udvikle og forbedre

Mødetid: Vi ønsker at have et team af 2 farmakonomer, der arbejder i tidsrummet 7-17 på hverdage. Det betyder enten en tidlige vagt eller en sen vagt.

Vi står klar med

  • Grundig oplæring, samt løbende kompetenceudvikling
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor tværfaglighed er i fokus
  • En velfungerende, kompetent og engageret personalegruppe, som glæder sig til at byde dig velkommen

 

Ansøgningsfrist 24.03.2023. Der afholdes ansættelsessamtaler løbende.

Har ovenstående fanget din interesse - og vil du gerne vide mere om stillingen, så kontakt oversygeplejerske Signe Jeppesen, tlf. 48 29 32 33, mail signe.jeppesen.01@regionh.dk

 

 

 

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Signe Jeppesen
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Farmakonom
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    247438
  • Quick-nr.
    444279
  • Indrykningsdato
    03-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    24-03-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Signe Jeppesen
  • Stillingstype
    Farmakonom
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    247438
  • Quick-nr.
    444279
  • Indrykningsdato
    03-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    24-03-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.