Region Midtjylland

Mave- og Tarmkirurgi

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Ledende overlæge ved Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital (Klinik for Kikkertundersøgelser og Analfysiologisk Enhed i Klinik for Bækkenbundslidelser)

Kan du som ledende overlæge gennem følgeskab være med til både at drive og udvikle Mave- og Tarmkirurgi sammen med ledere og medarbejdere i afdelingen? Så er jobbet som ledende overlæge for to mave- og tarmkirurgiske klinikker måske noget for dig.  

Mave- og Tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital (AUH) søger en ledende overlæge for Klinik for Kikkertundersøgelser og Analfysiologisk Enhed i Klinik for Bækkenbundslidelser med tiltrædelse pr. 1. april 2024. Som ledende overlæge i Mave- og Tarmkirurgi får du ansvaret for at drive og udvikle de to klinikker sammen med oversygeplejersken for Klinik for Kikkertundersøgelser. 

Jobbeskrivelse

Mave- og Tarmkirurgi varetager en række højt specialiserede funktioner, hvilket betyder at afdelingen er delt i teams, som alle har en meget høj, dedikeret faglighed. For at imødekomme omstillingen til fremtidens sundhedsvæsen er det nødvendigt at tænke mere på tværs internt i afdelingen. Indførelsen af AUH ledelsesmodel i afdelingen skal ses som et led i denne strategiske omlægning. Læs mere om AUH ledelsesmodel her: https://www.fagperson.auh.dk/om-os/ledelse-organisering/auh-ledelsesmodel/ 

Ledelsen af omstillingen til fremtidens mave- og tarmkirurgiske universitetshospitalsafdeling bliver en meget vigtig opgave for funktionsledelsen sammen med afdelingsledelsen. 

Som ledende overlæge for Klinik for Kikkertundersøgelser og Analfysiologisk Enhed i Klinik for Bækkenbundslidelser skal du i forhold til ledelsen af Klinik for Kikkertundersøgelser stå i spidsen for en stor faglig opgave med at skabe en fælles diagnostisk udredningsenhed og styrke området for avanceret non-invasiv diagnostik i samarbejde med oversygeplejersken. Der er desuden en særlig opmærksomhed er der på samarbejdet om drift og udvikling af Klinik for Bækkenbundslidelser sammen med blandt andet Kvindesygdomme og Fødsler og Urinvejskirurgi. Stillingen kræver, at du har organisatorisk flair, idet klinikkerne har mange samarbejdsflader med andre afdelinger på AUH. 

Du indgår i et tværfagligt ledelsesfællesskab med en oversygeplejerske og er sammen med hende ansvarlig for komplekse afsnit med et stort patientflow, hvor det er vigtigt, at du som leder kan udstikke retning og sikre de rette prioriteringer.  

I stillingen som ledende overlæge får du personaleledelse for både overlæger og afdelingslæger – herunder afholdelse af udviklingssamtaler, ligesom du får det overordnede ledelsesmæssige ansvar for lægernes arbejdstidstilrettelæggelse. Sammen med dine ledelseskollegaer i Mave- og Tarmkirurgi skal du stå i spidsen at skabe en ny samlende kultur i afdelingen, der blandt andet er kendetegnet ved en god omgangstone og psykologisk sikkerhed. 

Vi forventer, at du vil arbejde målrettet med at udvikle din ledelse inden for de ansvarsområder, som er beskrevet i stillings- og funktionsbeskrivelsen.

Kvalifikationer

Du er speciallæge i mave- og tarmkirurgi og har både interesse og evner for ledelse. Vi ser gerne, at du har uddannet dig inden for ledelse og har erfaring med organisering og koordinering. 

Du er visionær, udviklingsorienteret og bidrager med idéer og initiativer til udvikling af afdelingen og er dygtig til at inspirere andre, og du evner at koble drift og udvikling til AUH's grundfortælling og den strategiske ambition. Læs mere her: https://www.fagperson.auh.dk/om-os/ambition-vardier/strategi-grundfortaelling/ 

Som leder er du analytisk tænkende, har organisatorisk tæft og er dygtig til at bevare overblikket i en travl hverdag med mange samarbejdsrelationer og patienter. Det falder dig naturligt at sikre, at der er gode tværfaglige samarbejdsrelationer til både plejepersonale i afdelingen og til vores samarbejdspartnere. 

Som ledende overlæge forventer vi, at du er loyal over for det øvrige ledelsessystem og har et særligt ansvar for at sikre implementering af vedtagne beslutninger. Du skal ligeledes kunne indgå i dialog med relevante samarbejdspartnere og efterfølgende kunne træffe beslutninger. 

Vi forventer, at du gennem samarbejde i et tværfagligt ledelsesteam med oversygeplejersken og med andre relevante parter vil arbejde målrettet med opfyldelse af fastsatte mål.

Danmarks komplette hospital

AUH er et internationalt anerkendt og højt specialiseret universitetshospital, der samtidig er akuthospital for 362.000 borgere i Aarhus. Vi er kåret som Danmarks bedste hospital i 2023 og er samlet i én hospitalsby med 10.500 medarbejdere, som samarbejder i stærke fællesskaber på tværs af fag og afdelinger. Vi er landets komplette hospital med både den brede og højeste faglighed. Vi forsker i tæt samarbejde med Aarhus Universitet og med regionale, nationale og internationale partnere. På AUH møder vi hele mennesket og skaber resultater gennem samarbejde.

Mave- og Tarmkirurgi er én af de 10 kirurgiske afdelinger på AUH og har 240 medarbejdere. Afdelingen favner hele det mave- og tarmkirurgiske speciale og vi har tæt samarbejde med en række kliniske og tværgående kliniske afdelinger på AUH. Alle medvirker i en koordineret indsats, målrettet det gode sammenhængende patientforløb. Afdelingen er kendetegnet ved engagerede og kompetente medarbejdere, der benytter avanceret teknologi og udstyr til både diagnostik, behandling, forskning og uddannelse.

Som ledende overlæge ansættes du på AUH som funktionsleder med reference til afdelingsledelsen i Mave- og Tarmkirurgi. Funktionsledere har en central rolle for AUH's drift og udvikling, da I leder tættest på patienten og medarbejderne. Ledende overlæger på AUH varetager fortsat kliniske funktioner og bidrager til at opbygge en stærk tværfaglig ledelse i afdelingen. Dit konkrete ledelsesrum og dine opgaver udvikles og koordineres i kontinuerlig dialog med afdelingsledelsen.

Når du ansættes som ledende overlæge på AUH, er du ventet. Vi gør os umage for at tage godt imod dig og hjælpe dig i gang med dine nye ledelsesopgaver. Du bliver derfor introduceret til AUH gennem et skræddersyet introduktions- og onboarding-forløb, der passer til netop dig og dine forudsætninger som leder. 

Ansættelsesvilkår, ansøgning og tiltrædelse 

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Stil ansøgning, CV og relevante bilag til afdelingsledelsen ved Mave- og Tarmkirurgi.

Forud for ansættelse i en speciallægestilling gennemføres en skriftlig lægefaglig bedømmelse af ansøgernes kompetencer inden for de syv lægeroller. Kompetencer dokumenteres i skemaet, som er en del af den elektroniske ansøgningsportal.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.

Det er en forudsætning for ansættelse ved Mave- og Tarmkirurgi, at der gives samtykke til indhentelse af børneattest.

Tiltrædelse er 1. april 2024 eller snarest derefter. Ansøgningsfristen er 25. februar 2024. Første samtalerunde afholdes 12. marts 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte konstitueret cheflæge i Mave- og Tarmkirurgi, Ole Mogensen, på mobil: 3071 4562 eller mail: olemog@rm.dk

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Ole Mogensen
    olemog@rm.dk
    3071 4562
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    31-03-2024
  • Regionens jobnr.
    55503
  • Quick-nr.
    459784
  • Indrykningsdato
    13-02-2024
  • Ansøgningsfrist
    25-02-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Ole Mogensen
    olemog@rm.dk
    3071 4562
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    31-03-2024
  • Regionens jobnr.
    55503
  • Quick-nr.
    459784
  • Indrykningsdato
    13-02-2024
  • Ansøgningsfrist
    25-02-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Ledende overlæge ved Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital (Klinik for Kikkertundersøgelser og Analfysiologisk Enhed i Klinik for Bækkenbundslidelser)"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.