Bioanalytiker søges til FISH-laboratoriet med mulighed for rotation til PCR-laboratoriet, Afdeling for Patologi Herlev Hospital
Har du interesse for patologi og kunne du samtidig tænke dig nye, gode kollegaer? Så er det os, du skal sende din ansøgning til for vi søger 1 engageret bioanalytiker – gerne med erfaring inden for patologispecialet, dette er dog ikke et krav.
Opgaverne vil være i FISH-laboratoriet som beskrevet nedenfor. Vi ser gerne, at du kan tiltræde 1. juni 2024 eller snarest derefter.
FISH-laboratoriet arbejder hovedsageligt med blodudstrygninger og paraffinsnit fra forskellige organområder. FISH-gruppens primære arbejdsopgaver er: Forbehandling af histologisk såvel som cytologisk prøvemateriale, aflæsning af FISH vha. fluorescens mikroskopi og selvstændig svarafgivelse af udvalgte FISH-analyser.
Som bioanalytiker i FISH kommer du til at indgå i et team af flere bioanalytikere som har arbejdsfunktioner inden for histologi, cytologi og PCR. I teamet samarbejder vi om opgaverne og trives med en god og gensidig dialog i dagligdagen. Vi vægter den tætte dialog med hhv. molekylærbiologer og læger højt, hvorfor vi gerne ser at du trives i et tværprofessionelt samarbejde.
Afdeling for Patologi på Herlev og Gentofte Hospital er karakteriseret af høj aktivitet og god dynamik i hverdagen. Grundet en bred vifte af organområder i afdelingen arbejder vi med mange forskellige prøvetyper og arbejdsfunktioner i laboratoriet. Dette betyder, at man som bioanalytiker kan forvente variation i hverdagen og samtidig har rig lejlighed til at opnå et højt kompetenceniveau inden for specialet. Vi har stort fokus på både kvalitet og den teknologiske udvikling, og vores laboratorier har en høj grad af automatisering. Afdelingen er derudover i fuld gang med digitalisering, hvilket giver anledning til nytænkning i forhold til flere etablerede arbejdsgange i laboratoriet og i det kommende års tid arbejder vi frem mod fuld digitalisering af den lægelige mikroskopiarbejdsplads. Afdelingen prioriterer medarbejdernes individuelle udvikling og er naturligvis også aktive på forskningssiden.
Som bioanalytiker, i afdelingen, har man mulighed for at oparbejde en bred faglig profil. Via en bred vifte af opgaver i laboratoriet, sikres både variation i de daglige arbejdsopgaver og individuelle udviklingsmuligheder for den enkelte bioanalytiker. Afdelingen prioriterer medarbejdernes indflydelse på arbejdet, under samtidig hensyntagen til opgavens løsning.
Der er samlet set cirka 160 ansatte i Afdeling for Patologi, heraf cirka 90 bioanalytikere. Afdelingen modtager vævs- og celleprøver fra Herlev og Gentofte Hospital, Nordsjællands Hospitaler samt fra speciallægepraksis i Regionen.
Vi søger en autoriseret bioanalytiker som
- Har interesse for patologispecialet, gerne med erfaring inden for dette. Alternativt med en god portion nysgerrighed og evne til at sætte sig ind i et nyt speciale
- har interesse for arbejdet i et mindre nichelaboratorie der varetager afdelingens FISH analyser, og ser gerne at du har erfaring inden for en eller flere arbejdsområder og metoder.
- Er fleksibel og ansvarsbevidst med fokus på høj faglig kvalitet
- Er målrettet, systematisk og selvstændig i din opgaveløsning
- Har lyst til positivt at præge sin arbejdsplads
- en medarbejder med lyst til at være en del af et aktivt og dygtigt team
Vi tilbyder
- Et job med fokus på optimal behandling af den enkelte patient og gøre en forskel for patienterne uden at have direkte kontakt med dem.
- Et job med udviklingsmuligheder inden for de forskellige laboratoriefaglige områder i afdelingen
- Et professionelt og velfungerende miljø med dygtige, engagerede og gode kollegaer
- Et velplanlagt introduktionsforløb samt grundig oplæring i relevante arbejdsfunktioner
- En arbejdsplads med stort fokus på et godt arbejdsmiljø, med åben og ligeværdig kommunikation
Ansættelsesvilkår
Stillingen er fuldtidsstilling og med tiltrædelse den 1. juni eller snarest derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Bioanalytikere og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Information
Du er velkommen til at kontakte overbioanalytiker Christina Grønhøj med spørgsmål vedrørende stillingen, tlf. 38 68 11 10, christina.groenhoej@regionh.dk,
Ansøgningsfrist
Send ansøgning med CV via nedenstående link senest: 6. maj 2024
Samtaler vil blive afholdt i uge 20 og 21.
Søg jobbet
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital - Adresse
Borgmester Ib Juuls Vej 73, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Christina Grønhøj
Christina.Groenhoej@regionh.dk - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2024 - Regionens jobnr.
255826 - Quick-nr.
462200 - Indrykningsdato
18-04-2024 -
Ansøgningsfrist
06-05-2024
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Vil du arbejde på et af Nordeuropas største laboratorier? Så søg muligheden nu
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
BioanalytikerOpslået
23-04-2024Ansøgningsfrist
13-05-2024 -
Bioanalytikere til Klinisk Biokemisk Afdeling
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
BioanalytikerOpslået
25-04-2024Ansøgningsfrist
26-05-2024 -
Bioanalytiker der brænder for patientkontakt
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls Vej 73, opgang 7, etage 4, 2730 Herlev
BioanalytikerOpslået
08-04-2024Ansøgningsfrist
05-05-2024 -
Bioanalytikere til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
BioanalytikerOpslået
08-04-2024Ansøgningsfrist
30-06-2024 -
2 bioanalytikere til Immun- og histologilaboratoriet, Afdeling for Patologi, Herlev Hospital
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls Vej 75, 2730 Herlev
BioanalytikerOpslået
17-04-2024Ansøgningsfrist
03-05-2024