Region Midtjylland

Patologisk afdeling

Skovlyvej 1, 8930 Randers

3014 Ledende overlæge, Patologisk Institut, RH Randers


Ledende overlæge, Patologisk Institut, Regionshospitalet Randers 
 
En stilling som ledende overlæge ønskes besat ved Patologisk Institut, Regionshospitalet Randers per 1. januar 2016 eller snarest derefter.
 
Opgaven
Den ledende overlæge skal være en retningsgivende og motiverende leder, der kan understøtte afdelingens udvikling, faglige profil og sikre kvalitet i afdelingens diagnostiske arbejde. Den ledende overlæge skal kunne holde fokus, arbejde struktureret og skabe trivsel og engagement i afdelingen, så der opnås en attraktiv arbejdsplads med gode vilkår for løbende udvikling af fagligheden.
Den ledende overlæge har sammen med den ledende bioanalytiker ansvaret for den samlede ledelse, udvikling og drift af afdelingen. Endvidere er administration sammen med et økonomisk fokus også højt prioriteret.

Dine Kvalifikationer
Du skal være overlægekvalificeret speciallæge i patologisk anatomi og cytologi med bred klinisk erfaring og have et stort engagement for udvikling og drift af patologien.
Samtidig skal du være en visionær og strategisk orienteret leder, der formår at udfordre, sætte retning og give energi samt have gennemslagskraft og formå i kraft af personlig og faglig integritet at skabe bred opbakning til forslag og idéer, herunder agere som rollemodel og navigere med den faglige udvikling som en vigtig og kompetent aktør.
Ledelsesstilen skal være synlig, troværdig og involverende. Du skal besidde gode kommunikative kompetencer og være i stand til at synliggøre og formidle såvel resultater som nye idéer og forslag på en troværdig måde.
Ledelseserfaring inden for patologien vil være en god ballast, men er ikke en forudsætning. Den ledende overlæge skal have lyst til og interesse for ledelse i en sammenhæng, hvor der er store muligheder for at påvirke udviklingen.

Vi tilbyder
En god og velfungerende arbejdsplads med knap 50 ansatte og i rivende udvikling og med godt arbejdsmiljø og plads til humor. Vi forventer, du gerne vil videreuddanne dig inden for ledelse og patologien, hvorfor vi løbende vil tilbyde dig efteruddannelse på nationale og internationale kurser og kongresser.
 
Afdelingen er karakteriseret ved et godt samarbejde med ledelsesgruppen, en velfungerende arbejdsmiljøgruppe og en personalegruppe, der gerne vil faglig inspireres, og som går langt, når rammerne udstikkes.

Patologisk Instituts ansvars- og arbejdsopgaver
Regionshospitalet Randers har centerfunktion for udredning og behandling af brystkræft, foruden at hospitalet har regional centerfunktion for screening mod livmoderhalskræft samt har opgaver relateret til alle regionens gynækologiske og obstetriske afdelinger.
Derforuden deltager Patologisk Institut i screeningsprogrammet mod tarmkræft, og modtager endvidere mange vævsprøver fra praktiserende læger.
 
Patologisk Institut betjener Regionshospitalerne i Randers og Horsens samt Sundhedshuset i Grenå og de mange praktiserende læger og speciallæger fordelt i den østlige del af Region Midtjylland. Det befolkningsmæssige grundlag vil være knap 450.000 borgere.
 
Personalet
Aktuelt er der ved afdelingen ansat 12 læger fordelt på 1 konstitueret ledende overlæge, 7 overlæger samt tre 1. reservelæger i hoveduddannelsesstilling og 2 reservelæger i klassificeret introduktionsstilling (p.t. vakante). Det lægelige arbejde er organiseret i 2 teams, der varetager forskellige fagområder.
Ved afdelingen er yderligere ansat 26 bioanalytikere, 2 lægesekretærer samt 5 serviceassistenter.
Instituttets samlede antal årsværk er 49 med et budget på 36 mio. kr.
 
Laboratoriet
Laboratoriet er renoveret og udbygget og bemandet med velkvalificeret personale og præsterer dag-til-dag specialfarvninger inkl. immunfarvninger samt enkelte in-situ hybridiseringer, FISH- og SISH-analyser. Apparaturet er nyt og omfatter automatiseret immunfarvemaskine (Ventana) samt PCR-udstyr til automatiseret HPV-test med Cobas 4800 (Roche) og test for HPV mRNA (Norchip). Mutationsanalyser for KRAS, NRAS og BRAF er ved at blive indkørt i laboratoriet.
 
Undervisning og udvikling
Patologisk Institut er uddannelsesafdeling for speciallæger i patologisk anatomi samt deltager i uddannelsen af bioanalytikere.
 
Stillingen refererer til hospitalsledelsen med hvem der kan opnås direkte og hurtig kontakt.
 
Bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 kompetenceområder: Medicinsk ekspertise, kommunikation, samarbejde, ledelse/administration, sundhedsfremmer, akademiker og professionel. En nærmere beskrivelse heraf findes på Region Midtjyllands hjemmeside under ”Ansættelse af speciallæger i Region Midtjylland), der kan læses på http://www.rm.dk/sundhed/faginfo/uddannelse/sundhedsuddannelser/ans%c3%a6ttelse+af+speciall%c3%a6ger og hvorfra retningslinjer og skema kan downloades, idet skemaet bedes forud fyldt af ansøger og medsendt ansøgningen.
Ansættelsen som ledende overlæge sker i henhold til aftale for lægelige chefer mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
For alle ansatte ved Regionshospitalet Randers er der rygeforbud.
 
Yderligere oplysninger om stillingen samt afdelings- og funktionsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til lægefaglig direktør Lone Winther Jensen, tlf.: 78 42 01 02.
 
Ansøgningen skal sendes via nedenstående link:” Søg job” og skal være modtaget senest mandag d. 14. september 2015 kl. 12.00.
 
Læs mere om Regionshospitalet Randers på http://www.regionshospitalet-randers.dk




Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Kontaktperson
    Lone Winther Jensen
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Patologisk anatomi & Cytologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2016
  • Regionens jobnr.
    3014
  • Quick-nr.
    177833
  • Indrykningsdato
    04-08-2015
  • Ansøgningsfrist
    14-09-2015 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers
  • Kontaktperson
    Lone Winther Jensen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Patologisk anatomi & Cytologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2016
  • Regionens jobnr.
    3014
  • Quick-nr.
    177833
  • Indrykningsdato
    04-08-2015
  • Ansøgningsfrist
    14-09-2015 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.