Region Nordjylland

Øjensygdomme

Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg

Glaukomoverlæge til Oftalmologisk speciale

Glaukomoverlæge søges til Oftalmologisk speciale, Aalborg Universitetshospital
 
Udviklingsorienteret overlæge til at overtage ansvaret for glaukombehandlingen søges pr. 1. juli 2016 eller efter nærmere aftale.

Vil du være med til at udvikle fremtidens patientforløb for glaukompatienter i Region Nordjylland?

Vi har brug for en overlæge, som fortsat kan holde behandlingstilbuddene til glaukompatienter opgraderet til dagens standard samtidig med, at der skabes et attraktivt arbejds- og forskningsmiljø og holdes en høj grad af ressourceudnyttelse.

Øjenspecialet på Aalborg Universitetshospital varetager diagnostik og behandling på hoved- og regionsfunktionsniveau i overvejende ambulant regi og dækker akut døgnberedskab for hele Region Nordjylland.

Specialet består af to ambulatorier og et operationsafsnit samt konsulentfunktion på Institut for Syn og Hørelse.
Sammen med kæbekirurgisk speciale disponeres over 3 stationære senge i et sengeafsnit, der også rummer neurokirurgiske og ØNH-patienter.
Årligt varetages ca. 35.000 ambulante konsultationer og ca. 5.000 operative indgreb.

Den aktuelle lægebemanding i specialet er på 29 læger, heraf 11 overlæger (ledende overlæge og professor inklusive), 7 afdelingslæger, 7 hoveduddannelseslæger og 4 introlæger.

I den kommende specialeplan for oftalmologien ansøges der om at hjemtage flere højtspecialiserede funktioner.

I løbet af den kommende femårsperiode begynder udflytningen af funktionerne til det nye universitetshospital. Indtil da foregår aktiviteten i de aktuelle fysiske rammer. Det er endnu ikke afklaret, hvordan placeringen af øjenspecialet bliver i en årrække, hvor dele af bygningsmassen i det nuværende hospital skal udnyttes parallelt med de nye bygninger i Aalborg Øst.

Overlægen med ansvar for glaukom har sammen med den ledende overlæge ansvar for, at glaukomsektionen drives tidssvarende og i samarbejde med alle personalegruppe ud fra en vision om effektive og sammenhængende patientforløb.

Specialet er forskningsaktivt på internationalt niveau. Forskningen ledes af lærestolsprofessoren. Der kan afsættes tid i arbejdsskemaet til forskning og udvikling. Ansøger er meget velkommen til at formulere en plan for forskning og udvikling i glaukomsektionen,

Specialet deltager i uddannelse og undervisning af yngre læger, medicinstuderende og sundhedsteknologistuderende samt øvrige faggrupper, som indgår i personalebemandingen. Glaukomoverlægen har ansvar for, at glaukomsektionen yder sit bidrag til uddannelsen.

Stillingen ønskes besat med en overlægekvalificeret speciallæge i oftalmologi med rutine i medicinsk og kirurgisk behandling af glaukom. Det forventes, at overlægen har ledelsesmæssig uddannelse eller er indstillet på at erhverve en. Der lægges vægt på evne til at gennemføre strategisk planlægning, og at håndtere organisatoriske forandringsprocesser og problemstillinger i specialet og på tværs af faggrupper. Der ønskes overlæge med gode tværfaglige samarbejdsevner og erfaring med at arbejde i teams.

Ansøgere bedes angive mindst to referencer.

Yderligere oplysninger samt funktionsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til konstitueret ledende overlæge Carl Uggerhøj Andersen tlf. 97 66 26 32.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomster.

Ansøgning vedlagt relevante bilag sendes til sekretær Betina Høgh Nielsen, mail b.hoegh@rn.dk

Ansøgningsfrist den 2. marts 2016 kl. 12.00
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Carl Uggerhøj Andersen
  • Adresse
    Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Oftalmologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2016
  • Regionens jobnr.
    1513
  • Quick-nr.
    252924
  • Indrykningsdato
    05-02-2016
  • Ansøgningsfrist
    02-03-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Carl Uggerhøj Andersen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Oftalmologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2016
  • Regionens jobnr.
    1513
  • Quick-nr.
    252924
  • Indrykningsdato
    05-02-2016
  • Ansøgningsfrist
    02-03-2016 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.