Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København

Overlæge i Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Overlæge søges til Klinisk fysiologisk og nuklearmedicinsk afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.  

En stilling som overlæge på Klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling,
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er ledig til besættelse den 01.06.2024 eller snarest derefter.

Afdelingen består - frem til Nyt Bispebjerg Hospital er færdigbygget - af to matrikler, hvorfor arbejdet kan foregå på begge matrikler med hovedvægt på BBH matriklen. Stillingen er en fuldtidsstilling, hvor der kan forventes forskudt tjenestetid mellem kl. 7.00 og 18.00.

Overlægen skal have tilladelse til selvstændigt virke som læge i Danmark, have Sundhedsstyrelsens anerkendelse som speciallæge i klinisk fysiologi og nuklearmedicin samt være formelt overlægekvalificeret efter Region Hovedstadens retningslinjer.

Overlægen skal have bred erfaring og interesse indenfor specialet. Afdelingen foretager fortsat undersøgelser og bedriver forskning med anvendelse af både klassiske fysiologiske men også avancerede nuklearmedicinske metoder, hvorfor dokumenteret klinisk interesse og erfaring, samt bred og robust forskningserfaring med den integrative fysiologi og patofysiologi er en fordel. Desuden forventes det, at speciallægen aktivt indgår i udvikling og uddannelse, herunder supervision og undervisning af uddannelsessøgende læger og andre faggrupper i afdelingen.
Der lægges derfor vægt på både klinisk erfaring samt forskningsaktivitet men også erfaring med undervisning og supervision af yngre læger i uddannelsesstillinger.

Ud over ovennævnte særlige kvalifikationer søger vi en kollega, der er samarbejds- og udviklingsorienteret, og som ønsker at indgå i et konstruktivt samarbejde med både kolleger og afdelingsledelsen.

De daglige arbejdsopgaver er:

  • Udføre klinisk rutinearbejde og udviklingsarbejde i forbindelse med alle typer af undersøgelser i afdelingen, som omfatter de fleste af specialets undersøgelser og procedurer bl.a. helkrops PET/CT, onkologisk diagnostik, hjerte PET perfusionsundersøgelser, hjerneundersøgelser, ultralydsundersøgelser samt rheumatologisk og endokrinologisk diagnostik.
  • Medvirke ved tværfaglige konferencer samt MDT konferencer.
  • Medvirke til undervisning og vejledning af yngre læger under uddannelse koordineret med den uddannelsesansvarlige overlæge i afdelingen.
  • Varetage udviklings- og forskningsprojekter inden for afdelingens kerneområder – som primært er det kardiovaskulære, renale, splankniske og neurologiske område.

Hvem er vi?

En dynamisk klinisk fysiologisk og nuklearmedicinsk afdeling i konstant udvikling.
Vi har et godt og spændende fagligt samarbejde med læger fra mange andre kliniske og parakliniske specialer på hospitalet, herunder lærerige fælleskonferencer med andre kliniske specialer. Vi servicerer alle afdelinger på hospitalet, så der er mulighed for bred kontakt til alle kliniske specialer samt almen praksis.

Afdelingen råder over det meste inden for klinisk fysiologi og nuklearmedicin, herunder PET/CT, SPECT/CT, almindelige gammakameraer, DXA-scannere, døgn-BT og UL-udstyr og diverse apparatur til fysiologiske undersøgelser.
Afdelingen har egen dedikeret 15O2-cyklotron, som anvendes til perfusionsundersøgelser. 

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er fusioneret, og afdelingen ledes af én fælles afdelingsledelse. Samlet er vi omkring 50 ansatte og udfører > 50.000 undersøgelser årligt. 

Yderligere information hos Cheflæge Peter Hovind:
enten per email:peter.hovind@regionh.dk eller tlf.: 51 53 09 04.

Ansøgere bedes forholde sig til de syv lægeroller i ansøgning og/eller CV.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 23.04.2024

Ansættelse som overlæge sker i overensstemmelse med vilkår og løn i henhold til gældende overenskomst.

Du kan læse mere om vores afdeling på vores hjemmesider samt instagram:

https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/klinisk-fysiologisk-og-nuklearmedicinsk-afdeling/Sider/default.aspx

https://www.frederiksberghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/klinisk-fysiologisk-nuklearmedicinsk-afdeling/Sider/default.aspx

Instagram: kfnm.bispebjerghospital

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Peter Hovind
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    klinisk fysiologi og nuklearmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255157
  • Quick-nr.
    460810
  • Indrykningsdato
    12-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    23-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Kontaktperson
    Peter Hovind
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    klinisk fysiologi og nuklearmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255157
  • Quick-nr.
    460810
  • Indrykningsdato
    12-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    23-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.