Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Overlæge i intern medicin:kardiolgi, Nordsjællands Hospital, Hillerød

Ved Kardiologisk, Nefrologisk og Endokrinologisk Afd. H, Nordsjællands Hospital er en stilling som overenskomstansat overlæge i intern medicin:kardiologi ledig til besættelse per 1. maj 2016 eller efter nærmere aftale.

Overlægen vil få hovedarbejdssted på Nordsjællands Hospital, Hillerød, der er akuthospital i Planlægningsområde Nord i Region Hovedstaden. Afdelingen har også funktioner på matriklerne i både Frederikssund og i Sundhedshuset, Helsingør, hvorfor man kan få flere tjenestesteder, jf. overenskomst for overlæger §2 stk 3. Hillerød-matriklen vil være dit hovedtjenestested.

Kardiologisk, Nefrologisk og Endokrinologisk afdeling, Hillerød varetager områdespecialefunktioner inden for medicinsk kardiologi, endokrinologi og nefrologi.

Kardiologien er under fortsat udvikling, senest med etablering af en EKG-beskrivefunktion for praksissektoren.  Der arbejdes teambaseret såvel monofagligt som tværfagligt. Den opslåede stilling vil primært være tilknyttet det team, der varetager ekgbeskrivefunktionen for praksissektoren og psykiatrien (med en QTc alert funktion) i hele Region Hovedstaden. Dette team varetager endvidere diagnostik og behandling af patienter med arytmier og/eller synkoper, pacemakerfunktion med implantationer, skift og kontroller, synkope udredning med Holtertest/eventrecorder og implantation af loop-recorder.

De øvrige teams varetager den komplekse kardiologi, med udredning og kontrol af patienter med hjerteklapsygdomme, diagnosticering og behandling af infektiøs endokarditis; udredning og behandling af patienter med iskæmisk hjertesygdom samt patienter med akut og kronisk hjerteinsufficiens. Indenfor de enkelte teams arbejdes der både med indlagte og ambulante forløb.

Kardiologien varetager samtlige regionsfunktioner, med undtagelse af Arvelige Hjertesygdomme og KAG.

I Hillerød er der i alt 57 senge, fordelt på et kardiologisk sengeafsnit med 38 telemetrerede senge og et fælles nefrologisk / endokrinologisk sengeafsnit med 19 nefrologiske, endokrinologiske og blandet intern medicinske senge. Der er der ud over i akutmodtagelsen 10 kardiologiske senge hvoraf 5 indgår i en nyetableret brystsmerteklinik.  I Frederikssund er der 30 telemetrerede senge. Den akutelle stilling er ikke planlagt med tjeneste i Frederikssund.

Foruden kardiologisk ambulatorium og laboratorium findes der i Hillerød et endokrinologisk og et nefrologisk ambulatorium samt to dialyseafsnit. Afdelingen deltager i hoveduddannelsesforløb inden for alle tre specialer. Lægestaben i Hillerød omfatter aktuelt 1 ledende overlæge, 2 specialeansvarlige overlæger, 1 professor, 30 overlæger (heraf 15 kardiologiske stillinger), samt 22 reservelæger.

Kardiologisk ambulatorium varetager hjertepakkeforløb, specifikke spor for trombose, arytmi, iskæmi og hjertesvigt, og ikke mindst rehabilitering for iskæmi og hjertesvigt. Integreret i dette er daglig funktion med ekkokardiografi, og der vil være mulighed for at etablere særlige spor for ekkokardiografi ved sværere hjertesvigt med henblik på device-terapi.

Kardiologisk laboratoriums hovedopgaver er: pacemakerfunktion med implantationer, skift og kontroller, synkopeudredning med implantation af loop-recorder, hjerte-CT med lokalt placeret scanner i afdelingen, samt både transthorakale og transoesofageale ekkokardiografiske undersøgelser som led i præoperativ udredning af hjerteklapsygdomme i et tæt, multidisciplinært samarbejde med Rigshospitalet.

Til den kardiologiske del af afdelingen er der endvidere tilknyttet en mindre forskningsenhed med mulighed for op til to deleforskerstillinger, 2 forskningssygeplejersker samt 1 ph.d studerende. Afdelingen prioriterer både specialespecifik og tværfaglig forskning højt, og området er under fortsat udvikling. Der findes således også en større endokrinologisk forskningsenhed med et professorat og 2 deltids seniorforskerstillinger, samt et vekslende antal ph.d forløb. Endelig er der netop opstartet et nefrologisk ph.d. forløb. Nordsjællands Hospitals forskningschef har 2 ph.d. forløb som ligeledes er tilknyttet afdelingen.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling uden højeste arbejdstid

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i både intern medicin og kardiologi eller i intern medicin:kardiologi. Der lægges vægt på en bred kardiologisk faglig profil, gode samarbejdsevner, og ikke mindst et ønske om at være med til at tegne den fremtidige kardiologi på det kommende NNH (Nyt Nordsjællands Hospital), som forventes klart i 2021. Brugerprocesser og detailplanlægning allerede er i fuld gang.

Overlægen skal deltage i afdelingens aktiviteter på lige fod med de øvrige kardiologiske speciallæger. Heri indgår vejledning og undervisning af yngre læger og medicinstuderende.

Det forventes at overlægen deltager i afdelingens generelle kvalitets- og udviklingsarbejde.

Overlægen indgår i en for tiden 11-skiftet bagvagt med rådighedsvagt uden for tjenestestedet, weekendstuegange i det kardiologiske sengeafsnit, samt 20 skiftet aftentjeneste i akutafdelingen.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsprocedure

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeansvarlig overlæge Michael Dilou Jacobsen på tlf 4829 7424, overlæge Adrian Pietersen på 3374 4198 eller ledende overlæge Lisbet Brandi på 4829 5993.

Du  læse mere om afdelingen på: www.nordsjaellandshospital.dk

Ansøgningen ønskes udfærdiget i henhold til de 7 lægelige kompetencer og bør indeholde specifikation af specielle interesseområder og ønsker.

Ansøgningen vil blive faglig bedømt i henhold til gældende regler i Region Hovedstaden.

 Ansøgningsfristen er mandag den 14.marts.2016 kl 12

Ansøgning og CV skal sendes online via linket her på siden.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført den onsdag den 6. april 2016

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Karen B. Thorsted
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2016
  • Regionens jobnr.
    199051
  • Quick-nr.
    253832
  • Indrykningsdato
    29-02-2016
  • Ansøgningsfrist
    14-03-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Karen B. Thorsted
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2016
  • Regionens jobnr.
    199051
  • Quick-nr.
    253832
  • Indrykningsdato
    29-02-2016
  • Ansøgningsfrist
    14-03-2016 (udløbet)
På baggrund af dette job