Region Midtjylland

Akutafdeling Fysio- og Ergoterapi Viborg - HEM

Heibergs Alle, 4, 8800 Viborg

Ergoterapeut hos Akutafdelingen, Regionshospital Midt, Viborg

Et vikariat som ergoterapeut hos Akutafdelingens terapeuter, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse i perioden 01.01.25 – 30.06.25. 

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer/uge.

Om stillingen

Akutafdelingens terapeuter tæller 9 ergoterapeuter og 19 fysioterapeuter, 2 kliniske undervisere og 1 funktionsleder. Vi er organiseret under akutafdelingen, og dækker foruden det akutte speciale også de kirurgiske og medicinske sengeafdelinger, kvinde- og børneafdelingen samt intensiv.

Ergoterapeuterne er opdelt i 2 teams, vi søger en vikar til det team der dækker det geriatrien i Akutafdelingen + på det geriatriske sengeafsnit samt indlagte patienter på de bløddelskirurgiske afsnit.

Det andet team dækker de medicinske sengeafsnit, intensiv, akut og børn. De to teams hjælper hinanden på tværs.

Primære arbejdsopgaver

  • Geriatrisk anamnese, tæt samarbejde med de pårørende vedrørende afdækning af de hjemlige forhold, ortostatisk blodtryksmåling, målsamtaler, mobilisering og vurdering af funktionsevne i samarbejde med fysioterapeuten.
  • Dysfagivurderinger
  • ADL vurderinger
  • Vurdering af hjælpemiddelbehov
  • Udarbejdelse af genoptræningsplan
  • Tværfaglig planlægning med henblik på velkoordinerede patientforløb
  • Samarbejde med patientens hjemkommune
  • Dokumentation i Midt-EPJ.

Vi søger en ergoterapeut som

  • Har lyst til arbejdet med geriatriske patienter
  • Indgår i det kollegiale samarbejde med energi og drivkraft
  • Kan planlægge, prioritere og bevare overblikket i en travl hverdag
  • Udviser engagement, ansvarlighed og fleksibilitet i det daglige arbejde
  • Har erfaring med vurdering af dysfagi
  • Trives med korte, intensive og akutte patientforløb med stort flow
  • Er dygtig til at indgå i såvel mono- som tværfagligt samarbejde

Om akutafdelingens terapeuter

Terapeuterne er organiseret under akutafdelingen, og bor i fysio- og ergoterapien på plan 3, hvor vi deler lokaler med de ortopædkirurgiske terapeuter. Du møder ind i terapien til morgenkoordinering. Herfra går du ud og løser opgaver på sengeafsnit i huset, og vender i løbet af arbejdsdagen tilbage til terapien for faglig sparring, koordinering og kollegialt samspil. Du får en terapeutfaglig leder, som har kontor i fysio- og ergoterapien. Der er desuden 2 specialeansvarlige ergoterapeuter, som har til opgave at sørge for faglige tiltag, retningslinjer, projekter og prøvehandlinger.

Vi modtager ergoterapeutstuderende fra VIA i Århus, og alle ergoterapeuter er med til at sikre, at de studerende får en god og lærerig praktik hos os.

Vi er et godt hold, som har en oprigtig interesse i hinandens trivsel. Vi har et godt humør og en uformel tilgang til hinanden. Dette fællesskab vil vi gerne byde dig velkommen i, men forventer også at du bidrager til det.

Om løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Akutafdelingen, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt - Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive

Yderligere oplysninger 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende terapeut Gitte Johansen på tlf. 78 44 38 01 / 61 33 54 06.

Din ansøgning 
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest 8. december 2024.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted d. 11. eller 12. december 2024.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Gitte Johansen
    Gitte.Johansen@viborg.rm.dk
    +4578443801
  • Adresse
    Heibergs Alle, 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2025
  • Regionens jobnr.
    58535
  • Quick-nr.
    469765
  • Indrykningsdato
    20-11-2024
  • Ansøgningsfrist
    08-12-2024
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle, 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Gitte Johansen
    Gitte.Johansen@viborg.rm.dk
    +4578443801
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2025
  • Regionens jobnr.
    58535
  • Quick-nr.
    469765
  • Indrykningsdato
    20-11-2024
  • Ansøgningsfrist
    08-12-2024
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Ergoterapeut til vikariat Kognitivt Subspeciale, Sengeafsnit 1, Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Regionshospitalet Hammel Neurocenter  |  Voldbyvej 15, 8450 Hammel
Ergoterapeut

Opslået
25-11-2024

Ansøgningsfrist
20-12-2024

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Ergoterapeut til Sengeafsnit 5, Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Regionshospitalet Hammel Neurocenter  |  Voldbyvej 15, 8450 Hammel
Ergoterapeut

Opslået
06-11-2024

Ansøgningsfrist
16-12-2024

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Ergoterapeut, barselsvikar for klinisk underviser, Akutafdelingen, Regionshospital Midt, Viborg

Regionshospitalet Viborg  |  Heibergs Alle, 4, 8800 Viborg
Ergoterapeut

Opslået
20-11-2024

Ansøgningsfrist
08-12-2024