Roskilde Sygehus, Anæstesiologisk Afdeling
Køgevej 7-13, 4000 Roskilde
Overlæge til Anæstesiologisk Afdeling, Roskilde Sygehus - quicknr. 18687
Overlæge med ansvar for ultralyds vejledte perifere nerve blokader, blokrum og opvågningsafsnit (behandling og forebyggelse af akutte postoperative smerter)
Da vore arbejdsopgaver vokser stærkt og samtidig udvides, opslås en stilling som overenskomstansat overlæge. Vedkommende skal være ansvarlig for afdelingens anvendelse af ultralyds vejledte perifere nerve blokader, blokrum og opvågningsafdelingen (behandling og forebyggelse af akutte og postoperative smerter). Overlægen forventes at arbejde tæt sammen i klinikken med afdelingens Forskningsenhed (ledet af klinisk forskningslektor og overlæge Jens Børglum) og afdelingens (p.t.) to ph.d. studerende indskrevet ved PhD skolen, Københavns Universitet.
Vi implementerer i samarbejde med de kirurgiske afdelinger -patientforløb med hyppig anvendelse af perifere nerveblokader til alle de skærende specialer og har i den forbindelse oprettet en blokskole i et tæt samarbejde med Aarhus Universitetshospital, hvor man har en mangeårig ekspertise inden for dette udviklings område (baseret på specielt designede e-learning’s moduler tilrettet vores afdeling). Afdelingen har en meget ambitiøs tilgang til dette område, og siden årsskiftet har vi haft ansat en erfaren blok-sygeplejerske, der står for logistik, registrering – og bloksygeplejersken deltager aktivt i afdelingens forskningsprojekter. Afdelingen har det erklærede mål, at vi vil være den førende anæstesiologiske afdeling inden for anvendelsen af ultralyds vejledte perifere nerve blokader i hele øst Danmark. Vi har brug for en overlæge til at stå i spidsen for den daglige drift af dette område og samtidigt sikre den fortsatte uddannelse og implementering af blokade funktionen i det daglige kliniske arbejde. Desuden skal det sikres, at vores forskningsindsats inden for området får de bedst mulige vilkår.
De primært anvendte ultralyds vejledte blok i afdelingen er
1) Transmuscular Quadratus Lumborum (TQL) blokaden: urologi, gynækologi, obstetrik, kirurgi, plastik kirurgi (http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26771297)
2) BD-TAP (al laparoskopisk kirurgi) (http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26464041)
3) Pecs 1+2 og Serratus ant blokaden + PSP blokaden (bryst kirurgi, PAC anlæggelse) (http://www.anaesthesiacases.org/case-reports/2016-0007)
4) Thorakal paravertebral blokade (kirurgi, urologi, bryst etc) (http://www.intechopen.com/books/abdominal-surgery/abdominal-surgery-advances-in-the-use-of-ultrasound-guided-truncal-blocks-for-perioperative-pain-man)
5) Ilioinguinal/Iliohypogastric blokade + genitofemoral blokade (urologi) (http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22705951)
6) Hiatus sacralis blokade (urologi og rektal kirurgi) (http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25111987)
7) Nervus pudendus blokade (gynækologi) (http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26780419)
8) Med forskelligt mellemrum - ekstremitets blokader (http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24317232)
Vi er en afdeling med fokus på forskning, uddannelse og arbejdsmiljø. Vi har aktuelt ansat to ph.d. studerende og en forskningslektor. De seneste evalueringer fra de uddannelsessøgende læger er i top, og vi har i mange år været den bedst evaluerede anæstesiafdeling til uddannelse af medicinstuderende. Der er et fremragende samarbejde i lægegruppen, der er fleksible og ser løsninger og udviklingsmuligheder
Afdelingen udvider på mange områder
På operationssiden vil hjemtagning betyde en udvidelse på det specialiserede område herunder et større akutindtag.
På intensivsiden etableres yderligere to sengepladser i forbindelse med hjemtagning. Afdelingen vil således have 11 intensivpladser til at behandle det øgede antal patienter.
Primo 2016 etableres Sjællands Universitetshospitals simulationsenhed, som vil være forankret i afdelingen.
Afdelingen på langt sigt
Intensivafsnittet skal ifølge hospitalsplanen flyttes til det nybyggede Sjællands Universitetshospital i Køge i 2021. På operationssiden er planen, at Roskilde i 2021 skal være et specialhospital med dagkirurgi og ambulant medicinsk behandling samt specialiserede funktioner inden for andre områder, som for eksempel simulation. Sjællands Universitetshospital vil i 2021 være færdigbygget, men er allerede nu under etablering med accelereret opbygning af de universitære og specialiserede funktioner. Som medarbejder på Roskilde vil der være mulighed for at flytte med funktionen til Køge eller alternativt ønske at arbejde på specialhospitalet i Roskilde.
Stillingen som overenskomstansat overlæge besættes fra 01.05.16 eller efter aftale.
Region Sjælland har et befolkningsgrundlag på 816.000 borgere, der betjenes af fire administrative somatiske sygehusenheder: Roskilde og Køge sygehuse, Holbæk Sygehus, Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse og Nykøbing F. Sygehus.
Hvert af disse sygehuse har deres egen sygehusledelse.
Roskilde og Køge sygehuse indgår i Københavns Universitets Hospital, som er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og sygehusene i Region Hovedstaden og i Region Sjælland.
Anæstesiologisk Afdeling
Anæstesiologisk Afdeling yder pr. år ca. 9000 anæstesier til indgreb foretaget af Urologisk, Gynækologisk-Obstetrisk, Kirurgisk og Plastikkirurgisk Afdeling. Der er en høj andel af kirurgi for maligne lidelser. Herudover betjenes Billeddiagnostisk og Oftalmologisk Afdeling med anæstesi til en række indgreb og undersøgelser. Afdelingen har regionsfunktion for børneanæstesi.
Det multidisciplinære intensivafsnit er et niveau 2 afsnit, som årligt behandler ca. 600 patienter og har aktuelt ni behandlingspladser. Der er mulighed for hæmodialyse og CRRT. Afsnittet varetager desuden opvågningsfunktionen om natten og i weekender. Afdelingen har regionsfunktion for kortvarige indlæggelser af børn på intensivafsnit.
Anæstesi- og operationsafsnittet har de seneste år gennemgået en gennemgribende renovering med oprettelse af højteknologiske operationsstuer, indførelse af robotassisteret kirurgi og primo 2016 indføres 3D laparaskopi. Sterilcentralen, som er et af afdelingens afsnit, har bidraget med Case-cart –koncept. Afdelingen har et centralt operationsafsnit og to opvågningsafsnit. Endvidere findes et separat afsnit for dagkirurgi.
Afdelingen har en stor uddannelsesforpligtigelse såvel præ- og postgraduat som tværfagligt.
Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med en overlægekvalificeret speciallæge i anæstesiologi.
Vedkommende skal ideelt have stor erfaring med anlæggelse af UL-vejledt anlæggelse af nerveblokader. Det behøver ikke nødvendigvis være i anvendelsen af afdelingens specialblokader. Det vil være en fordel, hvis ansøgeren har deltaget i kliniske forskningsprojekter tidligere.
Følgende vil desuden indgå med stor vægt ved vurdering af ansøgere
- Erfaring med anæstesi og præ-/postoperativ behandling inden for de opererende specialer, der forefindes.
- Certified ESRA Diploma on Regional Anaesthesia. Det vil blive vægtet positivt, hvis ansøgeren har erhvervet sig international uddannelse i regional anæstesi
- Erfaring med kvalitetsarbejde og patientsikkerhedsarbejde
- Interesse for og erfaring med undervisning, forskning og udvikling
- Gode samarbejds- og kommunikationsevner
- Fagligt inspirerende og initiativrig
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest.
Aktuelle stilling indgår i vagtfunktionen. Overlægen varetager opgaver bredt inden for afdelingens arbejdsområder.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Ole Christensen, 47 32 50 01.
Du kan læse mere om Roskilde og Køge sygehuse på www.regionsjaelland.dk
Ansøger bedes i ansøgningen - med bedst mulig dokumentation - forholde sig konkret til de syv kompetencer. Sundhedsstyrelsen har decentraliseret bedømmelserne vedrørende overlægestillinger, og Roskilde og Køge sygehuse anvender en vurdering af de syv kompetencer (Medicinsk ekspert, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator, Sundhedsfremmer, Akademiker og Professionel) i den faglige bedømmelse.
Ansøgning og cv sendes til
Roskilde Sygehus
Anæstesiologisk Afdeling
Att.: Ledende overlæge Ole Christensen
Køgevej 7 - 13
4000 Roskilde
Eller på e-mail til
olch@regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist 03.03.16
Ansættelsessamtaler 11.03.16
Roskilde og Køge sygehuse vil være pionerer i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer sygehusene en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. Specielt for Roskilde Sygehus er opgaven i de kommende år i høj grad at opbygge ekspertise og specialefunktioner, der omkring 2021 skal indgå i det kommende Universitetshospital i Køge. I Køge vil antallet af sengepladser blive øget fra 300 til 900, og der vil blive skabt omfattende kapacitet til ambulante aktiviteter, ligesom vi løbende tager den mest moderne teknologi i anvendelse. Der vil være stor fokus på forskning. Læs mere om byggeprojektet i Køge på:
http://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/koegesygehus/sygehuset-2020/sider/default.aspx
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Ledende overlæge Ole Christensen - Adresse
Køgevej 7-13, 4000 Roskilde - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2016 - Quick-nr.
253165 - Indrykningsdato
11-02-2016 -
Ansøgningsfrist
03-03-2016 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Køgevej 7-13, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Ledende overlæge Ole Christensen - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2016 - Quick-nr.
253165 - Indrykningsdato
11-02-2016 -
Ansøgningsfrist
03-03-2016 (udløbet)