Region Midtjylland

BUA Klinik for Skolebørn 1 AUH

Palle Juul-Jensens Blvd. 175, 8200 Aarhus, Danmark, 8200 Aarhus

Vi søger to afdelingslæger til Psykiatrisk Klinik for skolebørn, Team 1, Børne- & Ungdomspsykiatrisk Afdeling, AUH

Vi søger to speciallæger med interesse for den brede børne- og ungdomspsykiatri, der vil være med til at udvikle et afsnit i hastig udvikling. Der er som udgangspunkt tale om 37 timers ansættelse med mulighed for individuelle aftaler. Tiltrædelse er 1. september 2026, eller snarest derefter. Alt efter erfaringsniveau kan der være tale om ansættelse som afdelingslæge eller overlæge. 

Om Psykiatrisk Klinik for Skolebørn, Team 1

Klinikken varetager udredning og behandling af børn og unge i alderen 8-13 år med væsentlige psykiatriske problemstillinger. Vi er fordelt på to ambulatorier – et i Skejby og et i Viborg – og arbejder tæt sammen med den anden klinik for skolebørn i regionen – team 2. 

Vores målgruppe er børn med opmærksomhedsforstyrrelser, autisme, angst, depression, psykose og funktionelle lidelser samt deres familier. En stor del af børnene har komorbiditet i form af adfærdsforstyrrelser, mental retardering, belastningsreaktioner, somatiske sygdomme eller psykosociale problemstillinger. Vi har højtspecialiseret funktion for børn med autisme og funktionelle lidelser. 

Udredningen er tværfaglig med inddragelse af læger, psykologer, sygeplejersker eller pædagoger samt socialrådgiver. Behandlingsopgaverne rummer blandt andet medikamentel behandling, psykoedukation og vejledning og psykoterapi. Vi er arbejder tæt sammen med forskningsafsnittet og er blandt andet engagerede i udvikling af internetbaseret behandling.  

Vi er ca. 65 medarbejdere bestående af uddannelses- og speciallæger, psykologer, uddannelsespsykologer og specialpsykologer, sygeplejersker, socialrådgiver og pædagoger. Vi har et rigtig godt samarbejde på tværs af faggrupperne, og det tværfaglige samarbejde vægtes højt.

Om stillingen

Du vil indgå i afsnittets team af speciallæger, der udveksler og sparrer med hinanden og afløser for hinanden i forbindelse med ferie og sygdom, ligesom du vil have et tæt samarbejde med afsnittets specialpsykologer. Der er et godt og forpligtende samarbejde imellem de to skolebørns-klinikker både ift. den fælles opgaveløsning og faglig udvikling og sparring. Vi har desuden stort fokus på sammenhæng imellem de to ambulatorier i hhv. Viborg og Skejby og gruppen af speciallæger og specialpsykologer er fælles om opgaveløsningen på tværs af matriklerne. 

Opgaverne består af klinisk arbejde, ledelse af tværfaglige konferencer, faglig sparring og supervision af såvel læger som andre faggrupper samt deltagelse i den fælles bagvagt i BUA. Vægtningen af de enkelte opgaver kan aftales individuelt, hvis du har særlige ønsker eller interesser. Du vil naturligt blive inddraget i klinikkens og områdets faglige udvikling og organisering, og vi forventer, at du bidrager aktivt ind i dette. Som speciallæge har du en vigtig opgave ift. at sikre den høje faglige standard, bidrage til faglig og organisatorisk udvikling samt fokus på, hvordan vi bedst muligt udnytter de tilgængelige ressourcer til gavn for den samlede målgruppe. 

Der er tæt ledelsesmæssig opbakning og mulighed for sparring, og der er generelt fokus på, at opgavemængde og arbejdstid skal hænge sammen. 

Vi vægter en kultur præget af høj faglighed, og et godt og trygt arbejdsmiljø.

Vi kan tilbyde:

  • En spændende og udfordrende stilling blandt dygtige og dedikerede kolleger
  • Grundig introduktion og oplæring samt mentorordning tilpasset dit behov
  • Ugentlig sparring for hele Skolebørnsområdets speciallæger og ugentlige speciallægemøder i Team 1
  • Mulighed for relevant efteruddannelse 
  • Mulighed for fleksibilitet og selvstændighed med hensyn til opgaveplanlægning
  • Mulighed for at indgå i forsknings- og udviklingsprojekter
  • Et godt arbejdsmiljø
  • Mulighed for at indgå i terapeutiske forløb med individuel eller gruppesupervision

Vi søger en speciallæge med

  • evne til at arbejde selvstændigt, som samtidig søger sparring ved behov
  • en stærk faglig profil og erfaring med eller interesse i skolebørnspsykiatrien
  • interesse i at indgå i et tæt samarbejde med afsnittets speciallæger og øvrige faggrupper
  • interesse og nysgerrighed på faglig udvikling og organisationsforståelse
  • godt overblik og evne til at prioritere.

Ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten indgået mellem Danske Regioner i Danmark og Foreningen af yngre læger/Foreningen af speciallæger

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. Du er under din ansættelse forpligtet til at orientere din nærmeste leder, hvis der sker ændringer i din autorisation.

Vagtforpligtigelse

Speciallæger i BUA indgår i bagvagtsfunktion i døgnvagter med tilkaldevagt uden for almindelig arbejdstid. Afdelingslæger har fremmøde i dagtid i weekenden kl. 8-14. Man har 1-2 døgnvagter pr. måned.

Vagtarbejdet indebærer opkald fra forvagt og eksterne samarbejdspartnere. Varetagelse af bagvagten forudsætter, at du er fortrolig med akut medicinering samt tvangsbehandling under psykiatriloven. Som ny speciallæge kan der ved behov planlægges med en overlæge i beredskabsvagt det første halve år.

Ansøgning

Du kan alene søge elektronisk via linket ”send ansøgning”. 

De 7 lægeroller

Sammen med din ansøgning og vedhæftede bilag skal du udfylde et skema til bedømmelse af dine lægefaglige kompetencer: "De syv lægeroller". Skemaet er en del af den elektroniske ansøgningsprocedure, og du skal derfor ikke vedhæfte det særskilt. Den faglige bedømmelse af din ansøgning vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de syv lægeroller. 

Hvis ovenstående har vakt din interesse, så håber vi, at du sender en motiveret ansøgning. Vi vil opfordre dig til at søge flere informationer om stillingen ved at kontakte ledende overlæge, Merete Juul Sørensen, på tlf.: 2449 1957 eller mail: merson@rm.dk eller ledende psykolog Rune Kjær Kappel: runkap@rm.dk, tlf.: 5117 4584.

Ansøgningsfrist: 21. juni 2026

Ansættelsessamtaler: 25. juni 2026

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)

BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen. 

BUA består af 4 stationære afsnit og 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. 

Afdelingen modtog i 2025 5.212 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca. 9.500 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2025 et nettobudget på 330 mio. kr. og pr. 1/12-2025 571 årsværk fordelt på 634 medarbejdere.

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Merete Juul Sørensen
    2449 1957
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Blvd. 175, 8200 Aarhus, Danmark, 8200 Aarhus
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    65544
  • Quick-nr.
    492840
  • Indrykningsdato
    09-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Blvd. 175, 8200 Aarhus, Danmark, 8200 Aarhus
  • Kontaktperson
    Merete Juul Sørensen
    2449 1957
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    65544
  • Quick-nr.
    492840
  • Indrykningsdato
    09-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2026
På baggrund af dette job