Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg

Fysioterapeut til Psykiatrisk Center Frederiksberg

Psykiatri – et spændende arbejdsområde

Afsnit F2Ø, et intensivt (lukket) afsnit på Psykiatrisk Center Frederiksberg søger ny fysioterapeut

Psykiatrisk Center Frederiksberg søger en fysioterapeut fra den 1. april 2016 eller snarest mulig derefter til en fast stilling på 37 timer ugentligt. Du vil skulle arbejde i weekendvagt hver 3. weekend fra 10-18 og have en aftenvagt en fast dag om ugen. Alle øvrige dage vil vagterne være placeret i tidsrummet mellem 8 og 17.

Psykiatrisk Center Frederiksberg har mere end 100 års historie bag sig og beskæftiger ca. 300 engagerede medarbejdere. Centret har hovedfunktioner inden for akut psykiatrisk hjælp, døgn-, dag-og ambulant behandling, inklusive distriktspsykiatri og psykoterapeutisk klinik. Centret har 86 sengepladser og behandler ca. 1.500 ambulante patienter årligt. Centret varetager almenpsykiatrisk udredning og behandling af voksne borgere fra Frederiksberg og Vanløse.

Vi arbejder målrettet med patient –og pårørendeinddragelse og en recovery-orienteret indsats i rammerne af kognitiv miljøterapi.

Om afsnittet:

Afsnit F2Ø er et intensivt døgnafsnit. Afsnittet har 12 enestuer med eget bad og toilet, samt funktionelle fællesrum. Vi modtager patienter mellem 18 og 67 år med diagnoser indenfor hele det psykiatriske spektrum. Personalet i afsnittet er meget fagligt engageret og arbejder målrettet sammen med patienter, pårørende og øvrige samarbejdspartnere omkring patientforløbene. Det er en tværfaglig gruppe bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejere, recoverymentor, ergoterapeut, socialrådgiver og lægesekretær samt en afdelingslæge og tilknyttede reservelæger.

På F2Ø arbejder vi kognitivt miljøterapeutisk og recoveryorienteret. Hver patient har tre faste kontaktpersoner og en behandlingsansvarlig læge igennem deres forløb. Vi har meget fokus på aktiviteter for patienterne og tilbyder bl.a. gruppeundervisning, træningshave, gåture, recoverygruppe, madlavning mv. Vi er optaget af medinddragelse og et tæt pårørendesamarbejde. Derudover arbejder vi med konkrete tiltag i forbindelse med projekt Ventet og Velkommen og så arbejder vi målrettet på at mindske antallet af bæltefikseringer, hvor vi allerede ligger meget lavt.

Vi har siden juni 2013 haft en recoverymentor ansat i afsnittet, som støtter op omkring konkrete tiltag i forbindelse med patienternes recoveryproces. Vi lægger stor vægt på den enkelte medarbejders medansvar og medindflydelse for patientforløbene og for et godt og sikkert arbejdsmiljø. Bl.a. giver det udslag i, at vi har vi et meget lavt sygefravær og er gode til at hjælpe hinanden, så opgaverne bliver løst.

Jobindhold:

I afsnittet skal du i et tæt samarbejde med dine tværfaglige kollegaer være ansvarlig for at planlægge, facilitere, motivere og udføre fysiske aktiviteter i afsnittet. Formålet er at hjælpe patienterne med at finde de kropslige aktiviteter, der virker for dem og som kan anvendes som en mestreringsstrategi under indlæggelsen og i deres hverdagsliv efterfølgende. Fysisk aktivitet kan fx mindske rastløshed, nedsætte angst og uro og kan hjælpe patienterne med at finde deres ressourcer igen. Desuden er fysisk aktivitet med til at give patienterne struktur og stabilitet i deres hverdag. For nogle patienter kan et supplement med en mere kropsterapeutisk indfaldsvinkel være relevant.

Undersøgelser viser at psykiatriske patienter har en levetid der er 15 til 20 år kortere end baggrundsbefolkningen. Grunden til dette er livsstilssygedomme, som bl.a. diabetes, hjerte karlidelser og overvægt- derfor har vi på centret fokus på KRAM faktorerne.

På afsnittet er der en aktivitetsvogn, vippestol og andre hjælpemidler til sansestimulation. Aktivitetsvogn og andre hjælpemidler anvendes af både plejepersonale samt ergo og fysioterapeuter, hvor formålet er at forebygge og nedbringe tvang. Desuden er der en fælles træningshave, som anvendes både som sansehave og til fysisk træning. Derudover er vi ved at indrette et træningsrum med diverse træningsfaciliteter kun til brug for de intensive afsnit

Som fysioterapeut vil du blive en del af det intensive team af ergo- og fysioterapeuter på de tre intensive afsnit og du vil få et fagligt tilhørsforhold til fysioterapeutgruppen i Ergo- og Fysioterapi Enheden.

Ergo – og Fysioterapi Enheden består af 20 ergo- og fysioterapeuter fordelt på sengeafsnittene og i ambulantområdet.

Ergo- og Fysioterapi Enheden er et undervisningssted og der er tilknyttet en klinisk underviser til hver faggruppe.

 

Med bagrund i en recovery orienteret forståelse og i rammerne af kognitiv miljøterapi vil dine opgaver bestå af:

• Individuel undersøgelse og behandling samt arbejde med grupper

• At varetage kropslige aktiviteter i miljøet, med udgangspunkt i patienternes ønsker og behov, fx boldspil, bordtennis, afspænding, styrketræning mv

• At arbejde med sansestimulation ift. regulering af arousal niveauet for at berolige patienterne og dermed forebygge tvang.

• Kropsterapi

• At motivere patienterne til fysisk aktivitet i træningshaven

• Genoptræning ved en fysisk lidelse

• At deltage i behandlingsplanskonferencer hvor det er relevant for patienten, i tværfaglig supervision og i faglig udvikling

• Relationsarbejde i afsnittet ifht. opnåelse af tillid og samarbejde med patienten

Vi forventer, at du:

• Er uddannet fysioterapeut

• Har erfaring med psykiatrisk fysioterapi eller brænder for at få det

• Har en særlig interesse og engagement i at arbejde med akutpsykiatrien

• Kan arbejde selvstændigt

• Er ansvarsfuld og har gode samarbejdsevner

• Kan engagere dig både mono- og tværfagligt

• Har et grundlæggende IT-kendskab

 

Vi kan tilbyde:

• Et afvekslende og udfordrende arbejde med mulighed for faglig udvikling. Du vil få en mentor tilknyttet, som vil give dig sparring i forhold til opgaverne.

• Inspirerende mono-og tværfagligt samarbejde.

• Et udviklingsorienteret miljø.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende terapeut Lotte Lenike på tlf. 38643818 eller afdelingssygeplejerske på F2Ø, Betina Bennike på tlf. 38643828.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: Fredag den 4. marts kl. 12, ansættelsessamtale den 15. marts 2016

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Betina Bennike
  • Adresse
    Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2016
  • Regionens jobnr.
    198718
  • Quick-nr.
    253044
  • Indrykningsdato
    09-02-2016
  • Ansøgningsfrist
    04-03-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
  • Kontaktperson
    Betina Bennike
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2016
  • Regionens jobnr.
    198718
  • Quick-nr.
    253044
  • Indrykningsdato
    09-02-2016
  • Ansøgningsfrist
    04-03-2016 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Fysioterapeut søges til Fysio-og Ergoterapien på Hvidovre Hospital

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Fysioterapeut

Opslået
12-06-2025

Ansøgningsfrist
03-07-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Fysioterapeut til lungespecialet og KOL-rehabilitering på Bispebjerg Hospital

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Fysioterapeut

Opslået
12-06-2025

Ansøgningsfrist
25-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Psykolog eller psykoterapeut til Psykoterapeutisk Klinik, Psykiatrisk Center København

Psykiatrisk Center København  |  Nannasgade 28, 2200 København N
Fysioterapeut

Opslået
04-06-2025

Ansøgningsfrist
25-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Fysioterapeut til neurologien på Bispebjerg Hospital

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Fysioterapeut

Opslået
21-05-2025

Ansøgningsfrist
19-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Fysioterapeut med kontaktpersonsfunktion til intensivt afsnit i Hillerød

Psykiatrisk Center Nordsjælland  |  Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Fysioterapeut

Opslået
02-06-2025

Ansøgningsfrist
15-06-2025