Region Midtjylland

Diagnostisk Center

Falkevej 1-3, 8600 Silkeborg

Fysioterapeut til Medicinsk Terapiafsnit, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg

Et barselsvikariat som fysioterapeut ved Hospitalsenhed Midt, Medicinsk Terapiafsnit, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg, er ledig til besættelse i perioden fra den 1. juni til den 31. december 2016. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
 
Om stillingen
Arbejdsopgaverne vil være:
  • Individuel fysioterapeutisk undersøgelse og vurdering af patienter i Medicinsk Rygcenter
  • Individuel instruktion og vejledning til patienter i Medicinsk Rygcenter
  • Vurdering af behov for videre plan, herunder evt. behov for genoptræning og udarbejdelse af genoptræningsplaner
 
Forventninger til dig:
  • Fysioterapeutisk videreuddannelse i forhold til rygområdet, fx McKenzie
  • Erfaring og interesse for rygområdet
  • Lyst til tværfagligt samarbejde som forudsætning for vellykkede patientforløb
  • Interesse for at udvikle de fysioterapeutiske ydelser, herunder kvalitetsudvikling
  • Selvstændighed, engagement og fleksibilitet i opgaveløsningen
  • Erfaring med IT-systemer
 
Der kan rekvireres en stillingsbeskrivelse her.
 
Om Medicinsk Terapiafsnit
Medicinsk Terapiafsnit er en del af Diagnostisk Center og består af en gruppe faglig kvalificerede fysio- og ergoterapeuter med stort engagement, lyst til udvikling og kollegial sammenhold. Fysioterapeuterne i Medicinsk Terapiafsnit har arbejdsopgaver på de medicinske sengeafsnit og er tilknyttet forskellige ambulatorier og klinikker.  Der ud over arbejder fysioterapeuter fra Medicinsk Terapiafsnit i Klinik for Lindrende Behandling (palliation) og Medicinsk Rygcenter. Barselsvikariatet dækker opgaver i Medicinsk Rygcenter, hvor man indgår i et tværfagligt team i samarbejde med andre fysioterapeutiske kollegaer.
 
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.250 ansatte samt et budget på 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
 
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Diagnostisk Center.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder af Medicinsk Terapiafsnit Mette Svendsen på tlf. 7841 7607
 
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest torsdag den 31. marts 2016.
 
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted onsdag den 20. april 2016.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg
  • Kontaktperson
    Mette Krag Svendsen
  • Adresse
    Falkevej 1-3, 8600 Silkeborg
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2016
  • Regionens jobnr.
    5424
  • Quick-nr.
    254048
  • Indrykningsdato
    03-03-2016
  • Ansøgningsfrist
    31-03-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg
  • Adresse
    Falkevej 1-3, 8600 Silkeborg
  • Kontaktperson
    Mette Krag Svendsen
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2016
  • Regionens jobnr.
    5424
  • Quick-nr.
    254048
  • Indrykningsdato
    03-03-2016
  • Ansøgningsfrist
    31-03-2016 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Vikar for fysioterapeut, Ortopædkirurgisk Fysioterapi, Regionshospitalet Silkeborg

Regionshospitalet Silkeborg  |  Falkevej 3, 8600 Silkeborg
Fysioterapeut

Opslået
12-05-2026

Ansøgningsfrist
02-06-2026