Projektkoordinator til Klinisk Forskningsenhed tilknyttet BørneUngeAfdelingen, Rigshospitalet
Forskningskoordinator til Klinisk Forskningsenhed (KFE) tilknyttet BørneUngeAfdelingen, Rigshospitalet
Vil du være en del af fremtidens behandling inden for sjældne sygdomme og være med til at give børn med sjældne sygdomme i forsøgsbehandling et godt forløb? Så er du måske vores nye kollega.
Vi vokser og er glade for, at vi kan søge efter en forskningskoordinator til en 1-årig stilling med mulighed for forlængelse og ansættelsesdato efter aftale.
Vi kan tilbyde et job i en alsidig hverdag med opgaver af både klinisk og administrativ art med faglige udviklingsmuligheder indenfor klinisk forskning. Der er en høj grad af fleksibilitet og selvstændighed i hverdagen, mange administrative opgaver og kontakt med familier. Vi har travlt, men holder fokus på kvalitet, effektivitet og arbejdsmiljø.
Vi har fase I, II og III medicinforsøg til børn med skeletdysplasi (akondroplasi) og metaboliske sygdomme. Dine opgaver vil afhænge af dine kvalifikationer, og du vil naturligvis få en grundig oplæring og vejledning af erfarne og engagerede kolleger.
Du vil sammen med projektsygeplejersker få ansvar for flere forskellige forsøgsprotokoller. En arbejdsdag kunne for eksempel bestå i at rapportere data til en database, besvare mails f.eks. fra sponsor og monitor, sikre at der sendes regninger til sponsor på ydelser jf. budgettet, planlægge og koordinere de praktiske opgaver herunder bookning af rejse og hotelophold for familierne fra ind- og udland, samtidig med du skal have fokus på, om forsøget gennemføres efter retningslinjerne.
Du må meget gerne have:
erfaring med forskning eller behandling med forsøgsmedicin
- flair for tal og budget kendskab
- ambulatorie erfaring eller anden hospitals erfaring
- gode engelskkundskaber
- erfaring med Sundhedsplatformen og flair for IT generelt
- du kan være uddannet sygeplejerske, lægesekretær, eller bioanalytiker
Derudover sætter vi pris på, at du:
er god til at planlægge din arbejdsdag og når det, du sætter dig for
- har lyst og evne til at arbejde både selvstændigt, tværfagligt, struktureret og målrettet
- har et personligt drive og er en positiv engageret medarbejder
- har kendskab til klinisk forskning og Good Clinical Practice (GCP)
- erfaring med projektledelseKFE holder åbent alle hverdage fra kl. 8:00 til 15:30, fredage dog 8:00 – 15:00. Afhængigt af de enkelte projekter, kan der være arbejdsopgaver og faglige møder, der ligger efter kl. 15.30. Der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage.
KFE er en del af Center for Sjældne Sygdomme, der administrativ ligger under BørneUngeAfdelingen. Vi er 10 medarbejdere (projektsygeplejersker, Ph.d.-studerende og læger). Vi arbejder alle med kliniske afprøvninger af nye lægemidler til børn, unge og voksne med sjældne sygdomme.Vores kerneopgave er at indsamle og dokumentere data, samt at stå for koordineringen af de administrative og kliniske opgaver, som kræves i forbindelse med gennemførelsen af medicin forsøg. For at kunne løse vores opgaver har vi et tæt samarbejde indbyrdes og er fleksible.
Tværfaglige kollegaer in- og eksternt, samt mange nye protokoller kræver en medarbejder, der kan være med til at skabe et godt samarbejde, er fleksibel, kreativ og initiativrig.
Yderligere oplysninger:
Er du interesseret i yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte overlæge Hanne Hove, telefon 30119086 eller Professor Allan M. Lund telefon 35451303 eller Merete Ljungberg, tlf. 24919677, Center for Sjældne Sygdomme BørneUngeAfdelingen, Rigshospitalet.
Ansøgningen:
Vi ser frem til at modtage en motiveret ansøgning samt dit CV. Fristen er søndag den 15. juni 2023. Ansættelsessamtaler vil finde sted løbende.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn eller for anden relevant fagforening.
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Hanne Hove - Stillingstyper
Ledende lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
249836 - Quick-nr.
449809 - Indrykningsdato
30-05-2023 -
Ansøgningsfrist
15-06-2023 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×