Region Midtjylland

Øre-, Næse- og Halskirurgi

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Lægesekretær til Audiologisk Klinik ved Øre-, Næse- og Halskirurgi, Aarhus Universitetshospital

Du behøver ikke være en 8-armet blæksprutte, men er du en haj til at sætte ting i struktur og tænke alle detaljer ind i din planlægning, så er du lige den hjælpende hånd, vi har brug for.

Fast stilling, som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, søges til Audiologisk Klinik, Øre, Næse, Halskirurgi (ØNH), AUH.

Hos os vil du få en central funktion i vores klinik i kombination med opgaver for funktionsledelsen (lønføring, KABA-registreringer, mødehåndtering m.v.). 

Vi bidrager alle med højt tværfagligt samarbejde, stort engagement og et sundt arbejdsmiljø. 

Der er plads til grin og hygge samtidig med, at vi sammen får noget fra hånden. 

Du vil opleve, at din arbejdsindsats og dit bidrag bliver værdsat. 

Helt grundlæggende bliver du set som en vigtig part i det tværfaglige samarbejde, på lige fod med dine øvrige kolleger.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Udvikling: 

Gode muligheder for faglig udvikling. Vi udvikler os i takt med de nye opgaver, som efterspørges fra vores fag. Derfor bliver ønsker om relevant efteruddannelse modtaget positivt. 

Mono- og tværfagligt miljø: 

Du bliver en del af et spændende tværfagligt miljø med fokus på det gode samarbejde, høj kvalitet og det optimale patientforløb.

Vi hjælper hinanden på kryds og tværs, og deler faglig viden på bl.a. personalemøder, fælles sekretærmøder og temamøder.

Ledelse

Du bliver set og hørt. God ledelse går begge veje, derfor er vi åbne over for de udfordringer, der opleves i hverdagen. Vi er nysgerrige, lyttende og involverende, når nye opgaver skal løses. For os er god ledelse dialogbaseret med respekt og tillid. 

Introduktionsprogram: 

Du vil ved ansættelsen få tilrettelagt et introduktionsprogram svarende til dine kvalifikationer og baggrund. 

Hjemmearbejde: 

Efter endt oplæring og for at tilgodese fleksibiliteten og trivslen, giver vi mulighed for hjemmearbejde efter aftale.

I løbet af en dag vil du have 

  • fordybet dig i opgaver omkring drift og udvikling 
  • betjent funktionspostkassen
  • talt i telefon med mange af vores patienter og samarbejdspartnere
  • indkaldt patienter, booket og ombooket tider 
  • rettet fejllister
  • skrevet journalnotater 
  • spist frokost med dine kolleger.

Opgavemængden er skiftende, hvilket er med til at understøtte en varierende arbejdsuge samtidig med, at du holder dine lægesekretærkompetencer kontinuerligt ved lige.

Du sidder i hjertet af klinikken med masser af kontakt til kolleger i huset samt god sparring med de øvrige lægesekretærer. 

Vi søger dig, som

  • er stolt af at være lægesekretær/sundhedsfaglig koordinator
  • er kvik og har et ønske om at yde vores patienter den bedst mulige service 
  • med et smil på læben formår at hjælpe vores patienter, kolleger og samarbejdspartnere
  • trives med en blanding af faste driftsopgaver og ad hoc-opgaver
  • har lyst til aktivt at bidrage til et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
  • har en fleksibel og positiv tilgang til opgaveløsning
  • tager aktiv del i egen og fælles faglig udvikling
  • tager ansvar for at medvirke til et højt kvalitetsniveau i udførelsen af kerneopgaverne.

Hvem er vi? 

Audiologisk Klinik er en klinik under Øre-, Næse- og Halskirurgi på Aarhus Universitetshospital med base på Peter Sabroes Gade i Aarhus. Klinikken holder åbent mandag, torsdag og fredag i tidsrummet 8.00-15.00, tirsdag og onsdag fra 8.00-16.00. Klinikken er lukket i weekender og på helligedage. Audiologisk Klinik varetager ligeledes høreapparatbehandling i tre lokalklinikker i henholdsvis Aarhus, Randers og Horsens. Der er ikke sekretærfremmøde i lokalklinikkerne. Vi varetager undersøgelse og behandling af høretab og svimmelhed. Patienterne spænder aldersmæssigt fra spædbørn til ældre. Herudover har vi det overordnede ansvar for hørescreeninger af alle nyfødte i Region Midt samt landsdelsfunktion for Cochlear Implantationer (CI). 

Vi har en travl og afvekslende hverdag, hvor vi i sekretariatet gerne spørger ind til og hjælper hinanden, uanset om det handler om faglig sparring, opgaveløsning eller oplevelser på og uden for arbejdspladsen. Det gør vi, fordi vi ved, at vores gode relationer til hinanden er afgørende for, at vi lykkes med en fælles indsats.

Ansøgningsfrist d. 11. juni 2023.

For at få uddybet stillingsopslaget, aftale et besøg på klinikken eller andre spørgsmål, kan du kontakte ledende lægesekretær Betina Elmose Jensen betjoe@rm.dk tlf. 6138 0720. 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Betina Elmose Jensen
    betinjns@rm.dk
    6138 2007
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2023
  • Regionens jobnr.
    52990
  • Quick-nr.
    449741
  • Indrykningsdato
    26-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    11-06-2023


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Betina Elmose Jensen
    betinjns@rm.dk
    6138 2007
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2023
  • Regionens jobnr.
    52990
  • Quick-nr.
    449741
  • Indrykningsdato
    26-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    11-06-2023

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Lægesekretær til Audiologisk Klinik ved Øre-, Næse- og Halskirurgi, Aarhus Universitetshospital"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.