Overradiograf til Røntgen og Skanning, Regionshospitalet Gødstrup
Vil du være en del af et ledelsesteam omkring plejegruppen på Røntgen og Skanning i Gødstrup?
Så er chancen her nu!
Vi søger en overradiograf med start 1. maj 2023 eller efter aftale.
Stillingen er en 37 timers stilling.
Er du vores nye leder? Kan du lide personaleledelse? Har du overblikket og kan træffe både de hurtige beslutninger og de mere strategiske? Har du hjertet på rette sted og kan fornemme, hvor der er behov for ekstra støtte? Kan du lide at have mange bolde i luften og i samarbejde med afdelingens anden overradiograf gribe boldene igen?
Røntgen og Skanning har et fleksibelt- og engageret team bestående af ca. 75 radiografer, røntgensygeplejersker og en social-og sundhedsassistent. Teamet er kendetegnet ved, at undersøgelserne har høj kvalitet og patientforløbene er smidige og effektive. Vi servicerer både sygehusafdelinger og praksislæger og sætter en ære i, at patienten får en god oplevelse. Medarbejderne har et højt socialt engagement og dyrker det gode arbejdsmiljø både i- og uden for arbejdstiden. Vi søger en leder, der kan træffe de svære, men nødvendige beslutninger og implementere ændringerne stringent, men med respekt for den enkelte. En leder, der ser hverdagen humoristisk og griner hjerteligt med på dagens små godmodige drillerier. En leder, der tager arbejdsmiljø alvorligt, som ser styrken i at dyrke dette, og alle vores forskelligheder. En leder, der med et øje på hver finger, har blik for medarbejdernes trivsel. En leder, der er god til at lytte og tager en dialogorienteret tilgang til ledelse helt naturligt.
Vi forventer, at du arbejder kliniknært, således at du har fingeren på pulsen, og løbende kan starte forbedringsstiltag til justering af arbejdsgange. Vi ønsker, en leder der med øje for retningslinjer og lovkrav, kan jonglere henvisninger og personaleressourcer så alle tilgodeses. Afdelingen arbejder med ønskeplan og har treholdsskiftet vagt.
Regionshospitalet Gødstrup strækker sig over de fem matrikler, Gødstrup, Holstebro, Tarm, Ringkøbing og Lemvig. Der er røntgenfunktion på alle fem matrikler. Det er kun matriklen i Gødstrup der er bemandet med læger og sekretærer.
Røntgen og Skanning råder over modaliteterne MR, CT, DR, UL og gennemlysning. I forbindelse med ibrugtagningen af Gødstrup blev indtil flere nye systemer taget i brug, og afdelingen fremstår moderne og fremtidssikret.
Vi laver ca. 250.000 undersøgelser om året.
Afdelingen er uddannelsessted for yngre læger, radiografstuderende og lægesekretærelever.
Du har:
- Dansk autorisation som radiograf.
- Relevant videre- eller efteruddannelse på diplom eller master niveau, eller mod på at uddanne dig.
- Lysten til at indgå i et ledelsesteam.
- Viljen til at se dialog som vejen til samarbejde.
- Lyst og evne til at have mange bolde i luften, og gribe dem igen.
- Hjertet på rette sted.
- Øje for afdelingens trivsel.
- IT-kompetencer på brugerniveau forventes.
Du kan:
- Tænke selv og søge faglig sparring ved behov.
- Stå fast og bakke loyalt op om beslutninger.
- Se kreative og utraditionelle løsninger.
- Samarbejde med alle.
- Se styrken i forskelligheder og udnytte dette.
- Håndtere mange opgaver på en gang.
Vi tilbyder:
- Et engageret team af læger, plejepersonale og sekretærer.
- Høj grad af frihed til at planlægge egen hverdag.
- Muligheden for at udvikle på arbejdsgange.
- Hjælpsomme kollegaer.
- Godt arbejdsmiljø.
- Uformel omgangstone med plads til sjov.
- Indgående introduktion til afdelingen.
- En hverdag med en høj grad af uforudsigelighed.
Arbejdsopgaver:
Se funktionsbeskrivelse
Ansættelsesvilkår:
Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst indgået mellem Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd.
Flere oplysninger:
Yderligere oplysninger om stillingen og afdelingen kan fås ved henvendelse til Chefradiograf Rikke G. Nielsen, tlf. 92 43 42 66 eller mail: rignil@rm.dk
Praktiske oplysninger:
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Hospitalet anvender personlighedstest som et led i ansættelsesproceduren.
Du kan søge jobbet online. Vedhæft din ansøgning og dit CV.
Ansøgningsfrist 12. marts 2023.
Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 13 og 14.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Søg jobbet
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Gødstrup - Adresse
Hospitalsparken 15, 7400 Herning -
Kontaktperson
Rikke Grøftehave Nielsen
rikgchni@rm.dk
92434266 - Stillingstyper
Ledende radiograf - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2023 - Regionens jobnr.
51602 - Quick-nr.
446268 - Indrykningsdato
13-03-2023 -
Ansøgningsfrist
30-03-2023
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×