Region Midtjylland

Blodsygdomme

Hospitalsparken 15, 7400 Herning

Sygeplejerske, Sengeafsnit for Blodsygdomme, Gødstrup

Har du lyst til at gå på opdagelse i et spændende speciale og gøre en forskel for hæmatologiske patienter? Sengeafsnit for Blodsygdomme søger en sygeplejerske, der brænder for kræftsygepleje. 

En kollega går snart på velfortjent efterløn. Derfor søger vi en sygeplejerske, som vil være vores nye kollega, og som vil medvirke til at sikre et godt forløb for vores patienter. Om du er nyuddannet eller har erfaring er underordnet, hvis blot du brænder for kræftsygepleje, er videbegærlig og har en positiv indstilling.

Hvem er vi?
Vi er en gruppe af såvel ældre som yngre kollegaer, der ynder, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Vi sætter en stor ære i at hjælpe og sparre med hinanden. Hos os bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor vi med godt humør, høj faglighed og en positiv indstilling skaber det bedste arbejdsmiljø for hinanden til gavn for vores patienter.

Sengeafsnit for Blodsygdomme varetager behandling af hæmatologiske patienter fra det vestlige optageområde i Region Midtjylland. Afsnittet har 17 sengepladser og behandler patienter med hæmatologiske sygdomme i alle faser af deres forløb, som ofte er langvarige og komplekse. Vi modtager også almen medicinske patienter fra Akutafdelingen.

Afsnittet arbejder tæt sammen med Klinik for Blodsygdomme, der årligt har ca. 12.000 ambulante besøg. For at styrke kompetencerne i det hæmatologiske speciale, har sygeplejersker fra sengeafsnittet mulighed for at arbejde i klinikken i en periode, og omvendt har klinikkens sygeplejersker weekendvagter i afsnittet. Denne udveksling sikrer høj faglighed og stærke kompetencer på tværs af afdelingen.

Derudover har vi en aktiv klinisk forskningsenhed, der arbejder med nationale og internationale studier for at afprøve nye behandlinger.

Ansættelse hos os
For at sikre en god opstart tilpasses din introduktion og oplæring efter dine kompetencer og erfaringer. Er du erfaren sygeplejerske, vil din oplæring tage udgangspunkt i din viden fra tidligere specialer. Er du nyuddannet, tilbydes du en introduktionsstilling med tæt sparring fra en introduktionsansvarlig sygeplejerske, coaching og mulighed for udeophold hos samarbejdspartnere. Dette giver de bedste forudsætninger for en tryg overgang fra studerende til uddannet sygeplejerske og en solid indføring i det hæmatologiske speciale.

Læs mere om introduktions- og oplæringsstillinger på Regionshospitalet Gødstrup her: 1.4.3.8 Modulopbygget introduktions- og oplæringsstillinger, RHG

Hvem er du?

  • Du er sygeplejerske – nyuddannet eller erfaren.
  • Du trives i et miljø, hvor to dage ikke er ens, og hvor du konstant kan udvikle dine færdigheder.
  • Du er mødestabil og har en høj arbejdsmoral.
  • Du er nysgerrig, positiv og imødekommende.
  • Du brænder for i fællesskab at værne om og dyrke det gode arbejdsmiljø.
  • Du vægter ansvarlighed og ordentlighed højt og ser en styrke i at arbejde i et tværfagligt team.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Et spændende speciale med meget forskellige patientforløb.
  • En grundig introduktion til det hæmatologiske speciale – tilpasset din erfaring.
  • Mulighed for sygeplejefaglig refleksion, specialerelateret undervisning og kursus i medicinsk kræftbehandling.
  • Høj faglighed i et tværfagligt team med kompetente og engagerede kollegaer, som brænder for sygeplejen til de hæmatologiske patienter.
  • Et godt arbejdsmiljø præget af ansvarlighed, faglig sparring, åbenhed, kollegial omsorg og humor.

Sygeplejersker/SOSA i afdelingen fortæller om afsnittet:
“Der er en høj faglig nysgerrighed og stolthed for hæmatologi som er et virkeligt spændende speciale.”

“Vi har plads til både god og “dårlig” humor, her er trygt, man har omsorg for hinanden, og så har man verdens bedste kollegaer. Vi støtter og sparrer med hinanden, når man kan blive udfordret i forskellige situationer. Vi mødes også til hyggelige og festlige arrangementer et par gange om året.”

“Der er respekt om hinandens person og fag og altid en god tone mellem os. Vi har et unikt tværfagligt samarbejde og god sparring på tværs af faggrupper”.

“Jeg kan godt lide, at vi ser patienter med meget forskellige behandlingsbehov og har mulighed for at komme til at kende nogle patienter over et langt forløb. Der er et godt introduktionsforløb og mulighed for at deltage i undervisning og kompetenceudvikling indenfor forskellige områder.”

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt fra den 1. februar 2026 eller efter nærmere aftale og er i skiftende vagter - primært dag/aften eller dag/nat - samt weekendvagt hver 3. weekend (8-timers vagter).

Vi tilbyder fleksibilitet med mulighed for at aftale afspadsering af udvalgte tillæg, da det er vigtigt for os, at der er god balance mellem familie-, fritids- og arbejdsliv.

Stillings- og funktionsbeskrivelse

Mere om os
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingerne eller har lyst til at besøge afsnittet, så kontakt meget gerne oversygeplejerske Malene Holdgaard på tlf. 78431589/28560984.

Du kan læse mere om Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup: Medicinsk Afdeling - Regionshospitalet Gødstrup

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. 
Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest søndag den 7. december 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 11. december 2025.

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Gødstrup
  • Kontaktperson
    Malene Holdgaard
    malehold@rm.dk
    28560984
  • Adresse
    Hospitalsparken 15, 7400 Herning
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2026
  • Regionens jobnr.
    62945
  • Quick-nr.
    484014
  • Indrykningsdato
    14-11-2025
  • Ansøgningsfrist
    07-12-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Gødstrup
  • Adresse
    Hospitalsparken 15, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Malene Holdgaard
    malehold@rm.dk
    28560984
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2026
  • Regionens jobnr.
    62945
  • Quick-nr.
    484014
  • Indrykningsdato
    14-11-2025
  • Ansøgningsfrist
    07-12-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Vi søger flere hjertevarme kollegaer ved Gårdhaven – En del af Specialområde Socialpsykiatri Voksne, Region Midtjylland

Socialområdet  |  Liseborgvej 63, 8800 Viborg
Sygeplejerske

Opslået
13-11-2025

Ansøgningsfrist
14-12-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Vi specialiserer os endnu mere – kom med på holdet i en afdeling med mening, udvikling og plads til livet! Sygeplejerske til Blodsygdomme, AUH

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
12-11-2025

Ansøgningsfrist
21-11-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske søges til fuldtidstilling på Regionshospitalet Hammel Neurocenter, sengeafsnit 11

Regionshospitalet Hammel Neurocenter  |  Voldbyvej 15, 8450 Hammel
Sygeplejerske

Opslået
05-11-2025

Ansøgningsfrist
20-11-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Genopslag - Socialsygeplejerske til Akutafdelingen, Hospitalsenhed Midt (Viborg)

Regionshospitalet Viborg  |  Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Sygeplejerske

Opslået
05-11-2025

Ansøgningsfrist
27-11-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Vil du være intensivsygeplejerske i et team med høje ambitioner på Intensiv afsnit på Regionshospitalet Viborg

Regionshospitalet Viborg  |  Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Sygeplejerske

Opslået
10-10-2025

Ansøgningsfrist
17-11-2025