Region Midtjylland

Regionspsykiatrien Horsens Seng O3

Sundvej, 30, 8700 Horsens

Ergoterapeut: Kom og sæt dit præg på fremtidens Psykiatri på vores kommende sengeafsnit O3 i Regionspsykiatrien Horsens

Vi styrker behandlingstilbuddet i Regionspsykiatrien Horsens, når vi i september 2024 åbner det nye sengeafsnit O3.

O3 bliver et lukket afsnit med 12 sengepladser. Du vil sammen med de øvrige ansatte på O3 få indflydelse på opstartsfasen, den løbende udvikling af behandlingsindsatsen samt få mulighed for at præge din rolle i teamet.  

Hvad sker der indtil at O3 åbner?
En stor del af personalegruppen er ansat fra 1 august, hvor der bliver introduceret til organisationen og til arbejdsgange. Der vil være fælles teambuilding for medarbejderne og fælles faglig undervisning. Hvis du har mulighed for at deltage i dele af eller hele introduktionen i august, er du velkommen. Hvis du først kan starte 1. september, sikrer vi, at du får en god introduktion til organisationen, sengeafsnittet og arbejdsgangene. 


Hvad skal min rolle være på O3?
Vi søger en ergoterapeut med interesse inden for psykiatrien, og som har mod på at arbejde både selvstændigt, mono- og tværfagligt omkring patienterne. Du vil blive kontaktperson for ca. 3-4 patienter dagligt og skal varetage de arbejdsopgaver, som er en del af denne rolle.
 

Baseret på de ergoterapeutiske kernekompetencer ser vi behovet for følgende arbejdsopgaver:

  • Varetage rollen som kontaktperson
  • Journalføring i EPJ
  • Undersøge, vurdere og beskrive patientens funktionsniveau
  • Identificere patientens nærmeste udviklingszone - som et led i behandlingen
  • Muliggøre aktiviteter med henblik på at tilpasse aktivitetsniveauet for at øge trivsel og livskvalitet for patienten
  • Træne ADL-færdigheder herunder også implementere og igangsætte ikke eksisterende ADL-aktiviteter
  • Udføre aktivitetsanalyse med henblik på fx sekvensopdeling af aktiviteten for at identificere patientens ressourcer og begrænsninger
  • Forebygge og nedbringe tvangsforanstaltninger fx. ved brug af Sensory Profile, kendskab til sanserne mm.


På sengeafsnittet ønskes en åben tilgang til at hjælpe og støtte patienterne, så de oplever at kunne leve livet med mindst mulig indgriben. En stor del af det ergoterapeutiske arbejde indebærer kendskab til sanseintegration og det at træne en hensigtsmæssig respons til stimuli. Her håber vi på lige netop dit blik for, hvad der kunne være fordelagtigt at tilbyde psykiatriske patienter.


Hvad bliver du en del af i Regionspsykiatrien Horsens?
Når du ansættes hos os, bliver du en del af vores dygtige og ambitiøse personalegruppe, der arbejder systematisk med viden, udvikling og kulturændring for at finde de bedst mulige løsninger for og med vores patienter.
Du indgår i teamet af kontaktpersoner – i døgndækkende vagter - sammen med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og fysioterapeuter. Sammen modtager vi patienter med forskellige psykiatriske diagnoser. Nogle patienter er indlagt få dage – andre nogle måneder.


Hos os kan du forvente:

  • En kultur, der har særligt fokus på at forebygge tvang
  • Høj faglighed, relationelt arbejde og tværgående samarbejde
  • Supervision en gang ugentligt med udgangspunkt i NAU (neuroaffektiv udviklingspsykologi)
  • Struktureret introduktion 


Hvad forventer vi af dig? 

  • At du bidrager til det gode arbejdsmiljø og det sociale sammenhold i afsnittet og i afdelingen
  • At du vil indgå målrettet i arbejdet med afdelingens kultur, herunder imødekommenhed og fleksibilitet, der er en styrke, men også udfordring for en lille afdeling
  • At du trives i en travl hverdag, som ofte er uforudsigelig med psykiatriske patienter og mange bolde i luften
  • At du kommer med ambitioner om at bidrage ind i opbygningen af det nye afsnit
  • At du kan præge afsnittet med idéer og inputs, så vi kan skabe den bedst mulige psykiatri – både for medarbejdere og patienter


Ansættelsesvilkår og løn
Stillingen er fast og som udgangspunkt på 37 timer i blandede vagter med vagter hver anden weekend. 

Ansættelse senest den 1. sep. 2024.

Løn og ansættelsesforhold fastsættes ift. gældende overenskomst og efter principperne for lokal løndannelse.

Attester
Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelse.


Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte oversygeplejerske Thomas Brodersen tlf. 2440 0686, hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere information om stillingen.

Ansøgningsfrist og tidspunkt for ansættelsessamtaler
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 21. juli 2024. 
Samtaler afholdes onsdag den 24. juli 2024 eller efter aftale.


Om Regionspsykiatrien Horsens
I Regionspsykiatrien Horsens udreder og behandler vi patienter med alle former for psykiatriske lidelser. Vi er specialeopdelt i 2 klinikker, mens vores snart 3 sengeafsnit har en bred vifte af alle patientkategorier. Derudover har vi Psykiatrisk Akutenhed med visiterende og udgående funktioner.

Regionspsykiatrien Horsens (RPH) har ca. 240 medarbejdere og er beliggende ved Hospitalsenheden Horsens med satellitter i Skanderborg og Odder. RPH varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling af borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder - i alt ca. 223.000 indbyggere.

Du kan læse mere om vores afdeling her

 

 

 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder
  • Kontaktperson
    Anna Kirstine Varst
    ANVARS@rm.dk
    +4578475003
  • Adresse
    Sundvej, 30, 8700 Horsens
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Regionens jobnr.
    57184
  • Quick-nr.
    465188
  • Indrykningsdato
    05-07-2024
  • Ansøgningsfrist
    21-07-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder
  • Adresse
    Sundvej, 30, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Anna Kirstine Varst
    ANVARS@rm.dk
    +4578475003
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Regionens jobnr.
    57184
  • Quick-nr.
    465188
  • Indrykningsdato
    05-07-2024
  • Ansøgningsfrist
    21-07-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Ergoterapeut: Kom og sæt dit præg på fremtidens Psykiatri på vores kommende sengeafsnit O3 i Regionspsykiatrien Horsens"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.