Introduktionsstillinger Onkologisk Afdeling R, Odense Universitetshospital
Introduktionsstillinger Onkologisk Afdeling R, Odense Universitetshospital
Ved Onkologisk Afdeling R bliver to stillinger som introduktionslæge ledig per 1. september 2024 eller snarest derefter.
Stillingerne er klassificerede til introduktionsuddannelse i klinisk onkologi.
Klassifikationsnummer 4202.26-22.i.01 og 4202.26-22.i.02.
Onkologisk Afdeling R varetager alle regionsfunktioner og de fleste højtspecialiserede funktioner inden for såvel medicinsk kræftbehandling som strålebehandling.
Afdelingen er delt i 6 teams efter sygdomsgrupper (hoved-halskræft, brystkræft, lungekræft, kræft i mave-tarmkanalen, gynækologisk kræft samt kræft i i urinveje og CNS). Der arbejdes såvel teamspecifikt som tværfagligt med gode muligheder for at erhverve både faglige og kommunikative kompetencer.
Du vil primært arbejde i 2 af de 6 teams og fungere selvstændigt under supervision i ambulatoriet og på stuegang. Derudover vil der være 4 ugers introduktion til stråleterapi.
Afdelingen prioriterer et godt uddannelsesmiljø og tilbyder såvel introduktionsprogram som kurser og supervision samt kommunikationsundervisning, ligesom det forventes, at du indgår aktivt i undervisning af kolleger.
Afdelingen har en høj forskningsaktivitet med gode muligheder for deltagelse i forskning og udvikling.
Ansættelsesvarigheden er 12 måneder, og arbejdet er tilrettelagt som 10-skiftet tilstedeværelsesvagt med henholdsvis dagarbejde og aften/natarbejde. Der er vagtfællesskab med Hæmatologisk Afdeling X.
Det forventes, at du har afsluttet KBU.
Uddannelsesprogram kan ses her Uddannelseprogram (videreuddannelsen-syd.dk)
Funktionsbeskrivelse kan ses på InfoNet.
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen finder sted i henhold til overenskomst mellem Foreningen af Yngre Læger og Danske Regioner.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til overlæge Merete Krogh på e-mail merete.krogh@rsyd.dk
Ansøgning med stillingsnummer anført sendes elektronisk vedhæftet CV og kopi af autorisationsbevis via HR-manager.
Ansøgningsfrist den 16. maj 2024.
Samtalerne forventes afholdt den 28. maj 2024 fra kl. 14.00.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
Kløvervænget 19, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Merete Krogh - Stillingstype
Introduktionsstilling - Speciale
Klinisk onkologi - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2024 - Regionens jobnr.
228876 - Quick-nr.
462547 - Indrykningsdato
29-04-2024 -
Ansøgningsfrist
16-05-2024 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×