Oversygeplejerske søges til Afsnit for Syge Nyfødte og Tidligt Fødte, Regionshospitalet Gødstrup
Er du fagligt ambitiøs og en visionær leder? Vil du være med til at tegne vores neonatale afsnit sammen med vores afsnitsansvarlige overlæge og vores dygtige læger og sygeplejersker? Så er det lige dig, vi søger ….
Børn og Unge RHG – hvem er vi?
Vi har to sengeafsnit: Afsnit for Syge Nyfødte og Tidligt Fødte – hvor du bliver ansat – samt et Børn og Unge Afsnit, en Børn og Unge Klinik og Akutmodtagelse. Vi arbejder tværfagligt i alle afsnit: læger, sygeplejersker, fys/ergo, psykolog, sekretærer etc. Vi har i alt 39 senge i afdelingen og bor i topmoderne omgivelser med enestuer til alle familier.
Afsnit for Syge Nyfødte og Tidligt Fødte
Afsnittet modtager præmature og syge nyfødte fra gestationsalder uge 28 op til 3 måneder, og er normeret til 15 senge. Afsnittet er semi-intensivt med overvejende akutte indlæggelser. Opgaverne veksler mellem kompliceret intensiv/akut sygepleje og længerevarende indlæggelsesforløb, hvor vi har mulighed for virkelig at lære børn og forældre at kende.
Hvad kendetegner afsnittet?
Vi har høje ambitioner og er optaget af læring, udvikling, projekter og aktiv deltagelse i afdelingens forskningsmiljø. Aktiviteterne i afsnittet udfolder sig under en paraply af en familiecentreret tilgang, hvor forældrene spørges og inddrages med henblik på det videre samarbejde og partnerskab.
Vi har et stærkt tværfagligt samarbejde. Dette ønsker vi fortsat at udvikle, både internt i Børn og Unge, men også med vores vigtige samarbejdspartnere Kvindesygdomme og Fødsler, primærsektoren og de øvrige neonatalafsnit i Region Midtjylland.
Vi vægter en høj grad af psykologisk tryghed i samarbejdet med hinanden. Tilliden imellem os som kolleger er en vigtig faktor. Tillid højner den faglige udvikling både hos den enkelte medarbejder og i hele gruppen. Vi er også kendetegnet ved et stærkt samarbejde, hvor alle har en stemme. Dette er en vigtig parameter for, at vi i fællesskab kan skabe de bedste pleje- og behandlingsmuligheder for barnet og familierne og også håndtere de akutte situationer.
Et fast team bestående af 3 sygeplejefaglige koordinatorer står for den daglige drift i et samarbejde med dig. Vi har stærke, engagerede nøglepersoner og fagområdeansvarlige samt en specialeansvarlig sygeplejerske.
Vi tilbyder et veltilrettelagt og afprøvet introduktionsprogram, således at alt nyt personale kompetenceudvikles struktureret og sikkert i samarbejde med en tildelt mentor samt den specialeansvarlige sygeplejerske.
Se mere om funktionen som oversygeplejerske i stillings- og funktionsbeskrivelsen for oversygeplejersker i Børn og Unge RHG.
Om dig
· Du har lyst til at stå i spidsen for kompetente neonatal sygeplejersker, og faglig udvikling står højt på din dagsordenen.
· Du er en stærk og tydelig personaleleder, som evner at uddelegere, inddrage, motivere og skabe følgeskab.
· Du er tydelig i din kommunikation af budskaber til personale og samarbejdspartnere.
· Du vægter og værner om det gode samspil med forældre og pårørende, der færdes i afsnittet.
· Du ser afsnittet som en stærk del af hele Børn og Unge, og du indgår i et tæt samarbejde med afdelingens øvrige funktionsledere og ledergruppe.
· Du samarbejder godt og udviklende med Region Midtjyllands øvrige neonatalafsnit samt den kommunale sundhedspleje og formår at bidrage stærkt og tydeligt i samarbejdet.
· Du har en bred klinisk erfaring – ikke nødvendigvis inden for specialet – men et grundlæggende kendskab til det neonatale speciale vil være et plus.
· Du har en lederuddannelse i form af en diplomuddannelse eller er indstillet på at påbegynde uddannelsen.
Hvad får du
· Et lederjob i et velfungerende afsnit i tæt samarbejde med en erfaren afsnitsansvarlig overlæge.
· Mulighed for udvikling af dine ledelseskompetencer.
· Mulighed for at sætte dit præg på udviklingen samt gode meningsfulde forandringer.
· Et tæt fællesskab og samarbejde med afdelingens øvrige funktionsledere, ledergruppe og vores stab (udviklingssygeplejerske og kvalitetskoordinator).
· Et godt tilrettelagt introduktionsprogram.
· Sparring og følgeskab med afdelingsledelsen i Børn og Unge.
· Et afsnit og afdeling med god humor, socialt fællesskab og højt til loftet.
· Mentorordning.
Praktiske oplysninger
Du kan læse mere om vores afdeling her: www.bu.godstrup.dk
Se evt. også afsnittets Instagram-profil: www.instagram.com/smaamiraklervest
Du kan få yderligere information om stillingen og Regionshospitalet Gødstrup på www.regionshospitalet-goedstrup.dk eller ved at kontakte cheflæge Charlotte Søndergaard på tlf. 2926 3595 eller chefsygeplejerske Hanne-Lise Lorentzen på 3344 1911. Du er også velkommen til at aflægge os et besøg og se afsnittet – ring og aftal en tid.
Søg jobbet online ved at klikke på "send ansøgning". Vedhæft din ansøgning og dit CV og indvi os gerne i dine tanker om jobbet.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest. Personlighedstest indgår som en fast del af ansættelsesproceduren.
Tiltrædelse: 1. juni 2023 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: 12.04.2023
Samtaler afholdes: 24.04.2023
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Søg jobbet
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Gødstrup - Adresse
Hospitalsparken 15, 7400 Herning -
Kontaktperson
Hanne Lise Lorentzen
halore@rm.dk
3344 1911 - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2023 - Regionens jobnr.
51884 - Quick-nr.
445855 - Indrykningsdato
07-03-2023 -
Ansøgningsfrist
12-04-2023
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×