Region Midtjylland

RP Midt Afdelingsledelsen

Søndersøparken 1, 8800 Viborg

Nyt psykiatrisk sengeafsnit søger erfaren sygeplejerske med lyst til at skabe og udvikle et afsnit med høj faglighed

Har du erfaring som sygeplejerske og brænder du for at udvikle psykiatrisk sygepleje i tæt samspil med dine kolleger? Har du lyst til at blive vores nye kvalitetsnøgleperson? 

Så har du nu en unik mulighed for at blive sygeplejerske på et helt nyt psykiatrisk sengeafsnit, hvor vi sammen skal skabe rammerne for et højt fagligt niveau og et trygt miljø for patienter og medarbejdere.

Den 1. april 2026 byder vi de første patienter velkommen i det nye sengeafsnit 5, og vi søger dig, der vil være med til at bygge både kulturen og sygeplejen op fra bunden. Du bliver en vigtig del af afsnittets faglige fundament og får mulighed for at sætte retningen for, hvordan vi bedst omsætter viden og erfaring til praksis.

Der er tale om et alment psykiatrisk sengeafsnit med plads til 16 patienter. Sengeafsnittet vil få specialisering i ældrepsykiatri, hvorfor omsorg, tålmodighed og struktur spiller en særlig rolle.  

Vores kerneopgave er at yde den bedst mulige behandling til vores patienter – og som sygeplejerske får du en central rolle i at sikre, at sygeplejen løfter sig i takt med ambitionerne.

Vi har en positiv, lærende og anerkendende kultur, og vi vægter samarbejde, refleksion og videndeling højt. Hos os betyder det meget, at vi arbejder med hjertet og med hovedet – og at vi gør en indsats for at se mennesket bag sygdommen.


Dine opgaver

  • Medvirke til udvikling af arbejdsgange vedr. faglig dokumentation
  • Intro af nyansatte
  • Medvirke til at sikre kvalificeret samarbejde med interne, eksterne og tværfaglige  samarbejdspartnere
  • Medvirke til højt informationsniveau
  • Være kulturbærer og medansvarlig for socialiseringsprocesser
  • Medvirke til der foreligger behandlingsplaner
  • Sikre opdatering af klinisk logistik og planlagte aktiviteter
  • Være bindeled til kvalitets- og EPJ koordinator, samt klinisk sygeplejespecialist omkring implementeringsopgaver
  • Medvirke til udvikling af arbejdsgange vedr. faglig dokumentation
  • Medvirke til implementering af nye retningslinjer
  • Modtage/indhente kvalitetsdata og videreformidling af disse
  • UTH
  • Medansvarlig for høj patientsikkerhed samt sammenhængende og gode patientforløb


Vi kan tilbyde dig:

  • En grundig introduktion og et trygt onboardingforløb, hvor du får en mentor og tid til at komme godt i gang
  • Den første måned er uden patienter, således at der er tid til at lære din nye kollegaer at kende, grundlæggende kompetenceudvikling og opleve de nye rammer og sætte fælles retning
  • Muligheden for at blive en kvalitetsnøgleperson i udviklingen af et helt nyt sengeafsnit – og hvor du kan sætte dit præg på både kultur og arbejdsgange
  • Et tæt samarbejde med ledelse, kliniske vejledere og sygeplejersker om at udvikle og kvalitetssikre sygeplejen
  • Mulighed for at arbejde med udviklingsprojekter, implementering af ny viden og praksisnær læring
  • Et stærkt fagligt miljø, hvor læring, refleksion og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen
  • Engagerede og synlige ledere, som støtter op om faglig udvikling og trivsel
  • Et arbejdsmiljø, hvor du både kan fordybe dig i kvalitetssarbejde og være tæt på patienterne i praksis


Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Er en erfaren sygeplejerske – gerne fra psykiatrien
  • Er interesseret i ældrepsykiatri 
  • Har lyst til at være med til at bygge et nyt afsnit op – og at udvikle sygeplejen med udgangspunkt i praksis og patientbehov
  • Har viden om eller interesse for kvalitetsudvikling og implementering
  • Er god til at samarbejde og skabe engagement blandt kolleger
  • Er motiveret af at gøre en reel forskel for patienter, pårørende og fagligheden i afdelingen


Hør Line fortælle, hvordan det er at være sygeplejerske i psykiatrien i et sengeafsnit her

Læs også funktionsbeskrivelsen for sygeplejersker i sengeafsnit her:
 

Hvem er vi?

Regionspsykiatrien Midt er en del af Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi behandler voksne over 18 år for en række forskellige psykiatriske lidelser. Vores patienter kommer primært fra Viborg, Silkeborg og Skive Kommune.

Vi har fokus på patienterne og er optaget af at sikre behandling af høj kvalitet med mennesket i centrum.

En indlæggelse hos os foregår på et af vores sengeafsnit i Viborg og Silkeborg. Regionspsykiatrien Midt har 72 sengepladser.

Vi har tre psykotiske afsnit, et affektivt sengeafsnit, samt et alment sengeafsnit med subspeciale i ældrepsykiatri.

Du kan finde mere information om Regionspsykiatrien Midt på vores hjemmeside
 

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: 

  • Oversygeplejerske Jeanette Hougaard Borup på 2048 3935 
  • Chefsygeplejerske Dorthe Brodersen Hilker på 5380 4010


Det praktiske

Ansøgningsfrist den 18.12.25

Der afholdes ansættelsessamtaler 5-6.01.26

Tiltrædelse den 1.3.26 eller efter aftale

Ansættelse sker i skiftende vagter i tre vagtlag


Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og i forhold til gældende overenskomst. 

Ansættelsen er betinget af modtagelse af en tilfredsstillende børne- & straffeattest.


I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. 
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Midt
  • Kontaktperson
    Jeanette Hougaard Borup
    JEABOU@rm.dk
    20483935
  • Adresse
    Søndersøparken 1, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    63190
  • Quick-nr.
    484881
  • Indrykningsdato
    08-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    18-12-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Midt
  • Adresse
    Søndersøparken 1, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Jeanette Hougaard Borup
    JEABOU@rm.dk
    20483935
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    63190
  • Quick-nr.
    484881
  • Indrykningsdato
    08-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    18-12-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Risikomanager til Hospitalsenhed Midt

Regionshospitalet Viborg  |  Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Sygeplejerske & Administrativ sygeplejerske

Opslået
26-11-2025

Ansøgningsfrist
14-12-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Dagafsnit/ambulatorie søger sygeplejerske til faststilling i Klinik A ved Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
26-11-2025

Ansøgningsfrist
11-12-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske til Tarmkirurgisk afsnit søges til en fast stilling.

Regionshospitalet Viborg  |  Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Sygeplejerske

Opslået
28-11-2025

Ansøgningsfrist
15-12-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske til Forskningsenheden ved Afdeling For Depression og Angst, Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
03-12-2025

Ansøgningsfrist
29-12-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske med psykiatrierfaring søges til Enhed for Personlighedsforstyrrelser

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
02-12-2025

Ansøgningsfrist
04-01-2026