Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bistrup Alle 44, 4000 Roskilde

Psykolog søges til førende psykiatrisk afdeling inden for dobbeltdiagnosebehandling


På afdeling M, Psykiatrisk Center Sct. Hans, søger vi en psykolog til fast fuldtidsstilling – specifikt til afsnit M20, som har specialisering i dobbeltdiagnoser.
 

Specialisering i dobbeltdiagnoser

Afdeling M er førende i Danmark indenfor pleje og behandling af patienter med dobbeltdiagnoser. Vi hjælper dermed patienter, der både har en psykisk lidelse og et misbrug.

Den helt store udfordring for patienter med dobbeltdiagnoseproblematikker er at finde et behandlingssted, der favner begge sygdomme og behandlingsbehov. Vi har fokus på det hele menneske og integrerer behandlingen.

Vi arbejder ud fra en fælles behandlingsfilosofi, hvor kognitiv adfærdsterapi og dialektisk adfærdsterapi er fuldt integreret i tilgangen til patienterne og kulturen i afdelingen.

 

Din hverdag og dine arbejdsopgaver

Du kommer til at indgå i et tværfagligt team bestående af læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejere, ergoterapeut, fysioterapeut, socialrådgiver samt elever og studerende.

Som psykolog får du følgende opgaver:

  • Psykologisk gennemgang af alle nyindlagte patienter
  • Enkelte individuelle samtaleforløb
  • Psykoedukation af patienter
  • Deltagelse i behandlingsplansmøder
  • Gruppeforløb – både som terapeut og supervisor af co-terapeut
  • Udførelse af psykologiske tests
  • Vejledning af psykologstuderende
  • Supervision og undervisning af personale
  • Undervisning på kurser og interne undervisningsforløb
  • Debriefingopgaver på tværs af hele centret
     

Derudover forventes det, at du deltager aktivt i afsnittets forskellige udviklings- og forandringsprocesser.

Du bliver fagligt en del af den kliniske psykologgruppe, der ledes af chefpsykolog Tine Wøbbe, og der vil være faste møder samt mulighed for monofaglig sparring og supervision. I det daglige refererer du til afsnittets overlæge, der har ansvar for patientforløbene.

Afdeling M prioriterer kognitiv videreuddannelse højt, og der vil være mulighed for deltagelse i faglige aktiviteter og relevante uddannelsestilbud

 

Lidt om os

Afdeling M er beliggende i Fjordhus, der er omsluttet af de naturskønne omgivelser ved Roskilde Fjord og Boserup Skov.

Afdelingen består af 3 integrerede døgnafsnit og et regionsdækkende OP-team. Afsnit M20 har plads til 26 dobbeltdiagnosepatienter, som er opdelt i team øst og vest.

Patienterne i sengeafsnittene indlægges i forløb, der som udgangspunkt varer i ca. 3 måneder, hvor der arbejdes ud fra systematiske patientforløbsbeskrivelser. Hele behandlingen forgår i rammerne af den kognitive miljøterapi, som har en stor del af ansvaret for, at der næsten ikke forekommer tvang. Inddragelse af såvel patienter som pårørende i behandlingen og plejen er en selvfølgelighed.

Personalet tilbydes kontinuerlig faglig opkvalificering, hvilket giver et højt fagligt niveau og en stor organisatorisk forståelse i de tværfaglige behandlingsteams.
 

Ønskede kvalifikationer

Du er autoriseret cand.psych og har kognitiv uddannelse og interesse for dobbeltdiagnosespecialet.

Derudover har du:

  • Gode samarbejdsevner og vægter tværfagligt samarbejde højt
  • Evne til at arbejde selvstændigt i det daglige kliniske arbejde
     

Det vil desuden være en fordel, hvis du har psykiatrisk erfaring og/eller erfaring med misbrugsbehandling.
 

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen med start snarest muligt.

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

 

Ansøgningsproces

Søg via linket her på siden. Du bedes uploade CV og relevante uddannelsespapirer sammen med din ansøgning.

Ansøgningsfrist d. 16. maj 2024.

Vi forventer at afholde samtaler onsdag 22. maj 2024.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Kontaktperson
    Tine Wøbbe
    tine.woebbe@regionh.dk
  • Adresse
    Bistrup Alle 44, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    256047
  • Quick-nr.
    462665
  • Indrykningsdato
    01-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    16-05-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Adresse
    Bistrup Alle 44, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Tine Wøbbe
    tine.woebbe@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    256047
  • Quick-nr.
    462665
  • Indrykningsdato
    01-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    16-05-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Psykolog søges til førende psykiatrisk afdeling inden for dobbeltdiagnosebehandling"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.