Region Sjælland

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri

Smedegade 16, 4000 Roskilde

Afdelingslæge/overlæge til Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik i Holbæk - quicknr. 18744

Ved afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik i Holbæk er en stilling som afdelingslæge/overlæge ved klinikkens ADHD-team ledig fra 01.06.16 eller efter nærmere aftale.

Stillingen kan søges af speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri eller af speciallæge i pædiatri med interesse og erfaring med udredning og behandling af neuropsykiatriske lidelser.

Kompetencer

  • Medicinsk ekspertise

Speciallægeanerkendelse, gerne suppleret med psykoterapeutisk videreuddannelse

  • Kommunikation

Erfaring og uddannelse inden for kommunikation. Det vil være en fordel, hvis ansøgeren kan indgå som underviser internt og eksternt

  • Ledelse/administration

Det er ønskeligt, at ansøgeren kan indgå i administrative samarbejdsfora, og har ledelsesmæssig erfaring. Ansøgeren forventes at skulle varetage den faglige ledelse af teamet

  • Sundhedsfremme

Pædagogisk indsigt og viden, der kan indgå i forældreundervisning m.v.

  • Akademiker

Det vil være ønskeligt, hvis ansøgeren har forskningsmæssig erfaring eller interesse

  • Professionel

Kunne arbejde selvstændigt herunder administrere egne ressourcer afbalanceret med de fordringer, der er af behandlingsmæssig, etisk og juridisk art

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik, Holbæk

Enheden, der er en del af den regionale børne- og ungdomspsykiatri, er placeret i et etplansbyggeri med gårdhaver, Birkevænget 9, ved Holbæk Sygehus.

Klinikken varetager, i lighed med tilsvarende klinikker i Roskilde og Næstved, undersøgelse og behandling af børn og unge i alderen 0-17 år med psykiatriske lidelser og har et patientgrundlag på ca. 55.000. Den samlede tværfaglige medarbejdergruppe, som omfatter ca. 50 medarbejdere, er opdelt i mindre teams, der hver varetager undersøgelse og behandling af patientgrupper baseret på bopælskommune, alder og til dels diagnose.

ADHD-teamet med ansvar for den medikamentelle behandling og generelle rådgivning af ca. 750 børn og unge i alderen 6 til 17 år med ADHD og andre neuropsykiatriske lidelser. Ofte er der tale om komplekse lidelser med behov for revurdering, særlig efter iværksat medicinsk behandling.

Teamet tilbyder vejledning og undervisning til børn, forældre og netværk. Der tilbydes endvidere adfærdsterapeutisk behandling af tics/Tourette og kognitiv terapi.

Endvidere etableres tæt kontakt til kommunale myndigheder m.h.p. koordinering af relevante støtteforanstaltninger. Den faglige koordinering i teamet varetages af overlæge/afdelingslæge, og teamet omfatter desuden fem distriktssygeplejersker og en tilknyttet lægesekretær. Teamet kan desuden trække på støtte fra klinikkens psykologer, socialrådgivere mv.

Afdelingen, og i særdeleshed klinikken i Holbæk, har forskningsmæssigt fokuseret på ADHD, idet der er gennemført et Ph.d-projekt over social færdighedstræning, og har været afprøvet forældrebaseret træning af små børn. Et igangværende Ph.d-projekt undersøger styrker og risikofaktorer i barnets familiære netværk, og der er netop gennemført et stort cochranearbejde over effekten af centralstimulerende behandling.

Nærmere oplysninger findes på: http://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/psykiatrien/behandlingssteder/boerne-og-ungdomspsykiatrisk-klinik-holbaek/Sider/default.aspx

Arbejdsopgaver

  • Undersøgelses- og behandlingsopgaver
  • Deltagelse i ugentlige tværfaglige konferencer, uddannelse af yngre læger, og bidrage til at udvikle det akademiske miljø
  • Ansvarlig for planlægning og koordinering af patientforløb
  • Ansvarlig for vejledning, undervisning, rådgivning til forældre og samarbejdspartner

Vi tilbyder dig

  • En grundig introduktion
  • En afvekslende hverdag, hvor relationer til børn og familier er i centrum
  • Samarbejde i et kompetent, tværfagligt, udviklende miljø
  • Deltagelse i afsnittets interne og eksterne konferencer og supervision
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling via: Undervisning, temadage, supervision og personaletræning

Løn og ansættelsesforhold

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Vagtforhold aftales med afdelingsledelsen afhængigt af stillingstype og ansøgerens uddannelsesmæssig bagrund.

Ansættelsen er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest til offentligt brug.

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af 9 kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.

Lægegruppen består af: 26 speciallæger og 16 læger i uddannelsesforløb. Lægegruppen har månedligt fælles lægemøde ud over afsnitsvise lægefaglige møder.

Afdelingen deltager i den kliniske undervisning af medicinske studenter ved Københavns Universitet.

Afdelingen har et forvagtslag med funktion fra kl. 08.00-22.00 i Roskilde på alle dage samt bagvagt i beredskab. I Roskilde samarbejder afdelingen med voksenpsykiatrien, der har en døgnbemandet psykiatrisk akutmodtagelse PAM, der er åben for alle regionens borgere.

  • Afdelingen prioriterer høj faglighed og har stort fokus på læringsmiljø, hvorfor læring i hverdagen, men også mere formaliseret undervisning prioriteres højt
  • Uddannelsesaktiviteter i forhold til såvel grund-, videre- og specialistuddannelser
  • Afdelingen er godkendt til alle specialets regionsfunktioner
  • Afdelingen har godkendte supervisorer inden for flere specialistretninger
  • Det psykoterapeutiske arbejde vægtes højt. Klinik for Psykoterapi og Selvmordstruede tilbyder undervisning og supervision til Yngre Læger og psykologer under uddannelse
  • I samarbejde med Psykiatriens Forskningsenhed, Region Sjælland har vi i afdelingen aktuelt ansat 1 forskningsansvarlig overlæge, 2 Ph.d.-studerende og 1 post doc. Nærmere oplysninger om Forskningsenheden findes på: http://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/psykiatrien/om_psykiatrien/psykiatrisk-forskningsenhed/Sider/default.aspx

Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte afsnitsledelsen ved overlæge Michael Gade Maagensen og afdelingssygeplejerske Anne Reippuert Holm, 59 48 47 70/59 48 47 30 eller ledende overlæge, Ph.d. Jesper Pedersen, 51 16 79 99 med henblik på en uformel drøftelse.

Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse fremsendes elektronisk til Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, att. afdelingsledelsen
psykbu@regionsjaelland.dk

Ansøgningsfrist 23.03.16


Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Ledende overlæge, Jesper Pedersen
  • Adresse
    Smedegade 16, 4000 Roskilde
  • Stillingstype
    Afdelingslæge, Overlæge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri & Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2016
  • Quick-nr.
    253520
  • Indrykningsdato
    22-02-2016
  • Ansøgningsfrist
    23-03-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Smedegade 16, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Ledende overlæge, Jesper Pedersen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge & Overlæge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri & Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2016
  • Quick-nr.
    253520
  • Indrykningsdato
    22-02-2016
  • Ansøgningsfrist
    23-03-2016 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Engageret og kompetent afdelingslæge søges til et Børnepsykiatrisk døgnafsnit med fokus på familiearbejde og recovery

Psykiatrien  |  Smedegade 16, 4000 Roskilde
Læge & Afdelingslæge  |  Børne- og ungdomspsykiatri

Opslået
09-05-2025

Ansøgningsfrist
12-06-2025