Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København

Lægesekretær (barselsvikariat) med mulighed for hjemmearbejde søges til Endoskopiafsnittet, Abdominalcenter K, Bispebjerg Hospital.

Er du fuld af overskud, har let til smil og er du en haj til koordinering?

Så søg den ledige stilling som lægesekretær i Endoskopiafsnit K på Bispebjerg Hospital.

Et barselsvikariat på 37 timer/ugen med mulighed for hjemmearbejdsdag ca. 1 dag om ugen (hvis du ønsker det), som vi ønsker besat snarest muligt.

Hvem er vi?

Vi er et endoskopiafsnit med 8 undersøgelsesstuer og vores eget opvågningsafsnit. Vi modtager både indlagte, akutte og elektive patienter til kontrol og behandling. Vi er en del af Abdominalcenter K, som er både medicinsk og kirurgisk mavetarmafdeling.

I Abdominalcenter K er vi 22 sekretærer, som arbejder tæt sammen i teams, men også på tværs af grupperne. Du vil komme til at arbejde i et team med 2 andre sekretærer.

Vi har fastlagte møder, hvor vi inspirerer og sparrer med hinanden i forhold til vores arbejdsgange, og engang imellem har vi også en underviser tilknyttet.

Vi sætter en ære i at have en åben, men respektfuld omgangstone til hinanden og vores tætte samarbejdspartnere (sygeplejersker, læger og selvfølgelig patienterne). Vi synes også, det er rigtig vigtigt, at vi trives på vores arbejdsplads, så vi tager til og fra arbejde med en god fornemmelse i maven. Vi hjælper hinanden – både med arbejdsopgaver og med at have en god og humoristisk stemning.

Hvad skal du lave?

Som lægesekretær i Endoskopiafsnittet skal du blandt andet:

  • Håndtere og kvalitetssikre arbejdslister i Sundhedsplatformen
  • Passe telefonen (vi har Call Center)
  • Booke endoskopiske patienter – både ambulante og indlagte
  • Tage del i ansvaret for kodning, registrering og indberetning
  • Afløse kollega i eget team ved ferie, sygdom og lignende og i øvrigt hjælpe på tværs i afdelingen ved behov

Hvem søger vi?

Vi søger først og fremmest en uddannet lægesekretær – gerne med et par års erfaring. Vi kunne godt tænke os en kollega, som kan nikke genkendende til nedenstående:

  • Du har et grundigt kendskab til de mest gængse IT-systemer
  • Erfaring med Sundhedsplatformen
  • Erfaring med DRG-registrering
  • Du leverer altid god service til både kolleger og samarbejdspartnere
  • Du kan lide at have travlt
  • Du er klar på at håndtere mange forskellige typer af opgaver
  • Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for dagens opgaver

Vil du vide mere?

Du kan få mere at vide om stillingen, hvis du ringer til Tanja Glud, ledende lægesekretær, på telefon: 3863 5262. Du er også velkommen til at lave en aftale om at komme og besøge os.

Abdominalcenter K har også en profil på Instagram, som hedder ”K på Bjerget” – her kan du også få et lille indblik i din – måske – kommende arbejdsplads.

Løn-og ansættelsesforhold

Efter gældende overenskomst og i forhold til Ny Løn.   

Ansøgningsfrist

Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.

Ansøgningsfrist: 10.04.24 kl. 12.00

Samtaler vil finde sted løbende.  

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Tanja Glud Christensen
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255313
  • Quick-nr.
    461186
  • Indrykningsdato
    20-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    10-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Kontaktperson
    Tanja Glud Christensen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255313
  • Quick-nr.
    461186
  • Indrykningsdato
    20-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    10-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.