Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Amager Hvidovre Hospital søger sygeplejerske/jordemoder/sonograf til Føtalmedicin- Ultralydklinikken

Ultralydklinikken på Hvidovre Hospital har en fast stillig ledig til besættelse pr. 1. marts eller snarest derefter, idet nogle af vores fastansatte sonografer i varierende grad skal indgå i et nyt og spændende projekt(Copenhagen Baby Heart).

Desuden har vi et barselsvikariat ledigt til besættelse til og med 31.12.2016.

Begge stillinger er på 30 timer ugentligt med en daglig arbejdstid fra mandag til fredag i tidsrummet ml. kl. 7.30-15.30. I perioder med spidsbelastning, bl.a. før og efter helligdage, vil der dog kunne forekomme enkelte sen- el. aftenvagter og arbejde på enkelte lørdage. På sigt kan det også komme på tale, at klinikken har åbent fast en aften om ugen. Dækning af aftenvagten vil da gå på skift blandt alle sonograferne. 

Lidt om os:

På Hvidovre Hospital tilbydes de gravide kvinder to rutineskanninger: Nakkefoldskanning i uge 11-14, hvor risikoen for Downs syndrom vurderes samt misdannelsesskanning i uge 19-20. En stor del af arbejdet som sonograf består derfor i varetagelse af disse skanninger inkl. rådgivning ved forøget risiko for Downs syndrom. Derudover foretager man som sonograf også tilvækstskanninger, flowmåling i føtale kar, kontrolskanninger af flerfoldsgraviditeter samt assisterer ved fostervandsprøver og moderkageprøver.

Vi har et godt tværfagligt miljø med løbende faglig sparring samt en daglig konference, hvor cases m.m. gennemgås.

En del af sonograferne i Ultralydklinikken varetager også på skift plejeopgaver i Svangerambulatoriet. Arbejdet dér består hovedsagligt i koordinering af patienternes besøg hos lægerne i Svangerambulatoriet samt assistance ved GU, måling af BT og stix af urin.

Også hér er der et godt tværfagligt samarbejde.

Det meste af året har Ultralydklinikken tilknyttet interne og eksterne læger, sygeplejestuderende, jordemoderstuderende o.a., der i varierende grad skal kende og oplæres i specialet. Oplæring og supervision af disse er derfor også en del af arbejdet i Ultralydklinikken.

Krav til ansøger:

Da det tager lang tid at blive oplært i ultralydskanning, foretrækker vi en ansøger 

• med erfaring i obstetrisk ultralydskanning som kan udføre ovenstående undersøgelser

• der kan arbejde selvstændigt og tør påtage sig et ansvar.

• der ser en udfordring i kortvarige patientkontakter.

• der er fleksibel og har gode samarbejdsevner.

• der har pædagogiske evner.

• der er interesseret i løbende kompetenceudvikling

Ansøgere uden skanningserfaring vil dog kunne komme i betragtning, hvis der ikke er ansøgere med skanningserfaring. En ansøger uden skanningserfaring vil så vidt vi har ressourcer til det blive oplært i skanning, men skal være indstillet på at der kan være perioder, hvor man primært kommer til at varetage opgaverne i Svangerambulatoriet.

Vi kan tilbyde:

• En arbejdsplads hvor vi lægger vægt på et godt tværfagligt miljø og en høj faglighed med løbende faglig sparring og undervisning.

• Et spændende speciale med mulighed for løbende kompetenceudvikling.

• En dynamisk afdeling med mange patientkontakter i løbet af en dag.

• En arbejdsplads med nogle dygtige og engagerede kolleger, som p.t. består af 18 sonografer, 1 afdelingssygeplejerske, 4 læger samt 3 sekretærer.

Har ovenstående vakt din interesse glæder vi os til at modtage din ansøgning. Du er også meget velkommen til at ringe for yderligere oplysninger.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos:Afdelingssygeplejerske Jette Frederiksen på telefon 3862 3376 eller på telefon 3862 2712.

Ansøgningsfrist: Fredag den 19. februar 2016 kl.12.00.

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt tirsdag den 23.februar 2016 fra kl. 15.00

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Dorthe Bomund Jespersen
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-03-2016
  • Regionens jobnr.
    198681
  • Quick-nr.
    252932
  • Indrykningsdato
    05-02-2016
  • Ansøgningsfrist
    19-02-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Dorthe Bomund Jespersen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-03-2016
  • Regionens jobnr.
    198681
  • Quick-nr.
    252932
  • Indrykningsdato
    05-02-2016
  • Ansøgningsfrist
    19-02-2016 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejersker til Behandling af Nyfødte

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
22-04-2025

Ansøgningsfrist
14-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Erfaren sygeplejerske til Akutafdelingen, Nordsjællands Hospital

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Sygeplejerske

Opslået
22-04-2025

Ansøgningsfrist
11-05-2025