Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund

Sygeplejerske med specialfunktion inden for demens - Nordsjællands Hospital. Frederikssund

Brænder du for demensområdet, samarbejde og udvikling? Vil du være med til at sætte den faglige standard og skabe trygge forløb for patienter og pårørende? Så har vi en spændende mulighed til dig.

Vi søger en engageret sygeplejerske med specialfunktion inden for demens til vores Afdeling for Ældre og Multisygdom. Her arbejder vi med høj faglighed, trivsel og et stærkt tværfagligt samarbejde, og vi har brug for dig, der vil være med til at løfte området yderligere.

Hvem er vi?
Vi er en afdeling med højt ambitionsniveau, hvor både patienten og den faglige udvikling er i centrum. Vi har fokus på helhedsorienterede forløb for ældre og multisyge patienter, og vi arbejder tæt sammen med kommunale samarbejdspartnere og pårørende for at skabe sammenhæng og tryghed. Hos os er vidensdeling, refleksion og læring en naturlig del af hverdagen.

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet demensvejleder/koordinator.
  • Har interesse for demensområdet og særligt familie centreret sygepleje.
  • Har kommunal erfaring eller forståelse for tværsektorielt samarbejde.
  • Brænder for at inddrage og samarbejde med pårørende.
  • Er god til at formidle og har lyst til at undervise kollegaer og bidrage til vidensdeling tværfagligt.
  • Vil være med til at sætte den faglige standard og udvikle området.
  • Trives i en kultur, hvor vi lykkes bedst sammen.

Hvad tilbyder vi dig?

  • Et meningsfuldt job med mulighed for at forme fremtidens sygepleje for patienter med multisygdom
  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede kollegaer og højt ambitionsniveau.
  • En arbejdsplads med fokus på faglighed, forskellighed og rummelighed.
  • Mange dygtige og engagerede kollegaer.
  • Bredt patientklientel: Både korte og længerevarende forløb med fokus på sammenhæng mellem sektorerne.
  • En grundig introduktion tilpasset dine erfaringer
  • Mulighed for indflydelse på vagtplan: Vi arbejder med ønskeplaner og vægter at dit privatliv og arbejdsliv hænger sammen.
  • Målrettet kompetenceudviklingsplan afhængig af ønsker og behov efter ca. 9 måneders ansættelse.

Vil du være med til at gøre en forskel for indlagte patienter med demens og deres pårørende? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Vil du vide mere? Så besøg vores hjemmeside og video, hvor du kan møde kommende kollegaer.

Hvad skal du gøre nu?
Er du blevet nysgerrig og vil høre mere? Så kontakt Oversygeplejerske Ausra Matthiessen på telefon: 48 29 27 60 eller mail: ausra.matthiesen.01@regionh.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist er 11. januar 2026

Tiltrædelse fra 1. februar 2026

Vi har løbende kandidater til samtale

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling eller timeantal efter ønske.

Der planlægges med skiftende vagter med weekend vagt hver 2. eller 3. uge.

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for sygeplejersker, ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets område, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og takstnævn.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Ausra Matthiesen
    ausra.matthiesen.01@regionh.dk
  • Adresse
    Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2026
  • Regionens jobnr.
    265680
  • Quick-nr.
    484599
  • Indrykningsdato
    01-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    11-01-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund
  • Kontaktperson
    Ausra Matthiesen
    ausra.matthiesen.01@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2026
  • Regionens jobnr.
    265680
  • Quick-nr.
    484599
  • Indrykningsdato
    01-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    11-01-2026
På baggrund af dette job