Grib chancen - bliv en del af et engageret og selvstændigt lægesekretærteam på Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital
Vi søger en skarp lægesekretær, der er på udkig efter en spændende hverdag med gode kolleger, til vores akutklinik på Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital.
Vil du med ombord og få indflydelse på både den daglige drift, udviklingen og dermed din egen hverdag – så skriv en ansøgning til os. Stillingen er på 37 timer med ansættelse pr. 1. september 2023 eller efter aftale. Stillingen er vagtfri.
Arbejdsopgaver
De daglige arbejdsopgaver er afvekslende og består blandt andet i at visitere og booke akutte henvisninger, både elektronisk, men især også telefonisk, da du vil være den person, de henvisende læger får i telefonen, for at melde deres patienter til Akutklinikken.
Du skal holde styr på de akutte besøg i klinikken, lave diagnose- og tjenesteregistrering samt skrive notaterne.
Vores reception er bemandet, men det forventes du er behjælpelig med at håndtere henvendelser dertil.
Du bliver en del af sekretærgruppen for Kvindesygdomme, som består af 12 kolleger, og som er opdelt i teams i de gynækologiske specialer. Din normale daglige mødetid aftaler vi i fællesskab med hensyntagen til arbejdets tilrettelæggelse. Klinikkens åbningstid er kl. 8-15 mandag til fredag.
Vi forventer at
- du skal være uddannet lægesekretær
- du er stabil og fleksibel
- du kan arbejde selvstændigt og siger til, når du har noget på hjerte eller er i tvivl
- du bidrager med et positivt udsyn
- du ser muligheder frem for begrænsninger
- du har et grundigt kendskab til de administrative patientforløb i Midt-EPJ, herunder fejllister.
Vi tilbyder
- et godt samarbejde mono- og tværfagligt
- 25 dygtige og kvalitetsbevidste sekretærkolleger, opdelt i Kvindesygdomme og Fødsler, som gerne vil løfte i flok og tage medansvar
- en hverdag, hvor alle bidrager til fælles trivsel og det gode arbejdsmiljø
- en fri tone med vægt på godt humør
- grundig oplæring i afdelingen
- indflydelse på arbejdsgange og -opgaver
- et team der selv planlægger ferie og fridage
- evt. mulighed for hjemmearbejdsdage
- fast plads i et lyst sekretariat
Din arbejdsplads/vores afdeling: fag, fællesskab og fremtid
Vi sætter en ære i, at kvinder og familier får det, de har brug for i mødet med os – fagligt og menneskeligt. Vi ser omkring 28.000 unikke patienter hvert år. Omkring 5.000 kvinder føder deres barn hos os, vi opererer 2.300 kvinder og ca. 100.000 besøger vores ambulante klinikker hvert år.
Vi er stolte af at være et fagligt fyrtårn i forhold til såvel almene, regionale som højt specialiserede gynækologiske og obstetriske behandlinger, herunder også det komplekse og krævende. Vores fokus er at gøre det bedste for hver eneste patient og tage del i udviklingen inden for alle nicher af det gynækologiske-obstetriske speciale. Dine idéer og din viden vil blive hørt og bragt i spil i relation hertil.
Du får omkring 350 nye kolleger i vores afdeling, men er til daglig en del af et mindre tværfagligt team.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
For mere information om stillingen er du meget velkommen til at kontakte lægesekretær Rikke Vestervig på 7845 3354 eller ledende overlæge Jannie Dalby Salvig på 2461 3389 for flere oplysninger om stillingen.
Ønsker du mere viden om vores afdeling – så tag et kig på vores hjemmeside.
Vi glæder os til at høre fra lige netop dig – vi venter gerne på denne rette.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Søg jobbet
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Jannie Dalby Salvig
Jannie.Dalby.Salvig@rm.dk
2461 3389 - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2023 - Regionens jobnr.
52015 - Quick-nr.
446377 - Indrykningsdato
15-03-2023 -
Ansøgningsfrist
27-03-2023
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×