Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Afdelingslæge

Afdelingslæge til Billeddiagnostisk afdeling, Nordsjællands hospital per 1.1.2016

Billediagnostisk afdeling på Nordsjællands hospital har igennem de seneste år haft et stærkt fokus på uddannelse, vagtplanlægning og faglig udvikling. Afdelingen har blandt andet rekrutteret nye speciallæger i 2014-2015. Afdelingen er digitaliseret med blandt andet talegenkendelse. Vi har i alt 5 CT skannere og 4 MR skannere samt 5 UL rum med high end udstyr. Afdelingen har indkøbt 3 nye CT skannere, som forventes implementeret i vinter 2015.

 Der er nu behov for at udvide med endnu en erfaren afdelingslæge, som har en bred radiologisk kompetence indenfor CT skanning/UL skanning, men også gerne interesse for MR skanning.

 Den nye afdelingslæge har desuden mulighed for at subspecialisere sig på andre områder, da afdelingen leverer billeddiagnostik til alle lægelige fagområder, idet vi dækker de fleste faglige specialer på Nordsjællands Hospital.  

Jobbet
Som afdelingslæge bliver det en del af din hverdag at forestå det daglige arbejde med blandt andet at visitere og beskrive undersøgelser i et tæt tværfagligt samarbejde med radiografer og kollegaer om planlægning af patientforløb. I løbet af dagen afholder du ved flere konferencer herunder blandt andet MDT og konferencer med diagnostisk enhed efter behov og kompetencer.

Du får ansvar for at supervisere uddannelseslæger, og hver dag vil du sammen med dine kolleger samle op på dagens problemstillinger for herigennem at sikre de bedste patientforløb.  

Derudover er det dig der får til opgave at:

  • Sikre den faglige udvikling i egen afdeling ved bl.a. undervisning
  • Styrke de protokollerede patientforløb på Nordsjællands Hospital
  • Varetage konferencer på afdelingen
  • Implementere og udvikle nyt apparatur i afdelingen
  • Er med til at fremme forskningen i samarbejde med de kliniske afdelinger
  • Varetage samarbejdet med klinisk fysiologisk afsnit og de kliniske afdelinger om patientforløbene

Høj faglighed og medansvar
På radiologisk afsnit billeddiagnostisk afdeling er vi 14 faste overlæger, 4 afdelingslæger, 5 overlægekonsulenter, 4 hoveduddannelseslæger og 3 introlæger.

Dine nærmeste kolleger vil afhænge af dine inetresser være i en form for teamstruktur, hvor I med dig alle refererer direkte til den ledende overlæge. Du har sammen med dine kolleger stor indflydelse på afdelingens udvikling - for eksempel i forhold til læringsmiljø og implementering og udvikling af nyt apparatur.

’Hos os er kommunikationsvejene korte. Det sikrer vi blandt ved, at alle deltager på det månedlige overlægemøde, hvor vi i fællesskab får vendt stort og småt og kan tale åbent med hinanden. Det er vigtigt for mig, at fremme den faglige sparring, udvikling af afdelingen samt det gode kollegaskab, som vi alle har et ansvar for fungerer’ fortæller ledende overlæge Anette Savnik.  

Herudover får du også indflydelse på afdelingens daglige drift – og sammen med dine kolleger er du med til at sikre det gode patientforløb – hvor et hospitals mål blandt andet er at have en diagnose indenfor 4 timer på de akutte patienter.

Dine primære samarbejdspartnere er dine kolleger i billeddiagnostisk afdeling samt Nordsjællands hospitals øvrige afdelinger. 

Om os
Du bliver en del af en afdeling, der er stolte af vores arbejds- og uddannelsesmiljø. Sidste inspektorrapport tilkendegav også dette ved blandt andet at fremhæve:

  • Et godt læringsmiljø, hvor små problemer ikke når at vokse sig store
  • Nyt fysisk miljø, hvor der er mulighed for og opfordring til faglig fordybelse
  • God arbejdstidstilrettelæggelse, hvor der tages hensyn til videreuddannelsen af læger

Hos os vægter vi faglig sparring, tværfagligt ansvar og ikke mindst, at alle bidrager til at få afdelingen til at fungere.

Fremtidens hospital
Nordsjællands hospital er et akuthospital og varetager akut og elektiv billeddiagnostik

I 2020 står et Nyt Nordsjællands hospital klar – og vi arbejder allerede nu på at forme fremtidens billeddiagnostiske afdeling.

Det arbejde håber vi, at du vil være en del af. Du får således mulighed for at præge afdelingen frem mod fremtidens billeddiagnostiske afdeling på det nye hospital.

Om dig
Du er den rette kandidat, hvis du:

  • Er speciallæge i diagnostisk radiologi gerne med interesse for subspecialisering
  • Kan lide at supervisere, undervise og vejlede
  • Trives med i et arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på det gode kollegaskab i en travl hverdag
  • Har et blik for patientforløb på et stort akut hospital

Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt vagtbærende er til besættelse 1.11.2015. Den, der ansættes i stillingen vil indgå i bagvagtslaget sammen med afdelingens vagtbærende overlæger og hoveduddannelsessøgende. Der er til dagarbejdet knyttet en 9-skiftet rådighedsvagt fra bolig. I tidsrummet fra kl.22-08 varetages alle røntgen, CT beskrivelser af TMC. I dette tidsrum har radiologen kun rådighedsvagt. Der tilbydes hjemmeopkobling og PC.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst overenskomst for yngre læger indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger.

Den faglige bedømmelse af ansøgeren sker på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for de 7 kompetenceområder, der svarer til de 7 lægeroller beskrevet af Sundhedsstyrelsen, jf. Vejledningen: Faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger’ gældende fra den 25. juni 2013.

Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Anette Savnik på telefon 4829 7545 eller læse mere om afdelingen på: http://www.nordsjaellandshospital.dk/

Ansøgningsfristen er 21.10. 2015 kl.12

Send din ansøgning, CV, publikationsliste, dokumentation af formelle og faglige kompetencer samt eksamensbeviser online via linket her på siden.

Publikationer ønskes ikke medsendt, men rekvireres, hvis det måtte ønskes.


Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til de 7 kompetenceområder, og der lægges vægt på, at du i videst muligt omfang dokumenterer kvalifikationer inden for disse kompetencer.



 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Susanne Mark
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2016
  • Regionens jobnr.
    196675
  • Quick-nr.
    218816
  • Indrykningsdato
    08-10-2015
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2015 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Susanne Mark
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2016
  • Regionens jobnr.
    196675
  • Quick-nr.
    218816
  • Indrykningsdato
    08-10-2015
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2015 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.