Hvad er der med de ben? Karkirurgien søger omsorgsfuld sygeplejerske til dagkirurgisk- og indlagte patienter
Du møder patienter i alle aldre med sygdomme i pulsårer uden for hjernen og hjertet. Det drejer sig om forsnævringer, tillukninger og udposninger i karrene grundet åreforkalkning. Hverdagen er præget af dagskirurgiske forløb, akutte, korte optimerede samt længerevarende forløb. Normeringen er god, og du får mulighed for at have flere forskellige funktioner såsom at være i dagkirurgisk regi, udføre modtagelsessamtaler eller yde sygepleje hos indlagte patienter.
Vi tilbyder:
- At de første 5 uger vil du følge en fast sygeplejerske i vagterne og er udenfor normering.
- En intro, der strækker sig over 1 år, hvor der er planlagt fastlagte temadage om optimeret patientforløb, dokumentation af sygeplejen, karkirurgiske sygdomme og sår. For nyuddannede sygeplejerske tilbydes 7 dages kursus ”Godt på vej i sygeplejen”. Kurset omhandler sygepleje til den komplekse patient.
- En gruppe kollegaer med højt humør, som er bredt sammensat af køn og erfaringer.
- Højt specialiseret sygepleje med fokus på den enkelte patients behov.
- En afdeling med tildelt patientpleje, hvor vi samtidig bruger vores ”buddy” ordning for at skabe rum for sparring mellem kollegaer.
- Fokus på løbende kompetenceudvikling i form af refleksion, ugentlige sygeplejekonferencer, bed-side vejledning, kurser og deltagelse i afdelingens faglige grupper indenfor sår, ernæring, aktivitet, rehabilitering og smerter.
- Vi er optaget af fælles beslutningstagen og inddragelse af patienter og pårørende. Derudover arbejder vi strategisk med innovation med hensyn til forbedring af eksisterende praksis til gavn for patienter og medarbejdere. Du vil selvfølgelig få en mulighed for at deltage i dette arbejde
Sygeplejerskernes fortælling:
Sille nyuddannet sygeplejerske og 9 måneder i karkirurgi: ”Det er en afdeling, hvor du kan stille alle de ”dumme” spørgsmål. Læringsmiljøet er rigtig godt. Alle kollegaer vil gerne hjælpe éen, og du står ikke alene. Hver dag lærer jeg nye ting, og det er der rigtig god mulighed for”
Emma 3 år i karkirurgi: ”Her får jeg hænderne i mange sygeplejeområder. Vores patienter er meget forskellige, selvom det er karkirurgi. Og så synes jeg, vi har et stærkt kollegialt fællesskab.”
Camilla 7 år i karkirurgi: ”Vi har masser af søde sygeplejersker, som er meget imødekommende og sociale. Det er en fed arbejdsplads at være en del af”
Stine 11 år i karkirurgi: ”Super god ledelse, der er et cool arbejdsmiljø her, og der bliver taget hånd om arbejdsmiljøet. Jeg synes, ledelsen er synlig, til stede og tager én alvorligt”
Patienter du kan møde:
På stue 7 er en ældre herre indlagt efter operation for et abdominalt aorta aneurisme. Det er første postoperative døgn, og han er udskrivningsparat. Patienten er lettet, idet risikoen for ruptur af udposningen er reduceret. Sygeplejersken fokuserer på den gode udskrivelsessamtale.
På stue 11 ligger en yngre mand, der har været indlagt på intensiv afdeling i to uger. Han har fået foretaget ballonudvidelse af sine kar til tarmen og haft tarmiskæmi. Familien er hos ham og har behov for medinddragelse. Sygeplejersken fokuserer på omsorgen for patienten og familien samt udarbejdelse af pleje- og behandlingsplan inden tilbageflytning til stamsygehuset i Jylland.
På stue 25 og 27 er to dagspatienter indlagt. Den ene skal til stent-anlæggelse i venstre ben og den anden skal have ballonudvidet sin dialysefistel. Sygeplejersken fokuserer på at skabe en god relation til den korttidsindlagte patient.
På stue 30 ligger en skrøbelig hjerte-kar syg kvinde med sår på højre fod. Hun blev akut indlagt med iskæmi af højre ben og fik foretaget en bypass-operation. Der er opstået sårkomplikationer i lysken, og hun får undertryksbehandling. Sygeplejersken fokuserer på principper fra det optimeret patientforløb samt sårbehandling.
Hvis du er nysgerrig på at se billeder fra vores hverdag, er du velkommen til at besøge vores instagram profil: karkirurgisk_riget.
Hvis ovenstående lyder interessant, så er det dig, der skal være vores nye kollega.
Vi søger en omsorgsfuld sygeplejerske i en fast stilling. Weekendvagt er ud fra dine præferencer enten hver 3. eller 2. weekend i 8 timers vagter. Du kan få toholdsskift i form af dag- og nattevagter. Ansættelsen er efter aftale.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, eller har du lyst til at besøge afsnittet, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Lone Schmidt på 3545 1463.
Ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Ansøgningsfrist tirsdag 7. maj 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende, og ansættelsesdatoen fastlægges derfor i samarbejde med afdelingen og den nye medarbejder.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Lone Schmidt - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
255870 - Quick-nr.
462298 - Indrykningsdato
22-04-2024 -
Ansøgningsfrist
07-05-2024 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Se her - Nyuddannet eller erfaren sygeplejerske – vi søger DIG som vores kommende kollega
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
02-05-2024Ansøgningsfrist
13-06-2024 -
Bispebjerg Hospital: Sygeplejerske søges til Perioperativt Afsnit
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
SygeplejerskeOpslået
06-05-2024Ansøgningsfrist
24-05-2024 -
Sygeplejerske - Vil du være en del af et udviklingsorienteret og fagligt inspirerende arbejdsmiljø i det største center for spiseforstyrrelser i Danmark?
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 38, 2750 Ballerup
SygeplejerskeOpslået
29-04-2024Ansøgningsfrist
15-05-2024 -
Erfaren og engageret sygeplejerske til Ambulatoriet for større børn B193, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
SygeplejerskeOpslået
17-04-2024Ansøgningsfrist
20-05-2024 -
Er du sygeplejerske med lyst til at kombinere forskning, formidling og klinisk arbejde i specialiseret psykiatrisk ambulatorium
Psykiatrisk Center Glostrup | Nordstjernevej 20, 2600 Glostrup
SygeplejerskeOpslået
30-04-2024Ansøgningsfrist
17-05-2024