En unik mulighed for en spændende arbejdsplads med tværfagligt samarbejde og patientkontakt. Lægesekretær søges til Audiologisk Klinik, Øre-, Næse- og Halskirurgi (ØNH), Aarhus Universitetshospital
Fast stilling på 37 timer ugentligt udbydes med start d. 1. maj 2023 eller snarest derefter.
Hos os vil du få en vigtig og central funktion i vores klinik, hvor alle bidrager med højt tværfagligt samarbejde, stort engagement og et sundt arbejdsmiljø.
Du vil i hverdagen være med til administrativt at binde enderne sammen. Der er plads til grin og hygge samtidig med, at vi sammen får noget fra hånden. Du vil opleve, at din arbejdsindsats og dit bidrag bliver værdsat. Helt grundlæggende bliver du set som en vigtig part i det tværfaglige samarbejde, på lige fod med dine øvrige kolleger.
I løbet af en dag vil du have
- fordybet dig i opgaver omkring lokalklinikkerne
- visiteret til lokalklinikker ift. høreapparater
- betjent funktionspostkassen
- talt i telefon med mange af vores patienter og samarbejdspartnere
- indkaldt patienter, booket og ombooket tider
- rettet fejllister
- skrevet journalnotater
- spist frokost med dine kolleger
Opgavemængden er skiftende, hvilket er med til at understøtte en varierende arbejdsuge samtidig med, at du holder dine lægesekretærkompetencer kontinuerligt ved lige.
Du sidder i hjertet af klinikken med masser af daglig kontakt til alle kolleger i huset samt god sparring med de øvrige otte lægesekretærer.
Vi søger dig, som
- er stolt af at være lægesekretær
- er kvik og har et ønske om at yde vores patienter den bedst mulige service
- med et smil på læben formår at hjælpe vores patienter, kolleger og samarbejdspartnere.
Hvem er vi?
Audiologisk Klinik er en klinik under Øre-, Næse- og Halskirurgi på Aarhus Universitetshospital med base på Peter Sabroes Gade i Aarhus. Klinikken holder åbent mandag, torsdag og fredag i tidsrummet kl. 8.00-15.00, tirsdag og onsdag fra kl. 8.00-16.00. Klinikken er lukket i weekender og på helligedage.
Audiologisk Klinik varetager ligeledes høreapparatbehandling i tre lokalklinikker i henholdsvis Aarhus, Randers og Horsens. Der er ikke sekretærfremmøde i lokalklinikkerne.
Vi varetager undersøgelse og behandling af høretab og svimmelhed. Patienterne spænder aldersmæssigt fra spædbørn til ældre.
Herudover har vi det overordnede ansvar for hørescreeninger af alle nyfødte i Region Midt samt landsdelsfunktion for Cochlear Implantationer (CI).
Vi har en travl og afvekslende hverdag, hvor vi i sekretariatet gerne spørger ind til og hjælper hinanden, uanset om det handler om faglig sparring, opgaveløsning eller oplevelser på og uden for arbejdspladsen.
Det gør vi, fordi vi ved, at vores gode relationer til hinanden er afgørende for, at vi lykkes med en fælles indsats.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Udvikling: Gode muligheder for faglig udvikling. Vi udvikler os i takt med de nye opgaver, som efterspørges fra vores fag. Derfor bliver ønsker om relevant efteruddannelse modtaget positivt.
Mono- og tværfagligt miljø: Du bliver en del af et spændende tværfagligt miljø med fokus på det gode samarbejde, høj kvalitet og det optimale patientforløb.
Vi hjælper hinanden på kryds og tværs, og deler faglig viden på bl.a. personalemøder, fælles sekretærmøder og temabaserede møder med fokus på undervisning, arbejdsgange og vidensdeling.
Ledelse: Du bliver set og hørt. God ledelse går begge veje, derfor er vi åbne over for de udfordringer, der opleves i hverdagen. Vi er nysgerrige, lyttende og involverende, når nye opgaver skal løses. For os er god ledelse dialogbaseret med respekt og tillid.
Introduktionsprogram: Du vil ved ansættelsen få tilrettelagt et introduktionsprogram svarende til dine kvalifikationer og baggrund.
Hjemmearbejde: Efter endt oplæring og for at tilgodese fleksibiliteten og trivslen giver vi mulighed for hjemmearbejde efter aftale.
Hvad forventer vi af dig?
Du er uddannet lægesekretær.
Du har lysten til at tage del i de mange forskellige opgaver og funktioner i afdelingen. Du formår at planlægge, kan arbejde struktureret og kvalitetsbevidst samt sikre rettidig opfølgning.
Vi ser gerne, at du
- trives med en blanding af faste driftsopgaver og ad hoc-opgaver
- har lyst til aktivt at bidrage til et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
- har en fleksibel og positiv tilgang til opgaveløsning
- tager aktiv del i egen og fælles faglig udvikling
- tager ansvar for at medvirke til et højt kvalitetsniveau i udførelsen af kerneopgaverne.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Ansøgningsfrist d. 26. marts 2023. Samtaler afholdes d. 30. marts 2023 i tidsrummet kl. 10.00-14.00.
For at få uddybet stillingsopslaget, aftale et besøg på klinikken eller andre spørgsmål, kan du kontakte ledende lægesekretær Betina Elmose Jensen betjoe@rm.dk på tlf. 6138 2007.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Søg jobbet
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Betina Elmose Jensen
betinjns@rm.dk
6138 2007 - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
30-04-2023 - Regionens jobnr.
51987 - Quick-nr.
446361 - Indrykningsdato
15-03-2023 -
Ansøgningsfrist
26-03-2023
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×