Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 2C, 4200 Slagelse

Børne- og Ungeambulatoriet Slagelse sygehus, søger sygeplejerske med vagt hver 6. weekend i vores sengeafsnit

Børne- og Ungeambulatoriet Slagelse Sygehus, søger sygeplejerske 32 timer pr. uge.

Vi søger en ny kollega, gerne med pædiatrisk- og/eller diabetes/endokrinologisk erfaring. Dine arbejdsområder vil både være indenfor den brede pædiatri og med primær tilknytning til vores børne-endokronologiske speciale, hvor du vil indgå i vores diabetes team.

Vi arbejder i teams og du vil altid have en erfaren kollega at sparre med.

Arbejdet består dels i at være tæt samarbejdspartner til børnelægerne i deres ambulatorier og dels i selvstændige sygeplejekonsultationer, hvor der laves opfølgning på iværksatte behandlinger eller indledende udredning forud for lægebesøg.

I diabetesteamet behandler vi børn og unge med diabetes type 1 og 2. Vi har et tæt samarbejde i teamet omkring den enkelte families behov og trivsel, ligesom vi samarbejder med vores sengeafsnit omkring den indlagte diabetespatient. Vi er derudover en del af Steno Diabetes Center Sjælland.

I det endokrinologiske team udreder og behandler vi børn og unge i alderen 0-18 år med diverse hormonlidelser. Sygeplejersken varetager selvstændigt udførslen af diverse stimulationstest, vækstproblematikker samt behandlingen af for tidlig pubertet.

I stillingen indgår dagvagt hver 6. weekend i vores sengeafsnit, du vælger selv om du ønsker at blive tilknyttet vores Børne- og Ungeafdeling eller vores Neonatal-afdeling.

Børne- og Ungeafsnittet modtager børn og unge i alderen 0-18 år, til akutte og planlagte indlæggelser, med både medicinske og kirurgiske tilstande.

Neonatal-afsnittet modtager for tidligt fødte børn efter graviditetsuge 28, indtil barnet er klar til at komme hjem. Afsnittet modtager også børn født til tiden, med komplikationer til fødsel og nyfødthedsperioden.

 

Hvem er vi?

Børne-og Ungeambulatoriet ser årligt ca. 12.000 børn og unge i alderen 0-18 år med mange forskellige sygdomme og problemstillinger.

Vi følger børn med kroniske sygdomme og derudover henvises børn med henblik på et kortvarigt forløb eller udredning. Børnene henvises fra primært fra praktiserende læge eller som opfølgning efter indlæggelse i sengeafsnittene.

Vi indgår i et tæt samarbejde med familien, og vægter sygepleje i børnehøjde meget højt.

 

I Børne- og Ungeafdelingen har vi stort fokus på udvikling af sygeplejen.  I 2025 har vi løbende arbejdet med den gode transition for vores kroniske unge patienter og vi deltager aktuelt i forskningsprojekt med Absalon omhandlende sårbare familier. I efteråret står vi for at skulle arbejde med projekt omhandlende Trivsel i familier hvor alkohol fylder for meget.  

Vi søger en sygeplejerske der:

  • Har erfaring og gerne kendskab til diabetes samt det pædiatriske speciale.
  • Har gode kommunikationsevner og lyst til familiesamarbejdet.
  • Er engageret og imødekommende og kan arbejde sammen med forældrene omkring behandlingen af deres barn.
  • Vil trives med weekendvagt hver 6. weekend samt indstillet på at hjælpe kollegaer ved behov for byt eller sygdom.  
  • Er imødekommende, mødestabil og en god kollega.

Vi tilbyder:

  • 4 dages arbejdsuge.
  • Grundig introduktion til ambulatoriet og specialerne.
  • Individuelt tilpasset introduktion til vores sengeafsnit forud for opstart på dine weekendvagter.
  • Imødekommende og erfarne kollegaer.
  • Et arbejdsmiljø med en anerkendende kultur, hvor åbenhed, engagement og arbejdsglæde er vores vartegn.

Vi håber, at du er blevet inspireret til at søge stillingen og vil sende en motiveret ansøgning til os.

Du er meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Bettina Lykke Larsen, hvis du har spørgsmål til stillingen. I ugerne 30-31-32 kan souschef Kathrine Galster kontaktes.

Ved ansættelsessamtalen skal gives samtykke til indhentning af Børneattest

Løn efter overenskomst med DSR

Ansættelsessamtaler vil finde sted d. 20. august 2025

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Bettina Larsen
    bllr@regionsjaelland.dk
    23258206
  • Adresse
    Fælledvej 2C, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    044493
  • Quick-nr.
    479431
  • Indrykningsdato
    22-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    17-08-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Fælledvej 2C, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Bettina Larsen
    bllr@regionsjaelland.dk
    23258206
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    044493
  • Quick-nr.
    479431
  • Indrykningsdato
    22-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    17-08-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Du brænder for uddannelse og praksislæring, du er sygeplejerske – og vi mangler dig! Vi søger en uddannelsesansvarlig sygeplejerske.

Psykiatrien  |  Smedegade 16, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
09-07-2025

Ansøgningsfrist
05-08-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund søger sygeplejersker til voksenområdet

Filadelfia  |  Kolonivej 2A, 4293 Dianalund
Sygeplejerske

Opslået
04-07-2025

Ansøgningsfrist
14-08-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til Ortopædkirurgisk Afdeling O, Slagelse Sygehus

Slagelse Sygehus  |  Fælledvej 13, 4200 Slagelse
Sygeplejerske

Opslået
10-07-2025

Ansøgningsfrist
21-08-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske søges til IVT-team Psykiatrisk Akut Modtagelse, Psykiatrien Slagelse

Psykiatrien  |  Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Sygeplejerske

Opslået
02-07-2025

Ansøgningsfrist
31-08-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske med souscheffunktion til Børne- og Ungeafdelingen, Sjællands Universitetshospital i Roskilde

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Sygehusvej 6, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
04-07-2025

Ansøgningsfrist
20-08-2025