Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup

Reservelæge søges til Dansk Center for Søvnmedicin, Rigshospitalet-Glostrup

Reservelæge til Dansk Center for Søvnmedicin, Neurofysiologisk Klinik, Rigshospitalet-Glostrup

Dansk Center for Søvnmedicin søger to reservelæger til at indgå i ambulatoriefunktionen med klinisk arbejde og bedømmelse af søvnkurver. Du skal helst have haft introduktionsstilling i neurologi og må gerne have interesse for søvnmedicinske problemstillinger. Alternativt har du medicinsk-, lungemedicinsk-, kardiologisk eller pædiatrisk  erfaring.

Stillingerne er til besættelse 01. marts 2016 eller snarest derefter. Stillingerne er begrænsede til 1 års ansættelse med 37 timer/uge og er uden vagtforpligtelse.

Reservelægestilling i Dansk Center for Søvnmedicin giver mulighed for at deltage i klinikkens kvalitetsarbejde og i patient-undervisning/patientskoler samt medvirke i klinikkens forskningsprojekter. Der er således mulighed for at kvalificere sig inden for adskillige af de lægelige kompetencer og dermed kunne komme videre i hoveduddannelse.

Dansk Center for Søvnmedicin, som er en del af Neurofysiologisk Klinik, udreder og behandler sygdomme som søvnapnø, narkolepsi, natlige anfald, parasomnier og natlige bevægeforstyrrelser. Søvnmedicin er en del af det neurologiske speciale men har også tæt berøring med almen medicin, lungemedicin og kardiologi. Endvidere har vi børn til undersøgelse og behandling.  Søvnmedicin er et klinisk område i hurtig udvikling med stor betydning for patienter og med gode forsknings- og udviklingsmuligheder. Dansk Center for Søvnmedicin har højt specialiseret funktion inden for søvnsygdomme.

Klinikken undersøger ca. 2200 patienter årligt og over halvdelen behandles efterfølgende i ambulatoriet - ofte livslangt. Kontrol af søvnapnøbehandling varetages i et sygeplejeambulatorie og årskontroller foretages i patientskole med op til 50 patienter samlet, og hvor der undervises i relevante emner af klinikkens læger og sygeplejersker. Reservelæger optagerne journaler på alle typer patienter med søvnsygdom og varetager kontrol af komplicerede søvnapnøpatienter samt patienter med neurologisk søvnsygdom. Reservelægerne er desuden med til at bedømme søvnundersøgelser, hovedsageligt undersøgelser for søvnapnø. Klinikken har tværfaglige, interne, kliniske konferencer samt konferencer med bedømmelse af søvnkurver ledet af speciallæger.

Dansk Center for Søvnmedicin råder over 6 sengepladser på Neurologisk Afdeling, hvor patienter undersøges på specialiseret niveau med bl.a. EEG og videomonitorering.

Klinikkens lokaler er specielt indrettet til søvnmedicinske undersøgelser og forskning.

I Neurofysiologisk Klinik og herunder Dansk Center for Søvnmedicin har ud over afdelingsledelse, som består af 1 ledende overlæge og 2 ledende neurofysiologiassistenter ansat professorer, overlæger/afdelingslæger, reservelæger, kursusreservelæger, neurofysiologiassistenter, bioanalytikere, sekretærer, sygeplejersker og ingeniører.

Vores fokusområder er

  • Udvikling af metoder til diagnostik af søvnsygdomme.
  • Behandling af søvnsygdomme.
  • Kompetenceudvikling på alle niveauer.
  • Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.

Vi har tæt samarbejde med Neurologisk Afdeling, Medicinsk Afdeling og Diagnostisk Enhed. Optageområdet for Dansk Center for Søvnmedicin dækker Region Hovedstaden og da DCSM har højt specialiseret funktion for søvnsygdomme, modtages patienter fra hele landet.

Du skal være interesseret i

  • Søvnsygdomme herunder narkolepsi, parasomnier og søvnapnø.  
  • At have ansvar for egne patienter.
  • At arbejde tværfagligt.
  • At være med til at videreudvikle DCSM.

 

Vi forventer

 

  • At du eventuelt har haft introduktionsstilling i relevant speciale.
  • At du ønsker at udvikle dine kompetencer.
  • At du god til at samarbejde og dele din viden.
  • At du indgår i undervisning af patienter og personale.

Hør mere

Du er meget velkommen til at kontakte professor Poul Jennum telefon 38 63 25 12 eller overlæge Philip Tønnesen telefon 38 63 46 88 eller klinikchef Benedikte Wanscher telefon 24 87 99 09.

Din ansøgning

Ansøgning inkl. CV via link her på siden.

Ansøgningsfrist søndag den 21. februar 2016

Glostrup Hospital er en røgfri arbejdsplads.

Et af Regionens mål i personalepolitikken er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Anne Moldt Jensen
  • Adresse
    Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2016
  • Regionens jobnr.
    198437
  • Quick-nr.
    242436
  • Indrykningsdato
    25-01-2016
  • Ansøgningsfrist
    21-02-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Anne Moldt Jensen
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2016
  • Regionens jobnr.
    198437
  • Quick-nr.
    242436
  • Indrykningsdato
    25-01-2016
  • Ansøgningsfrist
    21-02-2016 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Har du mod på et år med mere arbejdsglæde, fordybelse og masser af neurologi?

Rigshospitalet, Glostrup  |  Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
Reservelæge  |  Neurologi

Opslået
27-05-2025

Ansøgningsfrist
22-06-2025