Lungemedicinsk Afdeling LUB
Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C
Lægesekretær til Lungemedicinsk Afdeling
På grund af øget aktivitet søger vi en uddannet lægesekretær til Lungemedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.Har du lyst til et job i en afdeling med høj aktivitet og et spændende og udfordrende fagområde, er der et års vikariat ledigt fra 1. marts 2016 eller efter aftale. Timeantal 37 timer/uge.
Stillingen som lægesekretær i Lungemedicinsk Afdeling omfatter patientadministrative funktioner, herunder fortrinsvis journalskrivning, registreringer, bookinger mv. i et tæt samarbejde med teamet. Kompetencer indenfor registreringer i forbindelse med udredningsret og behandlingsgaranti samt indenfor booking, vil blive foretrukket.
Lægesekretærerne i Lungemedicinsk Afdeling er organiseret i specialiserede teams, men der er stor fleksibilitet til at hjælpe hinanden på tværs.
Der er mellem 4 til 7 sekretærer i hvert team og i alt 20 sekretærer i hele afdelingen. De specialiserede teams er LUCA (lungecancerudredning), LUAM (lungeambulatoriet, KOL, TB og andre lungesygdomme), LUAL (lunge-allergiambulatoriet), B5 (Interstitielle lungesygdomme samt udredning før transplantation) samt B6 som er lungemedicinsk sengeafsnit. Sekretærerne refererer til funktionsledelsen i de respektive områder. Denne stilling vil primært være tilknyttet allergiambulatoriet.
Vi søger en sekretær som
- er uddannet lægesekretær og har gode kvalifikationer indenfor korrekt registrering i forbindelse med udredningsret og behandlingsgaranti, booking samt journalskrivning og gerne erfaring fra det medicinske fagområde
- har gode IT-kompetencer
- er en erfaren bruger af EPJ og gerne erfaring med RIS/PACS, e-dok mv.
- har indsigt i aktivitetsregistrering
- er i stand til at servicere og vejlede patienter og brugere professionelt
- kan være med til at sikre at undersøgelser mv. er klar inden patientens fremmøde
- er stabil, engageret og har et godt humør
- trives med udfordringer og er god til at strukturere og prioritere opgaver
Vi tilbyder
- god teamstruktur med fokus på løbende udvikling af arbejdsgange mv.
- engagerede kolleger
- et godt samarbejde blandt læger, sygeplejersker og sekretærer i de specialiserede teams
- en god introduktion og oplæring i specialerne
- mulighed for rotation
- god ledelsesopbakning
- mulighed for fleksible mødetider internt i teamet
- ingen vagter
Ansættelse og Løn i henhold til overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Ved spørgsmål om stillingens indhold, kan henvendelse ske til lægesekretær Lone Jakobsen på lonejako@rm.dk eller på 78 46 21 28, eller til oversygeplejerske Lene Thougaard på lethou@rm.dk eller på 78 46 20 81 eller 20 14 74 76.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 25. februar 2016.
Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Lone Jakobsen - Adresse
Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2016 - Regionens jobnr.
5026 - Quick-nr.
252878 - Indrykningsdato
04-02-2016 -
Ansøgningsfrist
21-02-2016 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C -
Kontaktperson
Lone Jakobsen - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2016 - Regionens jobnr.
5026 - Quick-nr.
252878 - Indrykningsdato
04-02-2016 -
Ansøgningsfrist
21-02-2016 (udløbet)