Region Midtjylland

Regionspsykiatrien Horsens Klinik 2

Sundvej 30, 8700 Horsens

Sygeplejerske med ambulant funktion søges til Regionspsykiatrien Horsens

Vil du være en del af teamet, der varetager behandling af patienter, der lider af depression eller bipolar sygdom?

Har du lyst til høj grad af selvstændighed samtidig med, at du vil have god faglig støtte fra et tværfagligt team af dygtige kolleger?

Har du en baggrund i psykiatrien fra sengeafsnit eller klinik?

Tiltales du af arbejdstider i dag tid, med mulighed for flex, og fri i weekender og helligdage?

Så er det dig, vi søger!

Vi er en klinik, som har travlt, og har nu brug for endnu en kollega, så vi i fællesskab kan opretholde de gode patientforløb.

Stillingen som sygeplejerske med ambulant funktion er på 37 timer og kan besættes pr. 1.6.2023

Vi søger en sygeplejerske, der har lyst til og mod på at være en del af et velfungerende og tværfagligt team med stort fokus på opgaveløsningen. Stillingen er med reference til funktionsledelsen. Du vil blive organisatorisk placeret i Psykiatrisk Klinik 2, hvor du skal varetage behandlerrollen for patienter, der lider af depression eller bipolar sygdom. Du vil indgå i et team af sygeplejersker, læger, speciallæger, psykologer, specialpsykolog, lægesekretærer og socialrådgiver.

Som afdeling lægger vi vægt på:

  • Reel omsætning af de regionale værdier: dialog, dygtighed og dristighed samt de lokale værdier i Regionspsykiatrien Horsens: troværdighed, imødekommenhed, ordentlighed og fleksibilitet
  • At hverdagen er kendetegnet ved et åbent og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor man positivt hjælpes ad med opgaverne, udnytter tværfagligheden og udviser fleksibilitet
  • At alle ansatte har en imødekommende og serviceorienteret tilgang til alle opgaver og alle kontakter

Dine arbejdsopgaver:

  • Gennemføre indledende samtaler
  • Være ansvarlig for patientforløb ud fra gældende standarder
  • Evt. deltage i gruppeforløb
  • Prioritere og planlægge forløb med fokus på den gode afslutning implicit fra start

Vi forventer, at du:

  • Er sygeplejerske med psykiatrisk erfaring
  • Også gerne har ambulant erfaring
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Har evne til at skabe og holde overblik
  • Har erfaring med IT og gerne med elektronisk patientjournal (EPJ)
  • Har kørekort

Vi kan tilbyde:

  • En god arbejdsplads med kompetente og gode kolleger
  • En arbejdsplads som gerne vil udvikle sig
  • Et udfordrende og afvekslende job
  • En velorganiseret kvalitetsorganisation
  • En struktureret introduktion med mentorordning det første år
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Tematiseret undervisning i psykiatriske sygdomme og metoder det første år af din ansættelse
  • Supervision hver 4. uge

SS Som person er du:

  • God til at samarbejde og skabe relationer
  • Involverende og god til at skabe kontakt/være opsøgende
  • En god formidler - både mundtligt og skriftligt
  • Godt til at arbejde struktureret, selvstændigt og prioritere egne opgaver
  • God til at arbejde målrettet og være opgaveorienteret
  • Interesseret i at byde ind med både faglige og personlige kompetencer

Om Regionspsykiatrien Horsens

I Regionspsykiatrien Horsens udreder og behandler vi patienter med alle former for psykiatriske lidelse. Vi er specialeopdelt i klinikkerne, men sengeafsnittene har en bred vifte af alle patientkategorier.

Regionspsykiatrien Horsens er beliggende ved Hospitalsenheden Horsens og med satellitter i Skanderborg og Odder. RPH varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling til borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder - i alt ca. 213.000 indbyggere. Afdelingen hører organisatorisk til Psykiatri- og Socialområdet i Region Midtjylland.

RPH har ca. 220 medarbejdere og rummer 2 sengeafsnit, afsnit O1 og afsnit O2, samt 3 klinikker henholdsvis Klinik 1, 2 og 3 for psykiatriske lidelser.

Klinik 1 består af 4 teams:

  • Team for psykoser
  • Team for nyopdaget skizofreni
  • Team for ADHD
  • Retspsykiatrisk team

Klinik 2 består af 5 teams:

  • Team for mani og depression
  • Team for personlighedsforstyrrelser
  • Team for angstlidelser
  • Team for ældrepsykiatri
  • Team for psykiatrisk udredning

Klinik 3 består af:

  • Psykiatrisk Akutenhed

Afsnit O1 er et skærmet afsnit med 23 senge. Afsnit O2 er et lukket, intensivt afsnit med 16 sengepladser samt 2 visiterede modtagelsespladser. Vi er i skrivende stund i færd med en ombygning med det formål, at vi får et sengeafsnit mere.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem Danske Regioner og DSR samt mulighed for lokal løndannelse.

Attester

Vi indhenter almindelig straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Yderligere oplysninger

Kontakt oversygeplejerske Birthe Jensen på telefon 23 84 52 81 hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansøgningsfrist: torsdag den 20. april 2023 kl. 08.00.

Ansættelsessamtaler: mandag den 24. april 2023.

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder
  • Kontaktperson
    Anna Kirstine Varst
    ANVARS@rm.dk
    +4578475003
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2023
  • Regionens jobnr.
    52058
  • Quick-nr.
    446477
  • Indrykningsdato
    17-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    20-04-2023


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Anna Kirstine Varst
    ANVARS@rm.dk
    +4578475003
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2023
  • Regionens jobnr.
    52058
  • Quick-nr.
    446477
  • Indrykningsdato
    17-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    20-04-2023

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Sygeplejerske med ambulant funktion søges til Regionspsykiatrien Horsens"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.