Kirurgisk fællesafdeling
Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
Projektsygeplejerske med klinisk deltagelse – Kirurgisk Fællesafdeling, Regionshospitalet Randers
Projektsygeplejerske med klinisk deltagelse – Kirurgisk Fællesafdeling, Regionshospitalet Randers
Er du sygeplejerske med interesse for klinisk forskning og kirurgisk sygepleje? Vil du være med til at udvikle fremtidens patientbehandling og samtidig sikre høj kvalitet i det daglige arbejde på sengeafsnittet? Så er denne stilling som deltids projektsygeplejerske og deltids klinisk sygeplejerske på kirurgisk sengeafsnit måske noget for dig! Stillingen er en fast stilling på 37 timer/uge pr. 15. august 2026 eller efter aftale.
Om kirurgisk Fællesafdeling
I Kirurgisk Fællesafdeling hylder vi forskellighederne og ser vores flerfaglighed som en stor styrke. Vi er en stor afdeling med mange faggrupper og mange forskellige områder ud over de nævnte klinikker. På trods af forskellighederne, er vi en FÆLLES afdeling og vi ser os selv som en del af en større enhed. Vi har høje ambitioner på egne og andres vegne, og er ikke bange for at italesætte og handle, når noget ikke fungerer eller vi får nye ideer. Vi arbejder aktivt og målrettet med hospitalets nye Vision og Strategi, samt den nye Sundhedsreform, og ser ind i en fremtid hvor vi sammen skaber nye, spændende løsninger for vores patienter og pårørende. Vi er optaget af de gode samarbejdsrelationer og ser fællesskabet omkring opgaveløsningen som essentiel.
Du kan læse mere om afdelingen på Kirurgisk Fællesafdeling - For fagfolk - Fagperson - Regionshospitalet Randers (regionshospitalet-randers.dk)
Under Kirurgisk Fællesafdeling har vi netop åbnet Universitetsklinik for Koloproktologi og Endoskopi, en forskningsenhed med fokus på forskning i de almindelige koloproktologiske tilstande og endoskopiske procedurer. Vores formål med klinikken er at undersøge effektive udrednings- og behandlingsprocedurer, øge patienternes livskvalitet, med et samtidigt fokus på at reducere forbruget af overflødige sundhedsydelser der ikke skaber værdi for patienterne og samfundet.
Om stillingen
Vi søger en engageret og struktureret sygeplejerske til en delt stilling i Kirurgisk Fællesafdeling:
- Deltid projektsygeplejerske med reference til afdelingens forskningsansvarlige overlæge
- Deltid klinisk sygeplejerske på Kirurgisk Sengeafsnit med reference til oversygeplejersken
Vagt på sengeafsnit; Inkluderer vagtarbejde ca hver 3. weekend og efter aftale med oversygeplejersken
Stillingen kombinerer forskningskoordinering og patientnær pleje – en unik mulighed for dig, der brænder for både udvikling og praksis. Som udgangspunkt vil din tid være delt med 50% på hhv. projektarbejde og klinisk arbejde på sengeafsnittet, men fordelingen af tiden kan variere efter behov og sker i tæt samarbejde med forskningsenheden og oversygeplejersken på A6.
Denne stillings har fokus på det koloproktologiske område og det vil derfor være her, du har dit primære projektområde. Med tiden kan dette område ændre sig, som behov og klinik ændrer sig.
Du vil desuden have flere sekundære projektområder, så du kan overtage projekter for dine kollegaer ved ferier og sygdom.
Dine opgaver
Som projektsygeplejerske vil du bl.a.:
- Koordinere og administrere kliniske forskningsprojekter
- Sikre dokumentation og overholdelse af GCP og protokoller
- Informere og inkludere patienter i studier samt indhente samtykke
- Registrere data i EPJ og studiespecifikke databaser
- Trække og bruge data fra BI-portalen
- Håndtere forsøgsmedicin og sikre korrekt opbevaring og dokumentation
- Samarbejde med læger, terapeuter, industripartnere og monitorer
- Bidrage til undervisning og intern vidensdeling
- Deltage i udvikling af arbejdsgange og støtte forskere og studerende
Se stillings- og funktionsbeskrivelse her: https://rm.emply.com/api-v2/shared-files/d3fc4a37-240b-437f-8aa1-56c4ef7b9621/shared-access-keys/3jyrtutd385l9ixea5p2ts0o1p22vlzcumrqexwq0ymt65cveyne75o5afiklj7t
Som klinisk sygeplejerske på kirurgisk sengeafsnit vil du
- Varetage sygeplejeopgaver med høj faglig kvalitet
- Sikre et trygt og professionelt patientforløb
- Deltage aktivt i afdelingens udviklingsarbejde
På kirurgisk sengeafsnit varetager vi udredning og behandling af patienter med coloncancer og andre mave- og tarmkirurgiske sygdomme.
Her møder vi patienterne og deres pårørende i nogle af livets mest sårbare øjeblikke – og vi følger dem gennem behandling, pleje og rehabilitering. Som sygeplejerske hos os får du mulighed for at arbejde med hele patientforløbet og gøre en mærkbar forskel.
Vi er stolte af vores kultur:
Her arbejder vi aktivt med rekruttering og tilknytning, fordi vi ved, at gode patientforløb skabes af medarbejdere, der trives, bliver set – og har lyst til at blive.
Vi tilbyder:
- Mulighed for at følge patientforløb på tværs af afsnit og funktioner
- Et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og spiller hinanden gode
- En arbejdsplads i udvikling, hvor både medarbejdere og ledere tager ansvar for at gøre det bedre
- Tæt tværfagligt samarbejde med engagerede læger, sygeplejersker og øvrige faggrupper
- Grundig introduktion og oplæring, så du får en tryg start
- Mulighed for at præge både din egen rolle, sengeafsnittets og klinikkens udvikling
Se stillings- og funktionsbeskrivelse her: https://rm.emply.com/api-v2/shared-files/bd2b6bfc-af8a-4df3-b423-bf32fdb8a267/shared-access-keys/jxgitow08p7e4iq81ak6ognod8925poi6fp8ep19ge8t0sibgxzf2x2265o4bkew
Vi søger dig, der...
- Er autoriseret sygeplejerske
- Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
- Arbejder struktureret, selvstændigt og ansvarsbevidst
- Har solide databasekendskab, IT-kompetencer og behersker engelsk
- Gerne har erfaring med klinisk forskning og kirurgisk speciale
- Har GCP-kursus eller lyst til at tage det
- Har interesse for datahåndtering, statistik og evt. medforfatterskab i forskning
Vi tilbyder
- Et stærkt fagligt og forskningsorienteret miljø med fokus på udvikling og evidensbaseret praksis
- Indflydelse på arbejdstilrettelæggelse og projektudvikling
- Kompetenceudvikling inden for klinisk forskning og projektledelse – inkl. kurser og konferencer
- Mulighed for medforfatterskab i videnskabelige publikationer
- En varieret hverdag med både patientkontakt og projektarbejde
- Faglig sparring og mentorstøtte
- Fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen
- Et inkluderende og kollegialt arbejdsmiljø med høj trivsel
- Adgang til moderne faciliteter og digitale værktøjer
Ønsker du at vide mere om Kirurgisk Fællesafdeling eller stillingen, kan du kontakte overlæge og professor Katrine Emmertsen på tlf: 78423786 eller oversygeplejerske Birgitte Aborg på tlf: 7842 1321
Ansøgningsfrist d. 17/6 kl. 12 2026
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag i uge 26.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Der skal gøres opmærksom på, at der vil blive indhentet tilfredsstillende børneattest samt autorisationsbevis som forudsætning for ansættelse.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Randers -
Kontaktperson
Katrine Emmertsen
mailto:katremme@rm.dk
78423786 - Adresse
Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ - Stillingstyper
Projektsygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
15-08-2026 - Regionens jobnr.
65356 - Quick-nr.
492222 - Indrykningsdato
27-05-2026 -
Ansøgningsfrist
17-06-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Randers - Adresse
Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ -
Kontaktperson
Katrine Emmertsen
mailto:katremme@rm.dk
78423786 - Stillingstyper
Projektsygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
15-08-2026 - Regionens jobnr.
65356 - Quick-nr.
492222 - Indrykningsdato
27-05-2026 -
Ansøgningsfrist
17-06-2026
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Projektsygeplejerske i Forskning ved Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard, 11, 8200 Aarhus
ProjektsygeplejerskeOpslået
26-05-2026Ansøgningsfrist
16-06-2026 -
Projektsygeplejerske – Lungesygdomme, Forskning, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C
ProjektsygeplejerskeOpslået
26-05-2026Ansøgningsfrist
24-06-2026