Region Midtjylland

Gynækol./obstetrisk afd. G

Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ

Speciallæge, Gynækologisk/Obstetrisk afdeling, Regionshospitalet Randers


Speciallæge ved Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling
Regionshospitalet Randers 
 
 
En stilling som speciallæge ved Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling, Regionshospitalet Randers, ønskes besat pr. 1.maj 2016, eller snarest derefter.
 
Vi søger en speciallæge, der med engagement og interesse vil bidrage til afdelingens fremtidige udvikling, både fagligt og organisatorisk.
 
Efter kvalifikationer indplaceres du som afdelingslæge eller overlæge.
 
Afdelingen har særligt brug for en speciallæge, der vil indgå i det urogynækologiske team.
 
En speciallæge på vores afdeling har et subspeciale som sit særlige arbejds- og ansvarsområde; men en afdeling af vores størrelse kan ikke gennemføre en fuldstændig subspecialisering - det vil derfor være en fordel hvis du er bredt uddannet og kan indgå i varetagelse af flere af afdelingens forskellige subspecialer.
 
Mulige subspecialer kunne være ambulant kirurgi og/eller fertilitet.
 
Vi lægger stor vægt på en god tone og et godt samarbejde - både tværfagligt og interkollegialt. Vi synes det er vigtigt at opdatere hinanden både fagligt og organisatorisk, det sker blandt andet på ugentlige lægemøder.
 
Som speciallæge på vores afdeling vil du indgå i mange forskellige arbejdsfællesskaber, både i vores egen afdeling, i klyngesamarbejdet med Børneafdelingen, på hospitalsniveau – for eksempel med akut afdelingen - og i Region Midtjylland.
Vi prioriterer at deltage i dette arbejde.
                
Vi markerer os forskningsmæssigt og forventer at du bidrager til dette.
 
Vi vægter uddannelse højt og forventer at du betragter supervision af både yngre og ældre kolleger og egen efteruddannelse som en naturlig del af det daglige arbejde.
 
Afdelingens specialer omfatter i gynækologi: urogynækologi, fertilitetsklinik, meno-metroragiambulatorium, dysplasiambulatorium, vulvaklinik (regionsfunktion), almen gynækologi og ambulant kirurgi (minihysteroskopi)
Indenfor det obstetriske speciale  har afdelingen regionsfunktion i gravide med thyreoidealidelser, monochoriotiske gemelli og gestationel diabetes, disse i samarbejde med AUH,Skejby.  
 
Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling RH Randers betjener den nordøstlige del af Region Midt med et befolkningsgrundlag på ca. 220.000. Afdelingen har et fælles gynækologisk-svangre/barsel afsnit med 12 senge samt en familieafdeling med 11 senge. Vi har 2100 fødsler årligt, 3800 indlæggelser, 4600 operationer hvoraf en væsentlig del foretages i dagkirurgisk regi, vi har 34.000 ambulante besøg heraf nogle i et ugentligt ambulatorium i Grenå Sundhedshus. 
 
Afdelingen har et tæt samarbejde med AUH,Skejby idet vi varetager ca. 175 elektive sectioer samt funktion indenfor provokeret abort,  sterilisation og dysplasi for patienter fra AUH’s optageområde.
Afdelingen har et satellitsamarbejde omfattende fertilitetsbehandling..
 
Afdelingens normering består af en ledende overlæge, 11 speciallæger, 3 læger i H-stilling, 2 læger i I-stilling samt 5 AP læger.
 
Speciallægen skal indgå i bagvagtsfunktionen, der er en 10-skiftet tilstedeværelsesvagt.
 
Afdelingen indgår sammen med børneafdelingen i en klyngeafdeling.
Afdelingens budgetansvar har den ledende overlæge, chefjordemoderen og oversygeplejersken i fællesskab med den ledende overlæge fra børneafdelingen, men lægefagligt refererer overlægen til den ledende overlæge indenfor eget speciale.
Ansøger er meget velkommen til at besøge afdelingen eller få mere information.
Kontakt da venligst ledende overlæge Eva Kleberg Andersen på telefon: 7842 1101 eller: 2328 3039 eller via mail: Eva.K.Andersen@rm.dk
Der vil blive indhentet børneattest som forudsætning for ansættelse.
 
Skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer bedes udfyldt (http://www.rm.dk/sundhed/faginfo/uddannelse/sundhedsuddannelser/ans%C3%A6ttelse+af+speciall%C3%A6ger), ligesom CV med oplysninger om uddannelse, undervisningserfaring og videnskabelig produktion.
 
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
Ansøgningen sendes til Regionshospitalet Randers via nedenstående link ”Søg job”. og skal være modtaget senest mandag den 22. februar 2016 kl. 12. 00.
Samtaler forventes afholdt 24. februar fra kl.15.30
Det er muligt at læse mere om Regionshospitalet Randers på www.regionshospitalet-randers.dk
 
 
 
 








Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Kontaktperson
    Eva Kleberg Andersen
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Stillingstype
    Afdelingslæge, Overlæge
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2016
  • Regionens jobnr.
    5017
  • Quick-nr.
    242774
  • Indrykningsdato
    02-02-2016
  • Ansøgningsfrist
    22-02-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Kontaktperson
    Eva Kleberg Andersen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge & Overlæge
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2016
  • Regionens jobnr.
    5017
  • Quick-nr.
    242774
  • Indrykningsdato
    02-02-2016
  • Ansøgningsfrist
    22-02-2016 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Overlæge i benign Gynækologi søges til Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt

Regionshospitalet Viborg  |  Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Overlæge  |  Gynækologi og obstetrik

Opslået
25-03-2026

Ansøgningsfrist
12-04-2026