Region Syddanmark
Sdr. Boulevard 29, Indgang 55, 5000 Odense C
Svangreklinikken på OUH – et sengeafsnit for gravide med fysiske, psykiske og sociale udfordringer i graviditeten – søger fast nattevagt.
Vi søger en engageret sygeplejerske i en fast stilling på deltid pr. 1. marts 2016.
Stillingen er tænkt som ansvarshavende sygeplejerske i fast nattevagt.
Dine opgaver bliver at
-
skabe den gode relation for den gravide og de pårørende ved indlæggelsen, således at parret har en god forståelse for formålet med indlæggelsen
-
deltage i observationer, pleje, jordemoderfaglig omsorg og behandling af syge gravide og deres pårørende
-
at koordinere forløb, der er baseret på effektivitet og professionalisme
-
sikre tryghed for den gravide og de pårørende såvel under indlæggelsen som ved udskrivelsen
-
deltage i pædagogiske opgaver af sygepleje- og jordemoderstuderende og social- og sundhedsassistentelever
-
tage aktivt del i udviklingsopgaver i afsnittet
Din profil
Vi lægger vægt på, at du
-
har autorisation som sygeplejerske
-
har mindst 5 års klinisk erfaring som sygeplejerske – gerne fra relevante specialer
-
har interesse for at arbejde med gravide, barslende og deres familier
-
er i stand til at have mange bolde i luften på en gang og kan bevare overblikket i akutte situationer
-
er i stand til at træffe selvstændige beslutninger – da du også skal være alene i vagt
-
er robust – kan tåle kritik og være i pressede situationer
-
har lytte-evne og situationsfornemmelse
-
besidder åbenhed og er imødekommende
-
er indstillet på at yde en ekstra indsats ved spidsbelastninger
-
har evne og vilje til at samarbejde tværfagligt i gensidig respekt
-
tage aktivt del i at skabe et godt arbejdsmiljø i afsnittet
Vi kan tilbyde dig
-
fast ansættelse i et afsnit, hvor der er høj aktivitet og et stort flow af patienter
-
fast rul i nattevagt eller individuel planlægning i Min tid, dog arbejde min. hver 3. weekend.
-
engagerede, erfarne og gode kolleger, som både er sygeplejersker og jordemødre
-
en god individuel introduktion
-
et godt arbejdsmiljø
Præsentation af Svangreklinikken – det stationære afsnit
I det stationære afsnit er der plads til 14 patienter og deres pårørende.
Her indlægges gravide, der har komplikationer i graviditeten og/eller medicinske, kirurgiske, psykosociale problemstillinger, der kan påvirke graviditeten.
I afsnittet har vi tæt samarbejde med sygeplejersker, jordemødre, læger, sekretærer og Akupunkturklinikken.
Personalet er udviklingsorienteret og arbejder kontinuerligt med forbedring af den faglige kvalitet samt dokumentation i EPJ. I dette forår har vi fokus på udvikling af sygeplejen og den jordemoderfaglige omsorg i afsnittet samt en organisatorisk ændring i afsnittet.
Løn- og ansættelsesforhold
Du refererer til afdelingssygeplejersken på Svangreklinikken.
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Sundhedskartellet og Regionernes lønnings- og takstnævn. Region Syddanmark anvender prøvetid.
Ansøgningsfrist fredag d. 22.1.2016 kl. 12.00.
Tiltrædelse: 1. marts 2016 eller efter aftale
Ansættelsessamtaler: forventes afholdt tirsdag d. 26./1. Ansættelsesudvalget består af 3 medarbejdere fra afsnittet og funktionslederen
Har du brug for yderligere information er du velkommen til at kontakte:
Afdelingssygeplejerske i Svangreklinikken Hanne Toft-Andersen på mobil: 2042 9275
Funktionsbeskrivelse:
Ansatte i Region Syddanmark kan finde funktionsbeskrivelsen på Infonettet.
Link til funktionsbeskrivelsen:
http://infonet.regionsyddanmark.dk/#DokID=334774
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Mette Toftdal - Adresse
Sdr. Boulevard 29, Indgang 55, 5000 Odense C - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-03-2016 - Regionens jobnr.
195673 - Quick-nr.
241822 - Indrykningsdato
08-01-2016 -
Ansøgningsfrist
22-01-2016 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
Sdr. Boulevard 29, Indgang 55, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Mette Toftdal - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-03-2016 - Regionens jobnr.
195673 - Quick-nr.
241822 - Indrykningsdato
08-01-2016 -
Ansøgningsfrist
22-01-2016 (udløbet)
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Sygeplejerske til Hospice Sønderjylland i Haderslev
Hospice Sønderjylland | Ribe Landevej 130, 6100 Haderslev
SygeplejerskeOpslået
07-05-2025Ansøgningsfrist
01-06-2025 -
Udviklingssygeplejeske Sct Maria Hospice
Sct. Maria Hospice | Karl Bjarnhofs Vej 2, 7120 Vejle Øst
SygeplejerskeOpslået
24-04-2025Ansøgningsfrist
27-05-2025