Kontor-/husassistent til Børne- og Ungdomspsykiatrien i Gødstrup
Vi har brug for dig, der kan skabe hyggelige og opryddelige rammer for både patienter og medarbejdere. Trives du med rutineprægede opgaver og kan se, at udførelsen af disse opgaver er med til at skabe en indbydende atmosfære og et godt arbejdsmiljø, så er det lige dig, som vi står og mangler fra den 1. juli 2023.
Opgaverne dækker hele afdelingen, både sengeafsnit og klinikker, hvorfor kendskab til BUA, Regionshospitalet Gødstrup vil være en fordel.
Vi forventer, at du, efter endt oplæring, selvstændigt varetager dine opgaver og ser behovene i det område, hvor du er ansat. Stillingen er et vikariat på 12 måneder. Arbejdstiden vil være på 25 timer ugentligt og være fordelt på alle ugens dage fra kl. 09.00 – 14.00.
Jobprofil for stillingen
Dine opgaver vil bl.a. være
- Oprydning og opfyldning i Træningskøkken, Personalekøkken, Venterum, Samtalerum og mødelokaler.
- Håndtering af post, både elektronisk og rørpost
- Skanning og arkivering af materiale
- Små ad hoc opgaver.
Funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos afsnitsledelsessekretær Tina Lykke, mail: tinalk@rm.dk.
Vi forventer, at du
- har erfaring med arbejde inden for serviceopgaver
- har evnen og lysten til at være omkring mennesker, der kan have særlige behov
- har en imødekommende, serviceminded og smilende personlighed
- er fleksibel og omstillingsparat
- er kvalitetsbevidst
Kendskab til EPJ og Outlook er en fordel, ikke et krav
Vi tilbyder
- En spændende og omskiftelig hverdag, hvor der er højt til loftet, humor og fokus på trivsel
- Imødekommende kollegaer, der gerne vil fællesskabet
- Introduktionsprogram og mentorordning
- Fri kaffe-ordning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ledende lægesekretær Christine Thorup på mobil 9243 7374, mail: chrlas@rm.dk eller Koordinator Pernille Stranddorf Schnoor på mobil 2028 2521, mail: pernschn@rm.dk.
Du kan læse mere om Børne- & Ungdomspsykiatrisk Center på vores hjemmeside: www.bua.rm.dk
Løn- og ansættelsesvilkår
Ifølge HK's gældende overenskomst
Ansøgningsfrist: 08. juni 2023
Samtaler: 15. juni 2023 i BUA, Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Du kan alene søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning” eller lign. link.
Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV).
De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.
Afdelingen modtog i 2022 5.337eksterne henvisninger og havde kontakt med omkring 10.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2022 et nettobudget på godt 300 mio. kr. og pr. 1/1-2023 514,5 årsværk fordelt på 556medarbejdere.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Søg jobbet
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionspsykiatrien Gødstrup - Adresse
Hospitalsparken 15, 7400 Herning -
Kontaktperson
Christine Thorup
chrlas@rm.dk
9243 7374 - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-07-2023 - Regionens jobnr.
52991 - Quick-nr.
449625 - Indrykningsdato
25-05-2023 -
Ansøgningsfrist
08-06-2023
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×