Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bisbebjerg Bakke 23, opg. 51, 1., 2400 København NV

Overlægestilling ved Klinisk Farmakologisk Afdeling Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er ledig til besættelse snarest

Klinisk Farmakologisk Afdeling har omkring 50 ansatte bestående af læger, farmaceuter, sygeplejersker, kemikere, bioanalytikere, laboranter, biostatistiker og sekretærer samt et varierende antal ph.d.-stipendiater/kliniske assistenter samt farmaceut- og lægestuderende.

Afdelingens hovedopgave er rådgivning af sundhedspersonale og administratorer vedrørende klinisk farmakologiske problemstillinger samt deltagelse i såvel regionalt som nationalt råds- og komitéarbejde. Afdelingen varetager endvidere: Uddannelse af kommende speciallæger, forskning og efteruddannelse af blandt andet sygeplejersker. Desuden har afdelingen et avanceret laboratorium (p.t. beliggende på Rigshospitalet), som varetager både rutine- og forskningsanalyser. Afdelingen varetager rådgivningen af forgiftninger på Giftlinjen, som er en landsfunktion, foretager indberetninger af bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen og afprøver nye lægemidler i forskningsenheden DanTrial/Zelo.

Den nyoprettede farmakostatistiske enhed er oprettet med henblik på en generering af store lægemiddeldata fra IT-systemer med henblik på bedre udnyttelse af den farmakologiske viden registreret elektronisk på individ niveau med henblik på rationel farmakoterapi.

Der lægges vægt på, at ansøgeren har en forsker lederuddannelse og en bred praktisk- og forskningsmæssig erfaring indenfor farmakoepidemiologi og pharmacovigilance, derudover forventes der en vilje til og interesse for, at understøtte afdelingens aktive og videnskabelige forskningsmiljø. Overlægen forventes endvidere at have mangeårig erfaring med præ- og postgraduat undervisning i klinisk farmakologi for læger og sygeplejersker både som organisator/planlægger, kursusleder og underviser.

Ansøgeren skal  have dybdegående kendskab til Region Hovedstadens elektroniske journal system (EPM, labka osv), skal være avanceret bruger af statistik software (f.eks. SAS eller R) og have mangeårig erfaring med arbejde med Big Data.

Ansøgeren bør have et indgående kendskab til bivirkningsområdet og have erfaring med samarbejde med Lægemiddelstyrelse/Sundhedsstyrelsen samt arbejde med kvalitetssikring og implementering af bivirkningsindberetninger. Det forventes, at ansøgeren har dybdegående kendskab til andre områder indenfor klinisk farmakologi.

De tre primære arbejdsopgaver er:

  • Den væsentligste arbejdsopgave er at have ansvar for opbygning af den nye farmakostatistiske enhed i afdelingen, med sikring af høj faglighed, løbende udvikling, implementering og formidling af resultater. Har endvidere ansvar for inddragelse på alle niveauer af enhedens organisation.
  • Ansvar for Region Hovedstadens bivirkningsmanagerfunktion.
  • Deltagelse i afdelingens almindelige drifts arbejde f.eks lægemiddelrådgivning, komitéarbejde, høringssvar, uddannelses- og undervisningsopgaver.

Der forventes gode samarbejdsevner, beslutningsdygtighed og gennemslagskraft samt åbenhed og robusthed med henblik på løsning af de foreliggende og forskelligartede opgaver.

Stillingen som overlæge skal besættes med en overlægekvalificeret læge. Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at der kan dokumenteres kompetencer inden for de syv lægeroller: ledelse, den medicinske ekspert, kommunikation, samarbejde, sundhedsfremme, akademiker og professionel.

 Nærmere oplysninger om stillingen, herunder funktionsbeskrivelse, kan rekvireres ved henvendelse til ledende overlæge Hanne Rolighed Christensen 35 31 23 32.

Ansøgning og CV samt relevante bilag indeholdende oplysninger om uddannelse, undervisningserfaring, videnskabelig indsats m.v. stiles til: Region Hovedstaden, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, HR & Udvikling, Personale og Løn, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV.

og sendes elektronisk via nedenstående link.

Ansøgningsfrist er den 23. marts 2016 kl 12:00. 

Løn- og ansættelsesforhold vil være i overensstemmelse med Overenskomsten mellem Danske Regioner og FAS. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse.

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Tina Bundgaard
  • Adresse
    Bisbebjerg Bakke 23, opg. 51, 1., 2400 København NV
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Klinisk farmakologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    199220
  • Quick-nr.
    254212
  • Indrykningsdato
    08-03-2016
  • Ansøgningsfrist
    23-03-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bisbebjerg Bakke 23, opg. 51, 1., 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Tina Bundgaard
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Klinisk farmakologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    199220
  • Quick-nr.
    254212
  • Indrykningsdato
    08-03-2016
  • Ansøgningsfrist
    23-03-2016 (udløbet)
På baggrund af dette job