Sygeplejerske i Team for ADHD og Rusmiddelpsykiatri i Silkeborg
Drømmejobbet for den rigtige - vi venter på dig.
Psykiatriens Hus i Silkeborg søger selvstændig sygeplejerske til spændende arbejde med udredning og behandlingsopgaver
Vil du gerne gøre en vigtigt forskel for psykiatriske patienter i Silkeborg Kommune? Så søger vi lige nu i Regionspsykiatrien Midt en sygeplejerske til Psykiatriens Hus med opstart i Team for ADHD og Rusmiddelpsykiatri. Du bliver kollega til tre sygeplejersker, en overlæge og en sekretær.
Teamet har til huse i Psykiatriens Hus i Silkeborg. Herfra varetages ambulante psykiatriske behandlingstilbud, der er organiseret i specialiserede teams: Team for Depression og Mani, Akut Hjemmebehandlerteam, Psykoseteam, Team for Personlighedsforstyrrelser, Team for ADHD og Rusmiddelpsykiatri, Team for OCD og Angstlidelser samt et sekretærteam.
Funktionsledelsen udgøres af en overlæge og to ledende sygeplejersker. Fysisk er Psykiatriens Hus beliggende på Falkevej 5, Silkeborg sammen med Socialpsykiatrisk Center i Silkeborg Kommune.
Sygeplejerskens arbejde består primært af
· at være primærbehandler for patienter med ADHD, dobbeltdiagnosepatienter og FACT-patienter
· at planlægge og gennemføre individuelle, selvstændige behandlingsforløb herunder psykoedukation
· at være terapeut i medicinopfølgningsgrupper
· at være underviser på ADHD-kurser for patienter og pårørende
· at være en del af udredningen af dobbeltdiagnosepatienter
· at koordinere behandlingen i forhold til de øvrige behandlingsteams og kommunale tilbud
· at være med til at udvikle vores tilbud til patienter og deres pårørende
Vi har brug for en sygeplejerske, der
· har solid psykiatrisk erfaring – primært fra behandlingspsykiatri
· har erfaring med ambulant behandling – gerne af patienter med ADHD, samt patienter med dobbeltdiagnoser
· kan arbejde selvstændigt, planlægge egen kalender og løbende kan prioritere arbejdsopgaver
· er i stand til at håndtere uforudsigelighed
· kan bidrage til udviklingen af behandlingen i ambulant regi
· kan arbejde tværfagligt og tværsektorielt
· er fortrolig med EPJ
Vi tilbyder
· afvekslende og selvstændige arbejdsopgaver
· et udviklingsorienteret arbejdsmiljø med erfarne og engagerede kolleger
· individuel introduktion og oplæring samt mentorordning
· supervision, sygeplejefaglig vejledning og relevant kompetenceudvikling
Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. For yderligere oplysninger kan der tages kontakt til:
- oversygeplejerske Bjarne Yde, tlf.: 51 29 90 18, mail: bjarne.yde@ps.rm.dk
- sygeplejerske Jette Bernsen, tlf.: 40 29 77 48, mail: jettbn@rm.dk
Ansøgning med dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse sendes elektronisk via stillingsopslaget og skal være os i hænde senest onsdag d. 12. april 2023.
Samtaler forventes afholdt torsdag d. 20. april om eftermiddagen.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Søg jobbet
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionspsykiatrien Midt - Adresse
Falkevej 5, 8600 Silkeborg -
Kontaktperson
Bjarne Yde
bjarne.yde@ps.rm.dk
51 29 90 18 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2023 - Regionens jobnr.
52060 - Quick-nr.
446486 - Indrykningsdato
17-03-2023 -
Ansøgningsfrist
12-04-2023
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×