Region Midtjylland

Kvindesygdomme og Fødsler

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Lægesekretær/SAK-koordinator som teamleder til gynækologisk onkologi ved Kvindesydomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital

Brænder du for at fælleskab og samarbejde skaber de gode patientforløb?

Har du lyst til at være teamleder og i samarbejde med de øvrige tre koordinatorer i afdelingens sekretærgruppe bidrage til sikringen af gode forløb for patienter henvist i kræftpakkeforløb til Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital? Så er det dig, vi mangler!

Vi søger en fagligt dygtig lægesekretær/SAK, der ønsker at tage et ekstra ledelsesansvar og gå i spidsen for den motivation og prioritering, der nogle gange er det helt afgørende i et team med mange deadlines. 

Stillingen er på 37 timer pr. uge med tiltrædelse snarest muligt og senest 1. oktober 2024.

Vi sætter en ære i et højt fagligt niveau i forhold til udredning og behandling af såvel almene, regionale som højt specialiserede gynækologiske og obstetriske patienter, således at patienterne sikres det bedst mulige forløb.

Organisering

Vi er en stor afdeling med ca. 400 ansatte. Vi er organiseret i tværfaglige teams, og du vil som sekretær arbejde tæt sammen med de læger og sygeplejersker, der også er tæt på patientforløbene.

Sekretærgruppen udgøres af 22 sekretærer allokeret til henholdsvis gynækologi og obstetrik. Den gynækologiske sekretærgruppe består af 11 kolleger tilknyttet forskellige subspecialer som deres primære arbejdsområde. Sekretærgruppen er organiseret med tre koordinatorer for henholdsvis obstetrik, benign gynækologi og gynækologisk onkologi. 

Vi søger en sekretær med lyst til både et ekstra teamansvar og en koordinatorrolle for kræftpatienter, hvor der udover dig er tre lægesekretærer. Særligt i ferieperioder er der behov for, at vi i sekretærgruppen kan dække ind for hinanden på tværs. Din normale daglige mødetid aftaler vi i fællesskab med hensyntagen til arbejdets tilrettelæggelse.

Ansvarsområde og opgaver

  • Koordinatorfunktion for sekretærteamet i gynækologisk onkologi
  • At koordinere og sikre optimal udnyttelse af bookingprogrammer
  • At overvåge og dokumentere forløbene og informere ledelsessystemet om eventuelle flaskehalse (servicemål)
  • At vurdere henvisninger og telefoniske henvendelser, evt. i samråd med læge
  • At sikre sammenhæng og kontinuitet i planlægningen med relevante samarbejdspartnere
  • At medvirke ved information, støtte og vejledning til relevante parter i det forløb, der skal iværksættes
  • At være kontaktled til samarbejdende afdelinger mhp. at sikre det gode og hurtige udredningsforløb
  • At afskrive notater
  • At se muligheder for optimering af forløbene under hensyntagen til den enkelte patient
  • At deltage i/være tovholder til tværfaglige konferencer.

Vores forventninger til dig

  • Uddannet lægesekretær/SAK
  • Lyst til at påtage sig ledelse som koordinator, ansvar for et sekretærteam på fire
  • Kendskab til kræftpakkeforløb eller have lyst til at lære det
  • Forståelse for sammenhænge i et patientforløb
  • Evner at skabe god kontakt til patienter og samarbejdspartnere og trives med dette
  • Skal kunne mestre pertentlig og tidstro registrering
  • Trives med en alsidig hverdag, som ikke altid forløber som man forestiller sig
  • Kan arbejde loyalt og selvstændigt og kan prioritere i dine opgaver
  • Er opsøgende i forhold til din egen og lægesekretærfagets udvikling
  • Er smilende, udadvendt og har et godt humør.

Vi kan tilbyde dig

  • forskellige kolleger med let til smil og latter og med stor velvilje til at hjælpe hinanden i dagligdagen
  • vagtfri stilling
  • ledelsestræning i mindre skala
  • et tværfagligt samarbejde, som vi alle prioriterer højt
  • et job, hvor du har medindflydelse på planlægning af din hverdag
  • et job, hvor udviklingen ikke står stille
  • grundig oplæring i alle relevante opgaver.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsledelsen, chefjordemoder Jeanette Ziska på 2159 1826 for flere oplysninger om stillingen.

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Jeanette Ziska
    jeanzisk@rm.dk
    +4521591826
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Regionens jobnr.
    57200
  • Quick-nr.
    465288
  • Indrykningsdato
    09-07-2024
  • Ansøgningsfrist
    12-08-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Jeanette Ziska
    jeanzisk@rm.dk
    +4521591826
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Regionens jobnr.
    57200
  • Quick-nr.
    465288
  • Indrykningsdato
    09-07-2024
  • Ansøgningsfrist
    12-08-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Lægesekretær/SAK-koordinator som teamleder til gynækologisk onkologi ved Kvindesydomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.