Social-og sundhedsassistent til Sengeafsnit for Psykotiske Lidelser (P2)
Har du lyst til at gøre en forskel for indlagte patienter med psykotiske lidelser på en afdeling med særligt fokus på patientinddragelse? Så er du måske vores nye Sosu-assistent på P2 ved Regionspsykiatrien Midt i Viborg. Vi søger en ny kollega – gerne med psykiatrisk erfaring, men det er ikke et krav.
Stillingen er på 37 timer/uge og ønskes besat pr. 1. maj 2023 eller snarest herefter.
Hvem er vi?
Patienterne på P2 bliver indlagt til observation, udredning og behandling primært for skizofreni og akutte psykoser. På afsnittet har vi plads til 14 patienter fra 18 år og derover. Man møder mennesker med komplekse problemstillinger, som kræver en individuel tilgang, hvor din kreativitet bliver udfordret og skæve løsninger kan være vejen frem. Vi arbejder både tværfagligt og tværsektorielt.
Gode kollegaer gør forskellen
Vi er en sammensat personalegruppe med forskellig faglig baggrund og uddannelse, samt både nyuddannede og erfarne kollegaer. Vi hilser nye kollegaer med anden erfaring end fra psykiatri velkommen. Vi tror på, at vores forskellige fagligheder og erfaring giver et godt samarbejde, når vi sammen løser forskellige udfordringer. Ved fælles refleksion finder vi frem til en individuel vej for patienten og hos os er du aldrig alene med en svær beslutning.
Vi klæder dig på til jobbet
Vi har både et almindeligt introduktionsforløb samt et specielt oplæringsforløb, hvor du bliver sat grundig ind i arbejdet på afsnittet. Herudover er der mulighed for struktureret kompetenceudvikling (KKT1) og deltagelse i relevante kurser som hjælper dig i din personlige udvikling. Der vil være op til to ugers sidemandsoplæring og mentorordning. I de første par uger vil du være en ekstra kollega, så vi har tid til at sætte dig ordentligt ind i arbejdsopgaverne.
Patientinddragelse
Patientinddragelse er vigtigt for os, og vi har derfor spurgt vores patienter, hvad de værdsætter i mødet med deres kontaktperson. For dem er det vigtigt, at du kan rumme deres lidelse, lytte og indgyde håb om en positiv ændring i deres vej videre i livet.
Fleksibel vagtplan
Vi benytter MIN PLAN for at gøre arbejdsplanen så fleksibel som muligt for den enkelte. Aktuelt arbejder vi hver 2. weekend. Du vil til ansættelsessamtalen blive bedt om at ønske to vagtlag, og ved hjælp af MIN PLAN har du mulighed for at få indflydelse på din egen vagtplan, således at arbejde- og familieliv er i balance for dig.
Hverdagen på P2 skrevet af medarbejdere
På en typisk dag i vores afd. vil du være kontaktperson for 3-4 patienter. Der kan være stuegangssamtaler eller mere uformelt socialt samvær, hvor du som kontaktperson arbejder pskoeducation i et trygt miljø (vi arbejder med Safewards). Du vil stå for medicinadministration samt støtte dine patienter med mestring af deres specifikke problemstillinger. Vi benytter forskellige tryghedsskabende metoder f.eks. NADA og vores ”Calm Down-box” med non-farmakologiske tiltag. Vi har fokus på individuelle handlingsplaner som udarbejdes i samarbejde med patienten.
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst på området.
Vil du vide mere
Hvis man er interesseret i at tale med en medarbejder på P2, er du velkommen til at kontakte afdelingen på tlf. 78474124 og spørge efter Ditte eller Majken. De vil også være åben for at aftale et besøg, hvis du kunne have lyst til at se afdelingen.
Yderligere oplysninger kan du få hos konstitueret oversygeplejerske Charlotte O. Rudbeck på tlf. 7847 4124 eller mail Chovan@rm.dk.
Du kan også finde mere information om Regionspsykiatrien Midt på vores hjemmeside
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende dokumentation for uddannelse, autorisation samt tidligere
beskæftigelse, herunder CV, fremsendes elektronisk via stillingsopslaget og skal være os i hænde senest den 10.04.23. Ansøgninger vil blive vurderet løbende. Der holdes ansættelsessamtaler den 15.04.23.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionspsykiatrien Midt - Adresse
Søndersøparken 1, 8800 Viborg -
Kontaktperson
Charlotte Rudbeck - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2023 - Regionens jobnr.
52113 - Quick-nr.
446646 - Indrykningsdato
21-03-2023 -
Ansøgningsfrist
10-04-2023 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×